Ritzau Scanpix
Claus Hjort er ikke blevet grebet på fersk gerning. Og det er absurd nok det eneste lyspunkt for Danmarks tidligere forsvarsminister lige nu. For derfor – og alene fordi han ikke er grebet på fersk gerning – skal Folketinget ifølge grundlovens § 57, 1. pkt. først stemme om at godkende, at han kan stilles for en dommer, tiltalt for uberettiget at have videregivet højt klassificerede statshemmeligheder.
Men i realiteten vil ikke engang de andre medlemmer af Folketinget kunne hjælpe den 74-årige Venstremand. Fængslet truer forude.
Lige nu pågår ganske vist et palaver, hvor flertallet kræver indsigt i den konkrete tiltale, før de overhovedet vil stemme om at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet. Både blå og røde politikere nægter at stemme for en tiltale mod et andet folketingsmedlem i blinde.
Umiddelbart kunne man måske tro, at han så er fredet, eftersom den nye justitsminister Mattias Tesfaye (S) samtidig afviser at orientere alle Folketingets medlemmer om den detaljerede tiltale mod manden, der i årevis har været en dominerende skikkelse i den borgerlige blok. Men forviklinger af afstemningen om at ophæve Claus Hjorts immunitet kan kun udskyde retssagen, reelt ikke forhindre den.
Så snart statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver nyvalg, og det skal hun inden for maksimalt ét kalenderår, vil Claus Hjort atter blot være en menig borger, og så kan Rigsadvokaten uden videre problemer kunne tiltale ham og stille ham for en dommer – og retssagen vil komme til at forløbe uden offentlighed og under stor hemmelighedskræmmeri.
Konklusionen på den politiske proces står derfor klar allerede nu, uanset at den kan komme til at udspille sig over uger og måneder: Claus Hjort Frederiksen vil snart blive formelt tiltalt for en forbrydelse, der potentielt er mange gange værre, end hvad hans tidligere partifælle Inger Støjberg blev dømt for ved Rigsretten i december.
I værste fald står den tidligere finans- og forsvarsminister til at skulle op mod 12 år i fængsel, og selv hvis retssagen ekspederes hurtigt, risikerer han således at måtte ende sine dage bag tremmer. For en mand, der i egen selvforståelse har tjent nationens interesser gennem en menneskealder, er der tale om en historisk spektakulær deroute.
Problemet for Claus Hjort begynder imidlertid kun med den kommende retssag, for det er bestemt sandsynligt, at han rent faktisk vil kunne dømmes for at have højt klassificerede statshemmeligheder – simpelthen fordi han ved flere lejligheder og i fuld offentlighed har bekræftet, at Danmark har haft et mørkelagt overvågningssamarbejde med de amerikanske efterretningstjenester om at tappe internetkabler, der løber under og gennem kongeriget.
Mest direkte afslørede Claus Hjort centrale detaljer om det hemmelige aflytningssamarbejde i et tv-interview på TV 2 News, hvor han bekræftede en gammel aftale, der blev indgået mellem daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og USA’s præsident Bill Clinton i slutningen af 1990’erne: ”Sådan har jeg også forstået det. Sådan er det. Ved jeg”, lød det Claus Hjort Frederiksen i tv-interviewet, hvor han fortsatte:
”Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf, men jeg har i hvert fald været med til at orientere om, at den aftale fandtes,” sagde Claus Hjort – skæbnesvangert skulle det vise sig.
Da en intern whistleblower henvendte sig til Tilsynet med Efterretningstjenesterne med fortrolige oplysninger om, at Forsvarets Efterretningstjeneste på ulovlig vis havde udnyttet overvågningssamarbejdet til at spionere mod danske statsborgere, gjorde Claus Hjort også hurtigt ondt værre, ganske enkelt ved igen at bekræfte historien.
I et interview i Berlingske ikke alene bekræftede han igen selve eksistensen af kabelovervågningen, men indrømmede samtidig, at systemet havde været brugt i strid med reglerne om, at den militære efterretningstjeneste ikke må spionere mod danske statsborgere. På opsigtsvækkende bramfri vis sagde han:
”Jeg ved fra min erfaring, at efterretningstjenesten har taget kritikken alvorligt, og hver gang har man prøvet at forbedre systemerne, så man sikrer, at der ikke er danskere, som smutter gennem uopdaget. For når vi taler om det her, er det måske kommunikation fra Kina eller Rusland til én i Frankrig, og der kan smutte et dansk telefonnummer eller en dansk IP-adresse igennem. Det drejer sig jo om hundreder af tusinder af informationer, der suser gennem det her system hver dag,” lød det fra Claus Hjort.
Ret beset er der således tale om tilståelsessag: Som tidligere forsvarsminister har han åbent bekræftet højt klassificerede oplysninger, og tilmed røbet, at det i første omgang blev brugt på kant med loven. At han selv mener, at han har gjort Danmark og efterretningstjenesterne en tjeneste ved at være ærlig, stiller ikke nødvendigvis hans sag bedre.
Selv om det fremstår grotesk, hvis en folkevalgt i første omgang kan blive tiltalt for blot at bekræfte oplysninger, som allerede cirkulerer i medierne, og endnu mere surrealistisk, hvis en tidligere forsvarsminister i anden omgang kan blive dømt for at indvie offentligheden i vigtige oplysninger, som bør kunne diskuteres frit og åbent i et demokratisk retssamfund, ja, så er det ikke desto mindre den vej, som sagen nu bevæger sig.
Jo mindre helt nye og omvæltende oplysninger pludselig skulle komme frem, står Claus Hjort Frederiksen til at kunne ende med at blive den hårdest dømte danske politiker i demokratiets historie. Langt hårdere end Inger Støjberg, som lige nu går rundt med fodlænke i Hadsund, og endnu hårdere end selv partifællen P.A. Alberti, som i 1910 blev idømt otte års tugthus for underslæb.
Hjorten, som han kaldes på Christiansborg, har ikke mange flugtveje tilbage. Senest når folketingsvalget bliver udskrevet, vil tiltalen kunne blive rejst og retssagen begynde. Og ligesom med Alberti og Støjberg vil det ikke være folkeaftemningen, som afgør Claus Hjorts skæbne: Hvis dommeren lader sig overbevise om Rigsadvokatens påstand om, at han har sagt, hvad vi jo faktisk allerede ved, at han har sagt i flere interviews, ryger han sandsynligvis i kachotten. /Lars Trier Mogensen
Denne analyse udkom først i Føljetons daglige nyhedsbrev. Hvis du gerne vil have mere af det samme direkte i din indbakke fremover, kan du lige nu få de første to måneder for 20 kroner.