Den sorteste fredag på verdens børser

Sidste fredag var det Midsommar i Sverige – en helligdag – og Stockholms lune morgengader lå tomme hen, da Mikkel Raben-Skov kørte på arbejde. Han er 36 år og som 13 årig solgte han sine første aktier. Siden har han nærmest ikke gjort andet. Han har fulgt kurser dale og falde, råbt og solgt med hjertet i halsen. Han er børsmægler og god til sit arbejdet. I dag sidder han hos Nordnet i Stockholm, der er Nordens største onlineaktiehandel, og gør det, han gør bedst: Køber, sælger, analysere og forsøger at forudsige verdens forretningsgang. Men da Mikkel Raben-Skov mødte ind sidste fredag, var det svært at forudsige noget som helst.

”Verden var gået i sort,” fortæller Mikkel Raben-Skov, der sad der alene i det åbne kontorlandskab. Solen var allerede begyndt at bage ind af vinduerne, selv om klokken ikke var blevet 7 endnu og Mikkel Raben-Skov sad og stirrede vantro på sine computerskærme.

”Vi vidste godt, det ville blive slemt. Fra klokken 5 havde vi definitivt fået at vide, at briterne gjorde alvor ud af at forlade Unionen og fra det tidspunkt var det kun et spørgsmål om at minimere tabene. Men det var en håbløs kamp.”

2.000.000.000.000.000.000

Her en uge efter ligger det globale aktiemarked stadig lavere end de sidste måneders højder, men det er ikke så slemt, som det var sidste fredag, i timerne lige efter det stod klart, at Storbritannien ville ud af EU-samarbejdet. Men på den anden side – hvordan skulle det også være det, for fredag den 24. juni 2016 var den værste dag for det globale aktiemarked nogensinde, målt på tabt værdi. Ifølge det amerikanske kredit-rating-bureau Standard & Poor’s tabte markedet en samlet værdi på mere end 2 trillioner dollars – det er altså 2 milliarder milliarder, hvis man skulle have glemt det. Indtil i dag, er det kun sket i alt 22 gange i hele historien, at mere end 1 trillion er gået tabt på en dag, så selv om det procentuelt ikke var den værste dag i aktiehistorien, var det alligevel en sort fredag og emnefeltet på Bank of America’s lille morgenbrev, var da også ”Hello Recession.”

”Når det falder så voldsomt, skal man ind og justere priserne på alle de instrumenter vi nu har til rådighed inden markedet åbner,” forklarer Mikkel Raben-Skov.

”Man forsøger at tage det lidt nøgternt, og så ellers forsøge at følge med.”

Det var det eneste han kunne gøre, og meget forberedelsestid havde han ikke haft. De første meldinger, inden han var gået i seng aftenen før havde været at Storbritannien, havde tænkt sig at blive i unionen, men om morgenen så hans computerskærm en hel del anderledes ud. Rygtet i finanskredse var ellers løbet i en anden retning: De største banker skulle have kørt deres egne exitpolls, der havde vist et ’stay’. Men alt det var pludselig lige meget.

”Jeg vidste det fra klokken fem, da nyheden tikkede ind og vi så omgående resultatet fra børsen i Tokio. Det ville blive slemt. Og det blev det,” siger Mikkel Raben-Skov.

”Tyskland er en meget god rettesnor for resten af Europa og der kunne vi allerede se, på det såkaldte future-indeks, der er et indeks for, hvad man har sat til at blive handle, at det ville vælte.”

Nervøse markeder

Sådan sad Mikkel Raben-Skov og kæmpede med kunder, aktier, kurser, politikere,  populistiske udmeldinger og tragikomiske beroligende udmeldinger, der alt sammen gjorde det hele meget værre. Aktiemarkedet var med rekordfart skudt ind i en zone af selvforstærkende panik og såkaldte nervøse markeder.

”De her markeder er styret af forventninger, men der er også et element af psykologi,” forklarer han.

»Jeg vil ikke sige det er hysteri, men det er meget følsomt. Og når alle løber mod udgangen på samme tid, kan der blive trængsel – og altså handlet til nogle priser, som er under det fundamentalt korrekte niveau.”

Og på den måde lyder den 36-årige børshandleren Mikkel Raben-Skov som et ekko af de mere – skal vi kalde dem – akademiske, økonomiske eksperter. Aktiemarkedet er en meget følsom temperaturmåler på den overordnede situation, og stemningen kan skifte meget hurtigt. Alt behøver ikke at være skidt, fordi aktierne pludselig taber 10 procent, men man skal være i stand til at holde hovedet koldt og håbe at politikerne, medierne og meningsdannerne er med på det samme.

Sådan lød det umiddelbart da Storbritanniens finansminister George Osborne ved middagstid trådte frem til verdenspressen. Det var turbulente tider, erkendte han, men han så bestemt også gode tider forude.

”Det bliver ikke en snorlige sejlads, vi kommer til at se, men ingen skal undervurdere vores styrke til at komme tilbage.” sagde han.

