Nyhedsanalysen
Op mod 100 mennesker dræbt i et angreb på en kirke i Nigeria
Op mod 100 mennesker dræbt i et angreb på en kirke i Nigeria. Det oplyser en lokal politiker ifølge Ritzau. Tidligere lød dødstallet på 50. Under pinsemessen søndag formiddag i en katolsk kirke i den nigerianske stat Ondo skød bevæbnede mænd mod kirkegængerne og sprængte bomber. Deres identitet og motiv er fortsat ukendt. Statens guvernør, Arakunrin Oluwarotimi Akeredolu, beskriver angrebet som en “stor massakre“.