Flyver grisene ind i himlen?

Digteren, filminstruktøren og cykelentusiasten Jørgen Leths dybe hypnotiserende og let nasale stemme messer monotont: ”Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar…”

Samtidig æder en majetærsker sig både gennem en kornmark og en lang lys sensommernat. Et barn sover trygt. Landbrug & Fødevarers reklamefilm har været svær at komme uden om de sidste tre års tid.

”Det er ikke meget; men nok til at rumme de store spørgsmål,” fortsætter den aldrende libertiner, og der krydsklippes lynhurtigt til en gammel sovende kvinde. Videre til en arbejdende ung kvinde i den såkaldte fødevareklynge. Så nygifte og straks efter et slumrende Christiansborg.

Budskabet er klart: Det yndige land Danmark = 4,3 millioner hektar = landbruget. Mens landbruget knokler på markerne, i produktionen og i staldene, sover resten af Danmark. De, der er værdigt trængende, nyder trygt og fortjent de uskyldiges søvn (børn og gamle, ikke arbejdsløse og subsistensløse).

”Er der et liv efter den sidste olie? Bliver vi spist af kineserne? Eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise? Vil det redde atmosfæren, hvis køerne bøvser mindre?” spørger Jørgen.

Mens de sover videre på Christiansborg, tegnes konturerne af en uheldsvanger fremtid op; men kun i få glimt. For der er håb. Og håbet gemmer sig i den danske muld. Ja, hele den danske jord – også den sandede, den stenede og den lerede.

”Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar.”

Leth messer videre:

“Det er ikke meget; men tænk, hvad det kan blive til. Tænk, hvis det hele kunne køre på griselort og solskin.”

En raket går af og der klippes til en gris, som muntrer sig i en skovbund.

”Tænk, hvis regnvejr bliver mere værd end olie. Tænk, hvis hele verden satsede på bæredygtighed. Og tænk, hvis der var et yndigt land på 4,3 millioner hektar.”

En lille fregnet pige – nu vågen – kigger på sin hånd. Fingerspidsen er oplyst. Lidt som E.T.’s ikoniske. Den peger mod solen. En fjern ledestjerne, der ved det uskyldige barn og landbrugets sans for magi ikke alene kan vise vejen, men også kan hentes ned på jorden. Ja, netop ved jorden og landbrugets mellemkomst bliver solens stråler omdannet til energi, glæde og meget mere.

”Hvor der lige præcis var plads til at forestille sig noget meget større.”

Og til sidst det såkaldte pay off:

Fremtiden er ikke så sort, som det har den været. Sådan startede Landbrug & Fødevarer (L&F) med flagskibet i en lang og massiv reklameindsats, som ikke handlede så meget om at sælge svinekød, men mere om at flytte holdninger.

Filmen er interessant, fordi den sammenfatter meget af den kommunikation, der udgik og stadig strømmer fra L&F. Hvis bare vi får lov til at få frie tøjler og gerne råderet over endnu mere af de 4,3 millioner hektar, så skal vi nok sikre danskerne en fremtid i bæredygtig velstand, håb og fremgang.

Landbruget som helhed har dog ikke haft det nemt siden. Og svineproduktionen er i særdeleshed presset. Den seneste fødevareøkonomiske årsrapport, som udarbejdes af Københavns Universitet anført af fakultetsdirektør og landbrugsøkonom Henrik Zobbe, tegner således et temmeligt dystert billede af erhvervet.

”De store svinebrug har haft år med faldende svinepriser, og de imødeser derfor et forventet resultat i 2015, som er ringere end resultatet i 2014, og det ringeste siden 2010. De forventes at få et resultat før aflønning af brugerfamilien på minus 373 t.kr. og dermed hverken aflønning af brugerfamiliens arbejdsindsats eller aflønning af egenkapitalen. Prisniveauet for svinekød er meget lavt, da udbuddet af svinekød stadig er højt i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Svinepriserne har været lave og faldende gennem en længere periode, hvilket blandt andet hænger sammen med stigende produktion i USA, hvor de er ved at få styr på deres problemer med tabsvoldende sygdomsproblemer. Produktionen i Kina er dog stagnerende, hvilket markerer et lyspunkt for svineproducenterne, da Kina er verdens ubestridt største producent og forbruger af svinekød.
Det er derfor også afgørende for svineproduktionen og priserne på svinekød i 2016, hvad der sker på det kinesiske marked for svinekød. Priserne forventes dog kun at stige marginalt, og det gør, at resultatet før aflønning af brugerfamiliens arbejdsindsats forventes at blive minus 46 t.kr. pr. bedrift i 2016. Det forventede resultat både i 2015 og 2016 er selvsagt utilfredsstillende. Det dækker over en stor spredning, hvilket betyder, at der er en gruppe af svineproducenter, som får meget store negative resultater i 2015 og 2016.”

