Forsvarsforbeholdet

Jeres nationale ansvar

Så sker det: I dag skal vi til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet! Som optakt har vi de seneste dage spurgt forfattere og eksperter fra vores nabolande om, hvilke erfaringer der kan hjælpe os med at træffe et oplyst valg i stemmeboksen. I dag er der afsluttende brev fra Ukraine.

0:00 / 0:00

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den største fejl, EU begår lige nu, handler ikke om militæret. Det er ikke kun en militær krig, det er en ret speciel krig. Den handler ikke bare om at dræbe folk, men også om at stjæle land. Det er en civilisatorisk krig. Putin vil ødelægge den ukrainske nation. Og det leder mig til den konklusion, at det ikke bare handler om våben, selvom vi virkelig har brug for dem, nej, det handler ikke bare om militær hjælp. Det handler om at garantere den europæiske fremtid, som vi bogstavelig talt kæmper for.

Ukrainere dør for den europæiske historie, og det kunne ikke blive mere bogstaveligt. Putins mål er at undgå, at Ukraine rykker mod Vesten. Det bedste er, hvis Ukraine bliver en del af den europæiske familie i fremtiden. Jeg er klar over, at det ikke er muligt at blive medlem på en nat. Det er en langsom proces, der kræver mange juridiske ændringer. Og jeg vil sige, at vejen mod EU – og også Nato – nogle gange er vigtigere end målet i sig selv. Men desværre ser vi, at EU vil sige, at vi endnu ikke er klar. Så i mine øjne er fejlen, at Europa ikke er klar til at vise ukrainere – og russerne – at dem, der kæmper for deres frihed, er velkomne i de vestlige strukturer.

Jeg vil ikke blande mig I jeres nationale beslutning. Selv hvis jeg havde nogle tanker, ville jeg ikke dele dem, for det er vigtigt, at en nation ikke oplever, at de bliver påvirket af folk udefra. Igen: Det er det, vi kæmper for. Vi kæmper for vores rettigheder. Det er jeres beslutning. Jeres argumenter. Jeres nationale ansvar.

Det er nu, hvor krigen er kommet, at det er tid til at lægge mærke til, hvilket arbejde vi har gjort. Man indser først vigtigheden af sikkerhed i det øjeblik, hvor den forsvinder. Jeg håber ikke, at flere europæiske lande kommer til at opleve det samme som os. Men nu ved vi, at ingen kan sige med sikkerhed, at det ikke vil ske. Ukrainske liv er tabt i denne idiotiske og brutale krig. Den har lært os, at sikkerhed betyder noget. Og at vi må indse, at selv det, man aldrig kunne forestille sig blive virkelighed, kan blive det en dag.

 

Sergej Sidorenko er redaktør på European Pravda i Ukraine.

 

Brevserien udgives med støtte fra Europa-Nævnet.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12