”Vi var forberedt på, at det her kunne ske og modsat krisen for otte år siden, er vi rustet til denne slags rystelser.”

Men der er meget få økonomiske eksperter som umiddelbart ser de gode økonomiske tider i horisonten for Storbritannien. Faktisk har vi ikke kunnet finde én eneste. Som Professor i økonomi på Syddansk Universitet Thomas Barnebeck Andersen klart udtrykker det:

”Hvis man kigger på det gennem en snæver økonomisk beslutning, er det en meget, meget dum beslutning, at forlade EU. Man påtager sig en masse risiko og usikkerheder, og man aner ikke, hvor man ender. Så ud fra en økonomisk betragtning er det nærmest en uansvarlig beslutning.”

Eller økonomisk redaktør på Børsen, Thomas Bernt Henriksen:

”Det havde været fornuftigt at blive, hvis man havde tænkt på økonomien. Alt det vi har talt om på forhånd har vi set ske: Faldende aktiekurser, pundet der falder og prognoser om lavere vækst i det engelske samfund.”

Ikke til diskussion

Heller ikke i udlandet findes der mange optimister på Storbritanniens vegne – faktisk heller ikke én. For eksempel siger John Van Reenen, der er direktør for Centre for Economic Performance på the London School of Economics, til Vox.com, at han mener, det er en katastrofe for den britiske økonomi – og det står ikke til diskussion:

”Konklusionen, repræsenterer ikke bare mit syn. Heller ikke blot samtlige forskere jeg er arbejder sammen med på the Centre for Economic Performance at the London School of Economics. De repræsenterer alle, der har anskuet dette emne seriøst. I min levetid har jeg aldrig set så stor enighed mellem økonomer på et storpolitisk område.”

Nobelprismodtageren i Økonomi Paul Krugman, der til dagligt skriver for New York Times er måske blandt de mest rolige:

”Ja, Brexit vil gøre Storbritannien fattigere. Men al den snak, der er omkring finansiel krise – styrktdykkende markeder, recession i Storbritannien og måske i hele verden – jeg ser det ikke.”

Men ét er sikkert; markedet hader usikkerhed og uro, og selv om det virker så underligt blødt at tale om psykologi, om så hårdt et emne som aktiekurser og økonomi, er det præcis det fremtiden afhænger af, forklarer USA’s tidligere finansminister, Harvard-rektor og økonomiprofessor Larry Summers til Wall Street Journal

”Effekten på resten af verden vil afhænge dybt af psykologi og de afledte konsekvenser briternes afvisning kan have,” forklarer han, og siger at det er for tidligt at se de egentlige konsekvenser af valget. Det største spørgsmål er i virkeligheden om andre lande følger efter.

Set det før

Helt så storpolitisk tænker Mikkel Raben-Skovs ikke, som dagen skred frem på skærgårdspromenadens i Stockholms forretningskvarter.

”Min opgave i sådan en situation er meget klar og jordnær: Jeg skal hjælpe kunderne med at minimere skaderne og lukke forretninger ned, som er sat i gang med en forkert retning. faktisk er det vigtigste for os i sådan en situation, helt konkret, at systemerne fungerer,” siger han og tegner et rids over dagen:

”Det var ren panik fra morgenstunden. Der blev solgt ud fuldkommen uhæmmet, men stille og roligt rettede det sig til i løbet af dagen, men der var skaden sket.”

Mikkel Raben-Skov tager i det hele taget situationen roligt, her nogle dage efter det store chok. Han har fulgt aktiemarkedet tæt siden 90’erne, og set det hele før, mener han.

”Jeg har set den slags fald før. I 2001 omkring terrorangrebet den 11. september, og i 2008 , ved det store krak. Og selv om det her er alvorligt, kunne det måske i højere grad ligne et enkeltstående chok, der i de kommende uger og måneder vil stabilisere sig og ikke en kreditkrise som sådan,” siger han.

”England forlader jo ikke EU sådan over natten, og mange ting vil jo køre som normalt, og når det går op for folk, og det bliver klart, at det ikke er en katastrofetilstand, vil tingene ændre sig.”

Og noget tyder på, at han her en uge efter, har fået ret – i hvert fald i forhold til det umiddelbare chok, der ramte kurserne fredag den 24. juni, for markedet har allerede stabiliseret sig. Det varer mindst nogle måneder, før den endelige afvikling af EU-medlemsskabet skal effektueres, og markedet har svært ved at holde angsten oppe så længe. Samtidig har centralbankerne meldt sig klar til at understøtte markederne, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det er generelt forventningen blandt analytikere, at den britiske økonomi vil blive hårdest ramt af Brexit, hvor usikkerheden er enorm, både finansielt og politisk. Det er endnu uvist, hvad det britiske farvel til EU præcist vil betyde for Danmark. Men de danske vismænd vurderer, at bruttonationalproduktet vil blive 0,5 procent mindre end ellers, og at der vil være omkring 14.000 flere ledige end ellers.