Carina Heckscher/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Amerikanske Don Gorske har spist en Big Mac om dagen i 50 år. Vi ved næsten ikke, hvad vi skal sige. Ifølge Washington Post, der har historien, var det åbenbart kærlighed ved første bid. Den aspirerende McDonald’s-entusiast smagte burgeren, tænkte at det var det bedste, han nogensinde havde indtaget – og så sig aldrig tilbage. Siden 1972 har Gorske spist – siger og skriver – 32.943 Bic Macs. Kun en lille håndfuld dage er burgerdiæten glippet, hvis den lokale McDonald’s har haft uventet lukket. På vilde dage spiser han tilmed to.
Prøv bare at smage på tanken: Et liv brugt frivilligt på evig burgerfortæring – uden så meget som at overveje, om dine smagsløg mon har udviklet frituremættet stockholmsyndrom. Spørger man Don Gorske, har hans spisevane ligefrem været en gave til hans kone, eftersom hun aldrig skal lave mad til ham. Komfuret i hjemmet står af samme grund urørt. Hvad konen selv spiser, melder historien ikke noget om, men måske havde det nu alligevel været en større gave, hvis Gorske var en mand, der ikke spiser en fucking Big Mac om dagen. Hun kunne jo lige så godt have giftet sig med Ronald McDonald.
Heldigvis er det ikke alle, der hver dag kan leve med at bide til bolle. Tvinges du til at æde det samme lort hver dag, vil grænsen på et tidspunkt blive nået. Det er i hvert fald tilfældet for den russiske diplomat Boris Bondarev, der mandag delte en opsigtsvækkende opsigelse i protest mod krigen i Ukraine. “I min 20 år lange karriere har jeg set forskellige udsving i vores udenrigspolitik, men aldrig har jeg skammet mig så meget over mit land som 24. februar i år,“ skrev Bondarev i et åbent brev til sine russiske kollegaer, inden han mandag meddelte sin afgang fra Ruslands FN-delegation i Genève.
Diplomaten har kort og godt fået nok af Vladimir Putins løgne, af propagandaen og den ideologiske indoktrinering, af magtmisbruget og den kriminelle krig. Eller som han selv udtrykker det: “Jeg kan simpelthen ikke længere tage del i denne blodige, åndsvage og absolut unødvendige skændsel.“
Hvorvidt lukningen af McDonald’s i Rusland har haft nogen indflydelse, skal vi ikke kunne sige, men til The New York Times kommer diplomaten til gengæld med skrækeksempler på, hvordan diplomatkollegaer nonchalant har talt om mulige atomangreb – og blot leet hånligt, når Bondarev har indvendt, at de vel ikke ønsker, at deres børn skal vokse op i en radioaktiv ruinhob. Du er, hvad du spiser, og Boris Bondarev ønsker ikke længere at tage del i den russiske buffet af farlig dobbelttænkning. Godt for ham.
Mens vi venter på, at andre russiske diplomater følger trop, kan vi samtidig glæde os over, at Shell-konsulenten Caroline Dennett har lavet en meget lignende manøvre. Samme dag som Bondarev trak stikket, frigav Dennett en bemærkelsesværdig opsigelse med dertilhørende YouTube-video, hvori hun beskriver, hvordan hun ikke længere kan arbejde for oliegiganten med god samvittighed. For selvom Shell måske siger, at man arbejder hen imod klimaneutralitet, er virkeligheden stadig en anden:
“De ved, at fortsat olie- og gasudvinding forårsager ekstrem skade, på klimaet, vores miljø og på mennesker. Og uanset, hvad de siger, har Shell kort fortalt ikke tænkt sig at drosle ned på de fossile brændstoffer.“
Som Dennett også udtrykker det, er der tale om et svigt “på en massiv, planetarisk skala“, og af den grund er hun ude. Hvor er det dog egentlig opløftende. Det er aldrig for sent at sadle om, hvis du indser dine egne fejl – og selv hvis du har spist en Big Mac de forudgående 18.262 dage, behøver næste dags menu altså ikke at være så selvskreven. /David Dragsted