VilaWeb/CNA
Lige så udødelig, som Pegasus er i græsk mytologi, lige så svært bliver det at få nutidens trojanske hest af vejen. De seneste år er det væltet frem med sager om spionsoftwaren af samme navn, hvor ofrene enten er eller deler omgangskreds med navne som Boris Johnson, Emmanuel Macron, Viktor Orbán og Jamal Khashoggi og et utal af politikere, journalister og aktivister verden over. Alle har fået mobilen overvåget med teknologien, der kan lagre sms’er, optage samtaler og bruge kameraet i al hemmelighed.
Pegasus ryster nu også Spanien, hvor det i sidste uge kom frem, at den socialistiske premierminister Pedro Sánchez og hans forsvars- og indenrigsministre Margarita Robles og Fernando Grande-Marlaska var blevet udsat for hackerangreb.
Nu har sagen taget endnu en drejning. Torsdag indrømmede efterretningstjenesten Centro Nacional de Inteligencia (CNI) – der havde advaret regeringen mere end 20 gange om “et af de mest sofistikerede angreb i historien“– selv at have spioneret den catalanske præsident Pere Aragonès og 20 andre uafhængighedspolitikere. Det udmøntede sig tirsdag i, at regeringen fyrede efterretningschefen Paz Esteban – i øvrigt den første kvinde på posten – til fordel for kollegaen Esperanza Casteleiro for enten at lade stå til eller ikke “opdage“ spionagen.
Canadiske forskere har sammen med 17 medier løbende dokumenteret overvågningen med datalæk fra den israelske virksomhed NSO, der koder og sælger spionsoftwaren, og mener at flaskehalsen peger på den spanske regering. Netop derfor vakte det også opsigt, at Robles, der selv er blevet overvåget, tirsdag havde travlt med at forsvare efterretningstjenesten, der godt nok er hendes ansvarsområde. CNI havde “mangler“, men afskedigelsen var et nyt skridt mod at addressere dem: “I taler om fyring, jeg taler om erstatning,“ sagde hun på et pressemøde og slog fast, at catalanere kun blev overvåget med domstolsgodkendelse:
“I det her land bliver ingen eftersøgt for deres politiske ideer.“
Hvorfor er det vigtigt?
Ofte hører vi, at overvågningsteknologi kun bliver brugt af autokrater. Men som The New Yorkers Ronan Farrow for nylig skrev i en større undersøgelse, er den “store, beskidte hemmelighed, at regeringer køber det her – ikke bare autoritære regeringer, men alle slags regeringer“. Der er bevis for, at spionsoftwaren bliver brugt i mindst 45 lande – både i USA og Europa – og der er med andre ingen grund til at tro, at der ikke skulle komme flere afsløringer i fremtiden. Danmark er angiveligt ikke nævnt.
Hvad siger modstanderne?
Både venstre- og højrefløjen har noget usædvanligt slået pjalterne sammen for at bede om en forklaring. Her kræver man både Robles fyret, mens også premierministeren beskyldes for at signalere til catalanerne, at man er på deres side, uden egentlig at være det. Som lederen af det spanske People’s Party, Alberto Núñez Feijóo, skriver på Twitter:
“Det er grotesk at se Sánchez tilbyde uafhængighedsbevægelsen CNI-chefens hoved – endnu engang svækker han staten for at sikre sin overlevelse […] Det er et reelt slag i hovedet for vores land. Utilgiveligt.“
Hvordan er det nu med Catalonien?
Sagen er altså godt filtret ind i den spansk-catalanske uafhængighedskonflikt, som Føljeton har dækket siden efteråret. Den blev for alvor antændt, da den daværende selvstændighedsleder Carles Puigdemont (som vi mødte i november) i 2017 arrangerede en folkeafstemning om Cataloniens selvstændighed, som centralregeringen i Madrid anså som forfatningsstridig, og hvor en række catalanske politikere enten blev fængslet eller måtte flygte i eksil.
Sidste år benådede premierminister Sánchez ni fængslede catalanske uafhængighedsledere for deres medvirken til folkeafstemningen. Dengang lød en lignende kritik, at benådningen blot var en skinmanøvre for at blive ved magten uden at løse problemerne. Det var nogenlunde samtidig med, at hans telefon blev overvåget, selvom det også falder sammen med en diplomatisk konflikt med Marokko om Vestsahara. Regeringen mener, at der er tale om “ulovlige“ og “eksterne“ angreb, men nægter endnu at kommentere på, om Marokko kan være indblandet.
Hvad gør EU?
Både Meta (det gamle Facebook), Apple og og personer, som har været hacket, har lagt sag an mod Pegasus. Men foreløbigt er overvågningen mere eller mindre ureguleret internationalt. Det har EU dog taget nye skridt for at modarbejde. I april nedsatte parlamentet en komité, der skal undersøge, om EU-retten er blevet overtrådt, hvor også den ungarnske regering er i søgelyset. Polen har allerede indrømmet brugen – dog ikke til politiske formål – og embedsmænd i EU-Kommissionen er også blevet hacket.
Selvom privatliv står højt på den europæiske dagsorden, er lige præcis den spanske sag ikke ligetil. Man har siden 2017 haft notorisk svært ved at blande sig i spansk-catalanske fohold, da man frygter en opblusning på et “helt nyt niveau“, som direktør Mathias Vermeulen for datarettighedsagenturet AWO for to år siden sagde til The Guardian:
“Nogle medlemsstater med en mere autoritær fortid – som Tyskland – er følsomme over for enhver beskyldning for overvågning af politiske modstandere. Det bringer nogle af de mørkere perioder i Europas historie tilbage.“
Hvad med NSO selv?
En tidligere ansat i NSO har over for Ronan Farrow bekræftet, at de har en kunde i Spanien. Ellers holder virksomheden fast på, at købere skal underskrive, at de kun bruger softwaren til at finde kriminelle og terrorister, og at de overholder menneskerettighederne. Omfanget tyder dog på, at det er en sandhed med modifikationer.
“Det er åbenlyst ulovligt. Men det er meget almindeligt nu. Det er ikke så dyrt,“ lød det også fra firmaets tidligere CEO Shalev Hulio, der samtidig fortæller at firmaet kæmper med en stor gæld. Og sidste år viste datalækket Pegasus Project, at virksomheden havde en liste med 50.000 telefonnumre om journalister, politikere, forretningsmænd og aktivister, der kunne og blev solgt til højestbydende. I 2022 kan vi altså alle være kriminelle, afhængigt af øjnene, der ser. /Emma Louise Stenholm