Retfærdigvis skal det siges, at forudsigelserne om den kinesiske stagnation er blevet nogenlunde opfyldt, og kinesiske priser på svinekød har da også været pænt opadgående i 2016. Til gengæld har USA atter fået gang i en ellers presset svinesektor, og det trækker lidt i den anden retning.

Prisen på grisen

For det handler ikke mindst om prisen på grisen. Og grisenoteringen herhjemme sender stadig prisen frem og tilbage mellem otte og ti kroner. Det er nok til, at de dygtigste og bedst konsoliderede kan tjene godt – endog meget godt. Men langt fra nok til de svineavlere, der klarer sig dårligt, og som står med begge ben i gældsfælden og konkursen eller tvangssalget lige om hjørnet. Og det er langt fra nok til, at erhvervet som helhed er rentabelt.

En af landbrugets skarpeste kritikere er selv landmand. Men han er også rådgiver, forfatter og journalist og har blandt andet arbejdet tæt sammen med direktøren for DICAR (tidl. Center for analytisk journalistik), Nils Mulvad, ligesom han flere gange har været indstillet til Cavlingprisen.

Han mener ikke, svineproduktion i sin nuværende form overhovedet har en fremtid i Danmark.

”Samlet har det – pånær i 2006 – givet underskud i 16 år. Der er ingen tvivl om, at svineproduktionen i Danmark minder meget om situationen, før skibsværfterne måtte lukke i 80’erne,” vurderer Kjeld Hansen.

Han bakkes op af lektor ved Aalborg Universitet Jan Holm Ingemann, som dog klædeligt afstår fra forudsigelser om sektoren, efter at han i 1984 kom til at profetere, at det ”fuldstændigt absurde system af subsidier” måtte afgå ved døden inden for 10 til 20 år.

”Det er på ingen måde økonomisk bæredygtigt,” siger han, ”men det fortsætter, så længe politikerne er med på myten om, at Danmark er et landbrugsland, hvor løsningen er stadigt større svineproduktion. Og dertil, så længe bankerne afstår fra at afskrive de enorme gældsposter.”

Men det er ikke kun indefra, at sektoren er truet. Lande med mærkbart billigere jord og arbejdskraft øger deres svineproduktion. Det er muligt, at antallet af slagtede svin for en stund er stagneret i Kina, der er klodens suverænt største producent. Men den bliver øget væsentligt andre steder som Sydkorea, USA, Polen, Ukraine og Tyskland.

Og her er vi ifølge Kjeld Hansen inde på et andet alvorligt problem for den danske svineindustri.

”De er på mange måder godt i gang med at save den gren over, de selv sidder på. For det første finder der en stor udflagning sted, hvor danske svinebaroner tager til Polen, Ukraine eller Rumænien og bruger deres know how, der er i direkte konkurrence med dansk svineproduktion. Dernæst har Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Danbred og Danish Agro valgt at satse stort på at sælge dansk svinegenetik til verdensmarkedet gennem det fælles selskab Dan Avl. Et sidste væsentligt problem er, at man sælger omkring 12 millioner levende smågrise til Tyskland.”

Det sidste koster ifølge Kjeld Hansen arbejdspladser, når svinene bliver slagtet i udlandet.

”Og dertil kommer, at vores landbrugsstøtte ovenikøbet i stor udstrækning går til østeuropæisk arbejdskraft, der for manges vedkommende kommer til Danmark på særordninger, der langt fra lever op til danske løn- og arbejdsvilkår,” forklarer Kjeld Hansen.

”Intet tyder på, at dansk landbrug kan klare sig uden tilskud. Lad os derfor forlange noget mere for pengene,” fortsætter han.

Han mener, at det danske samfund burde stille krav til landbruget. Eller rettere større krav. For han medgiver, at der bliver stillet krav, og at Danmark trods alt har bedre dyrevelfærd end de fleste. Men det er langt fra nok. Og Kjeld Hansen så gerne, at landbruget generelt bidrog langt mere til det danske samfund som helhed.

”Ellers giver tilskuddet ingen mening!”

Han forstiller sig, at landbrugsstøtten blev indrettet, så det i langt større udstrækning favoriserede økologisk og bæredygtig produktion. Kjeld Hansen ser også et stort potentiale i forædling. Men ikke mindst i yderområderne mener Kjeld Hansen, at landbruget kan komme til at spille en rolle igen.

”Tænk på, at en stor svinebonde med 1000 hektar jord må dreje nøglen om. Så kunne man i stedet for at fortsætte som hidtil – via støttesystemet – begunstige, at sådan et brug blev delt op i for eksempel 10 mindre brug på 100 hektar. Pludselig ville du have 10 familier i stedet for en. 10 traktorer i stedet for en. Det ville gavne den lokale smed. Der ville komme flere børn i skolen og så videre. Det ville betyde, at samfundet fik noget retur i form af liv, beskæftigelse og økonomi på landet,” siger Kjeld Hansen, der har uendeligt svært ved at se, at svineproduktion i sin nuværende form har nogen som helst fremtid. Tværtimod mener han, at det er skadeligt for naturen, for økonomien og for befolkningens helbred, som er stærkt truet af resistente bakterier.”

Det skal nok gå

Formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, deler langt fra hans opfattelse. Tværtimod går det ham virkelig på, at der ikke er større bevågenhed om hans erhvervs store bidrag til dansk økonomi og velfærd. Han medgiver gerne, at den danske svineproduktion er udfordret.

”Det er klart, at vi er afhængige af, hvilke priser vi kan få på verdensmarkedet for vores produkter. Og der er mange usikkerhedsmomenter for tiden. Sådan noget som Brexit er da bekymrende, når vi eksporterer 200 millioner ton alene til England,” siger Henrik Mortensen.

Og selv om det så blev rentabelt, så er Henrik Mortensen enig i, at det bringer Danmark i en udsat position at være den nation i verden, der har flest svin pr. indbygger. Kineserne kunne jo – ligesom russerne – pludselig blive fornærmede. Skal man tro hjemlige politikeres adfærd, skal der ikke mere til end et tibetansk flag skimtet gennem de tonede ruder i en forbikørende Limousine. Eller en statsminister, der i et anfald af pludselig anstændighed kommer til at trykke en lama i hånden. Så kunne priserne hurtigt rasle ned. Men herhjemme kunne der også gøres mere. Og gerne mere end den nyligt leverede landbrugspakke.

”For vi har jo stadig PSO-afgiften, som betyder, at vi går glip af 16 kroner ud af et dækningsbidrag på 100 kroner.”

Henrik Mortensen mener egentlig ikke, at det er den dyre jord og de høje lønninger, som er problemet.

”Jeg tror ikke, det betyder så meget. Vi kan tilbyde en meget stor fødevaresikkerhed. Og vi har verdens dygtigste producenter.”

Derfor ser formanden da også for sig, at det vil gå frem for danske svineproducenter over de næste 10 år.

”Vi vil højne effektiviteten endnu mere. Ikke mindst gennem avl og genetik, hvor vi allerede nu kan se, at vi øger antallet af levendefødte grise. Vi får også større og mere effektive besætninger. Og så skal vi have udvidet slagteproduktionen igen ved at tilbyde endnu bedre produkter til verdensmarkedet,” siger Henrik Mortensen.

Når det gælder bæredygtighed og dyrevelfærd, afviser han også, at der skulle være problemer. Tværtimod. Giver det overhovedet mening at hente hovedparten af det soyaprotein, der skal til for at fodre danske svin i Sydamerika – og dermed gøre Danmark til det land, der fælder mest regnskov pr. capita i verden – for derefter at fragte proteinholdigt foder til Danmark og lynopfede slagtesvin, der så enten bliver kørt levende til Tyskland eller bliver eksporteret i stigende mængder så langt væk som til Kina? Til det siger Henrik Mortensen:

”Det er noget forfærdeligt vrøvl!”

”Var det ikke os, der producerede og slagtede de svin, ville det ske i andre lande, der har langt dårligere dyrevelfærd og producerer mindre bæredygtigt, end vi gør,” siger han og forklarer, at det ikke giver mening bare at skubbe problemerne rundt.

Den økonomiske udfordring med at flere af hans kollegaer er udflaget helt eller delvist til Polen eller Ukraine og dermed er i direkte konkurrence med den hjemlige industri, er heller ikke noget problem, idet vi stadig kan tilbyde langt større fødevaresikkerhed.

”Og det er der et voksende marked for,” forklarer Henrik Mortensen.

”Derfor. Lad os producerer noget mere!”

Henrik Mortensen er også enig med Landbrug & Fødevarer i, at det er en god ide at eksportere genetik og avlsteknologi. Men han og Danske Svineproducenter har for nylig brudt med L&F i forhold til Dan Avl. Han ønsker ikke at kommentere, men det er tydeligt, at de to parter er enige om intentionerne, men uenige om i hvor høj grad og på hvilke vilkår, der skal sælges ud af arvesølvet. Selv om de bides mere efterhånden som trugene tømmes, er der overordnet stadig nogenlunde fodslag om de budskaber, der strømmer fra Danske Svineproducenter, L&F og for den sags skyld de endnu højere råbende kolleger i Bæredygtigt Landbrug.

Der er kun en vej frem, og det er den, dansk svineproduktion har lagt sig på gennem årtier. Hvis blot rammevilkårene løbende forbedres, og vi holder op med at overimplementere EU’s regler og forordninger. Så skal det nok gå. Så vokser træerne måske næsten ind i himlen. Og den lille pige, det nygifte par og selv den gamle dame kan sove trygt, når 4,5 millioner hektar forvandles til velstand og gris på gaflen.

Om det hele ender stort og flot eller småt og godt, er svært at sige – selv om næppe alle veje fører til et yndigt land, rent vand og glade grise.