En fransk pyrrhussejr – men for hvem?

Kan man sejre sig selv ihjel? Det synes at være spørgsmålet, den temperamentsfulde franske venstrefløjspolitiker Jean-Luc Mélenchon må gruble over den næste uges tid. Sikkert er det dog, at musketéreden indtil videre har virket efter hensigten. I bedste “én for alle, alle for en“-stil har koalitionen Nouvelle Union Populaire écologique et sociale (NUPES), bestående af alt godt fra den franske venstrefløj (herunder De Grønne, Kommunistpartiet og Parti socialiste) simpelthen haft held med at trænge præsident Emmanuel Macron op i en krog. Selvom intet endnu er afgjort, har første runde af parlamentsvalget om noget illustreret, at Macrons koalition Ensemble! går fem svære år i møde.

Efter søndagens valg er der så godt som dødt løb mellem NUPES og Macron-lejren – med hhv. 25,66 pct. og 25,75 pct. af stemmerne til de to koalitioner. Mens Macron må ærgre sig over en markant nedgang til tropperne sammenlignet med sidste valg, er Mélenchon blot blevet bekræftet i, at venstrefløjsalliancen har haft fat i noget af det rigtige: Ved at vinkle parlamentsvalget som en slags tredje runde i præsidentvalget – og ved eksplicit at gå efter premierministerposten – har Mélenchon og kompagni fået opbygget en imponerende vælgertilslutning, der kan sætte en stopper for Macrons politiske planer. Premierminister bliver Mélenchon næppe, men ifølge en måling fra analyseinstituttet Ipsos kan NUPES alligevel få så mange stemmer, at Macrons koalition vil miste sit flertal i parlamentet. Og så bliver det ellers ikke sjovt at lege monsieur le président.

Skulle Ensemble! miste sit flertal, vil Macron nemlig få ekstremt svært ved at gennemtrumfe sin indenrigspolitiske agenda, ikke mindst en lovet hævelse af pensionsalderen, som Jean-Luc Mélenchon stædigt har modsat sig. Samtidig vidner valget om et afgørende skred i de politiske magtforhold: Borte er dagene, hvor Marine Le Pen og hendes højrepopulistiske Rassemblement National stod som den vigtigste stemme i oppositionen. Fremover må Macron snarere se mod venstre, hvis han skal forholde sig til sin nærmeste politiske rival. Hvilket fører os tilbage til det indledende spørgsmål: Kan NUPES’ overvældende succes ligefrem blive en ulempe for Mélenchon frem mod parlamentsvalgets anden runde, der løber af stablen næste søndag?

Som Le Monde påpeger (betalingsmur) i en analyse, risikerer NUPES i hvert fald, at en decideret “anti-Mélenchon“-bevægelse bliver mobiliseret frem mod søndag, som reaktion på koalitionens stærke resultat i første runde. Ikke alle på venstrefløjen er lige begejstrede for Mélenchons iltre temperament, mens mere moderate vælgere kan blive skræmt tilbage til Macron-lejren. Meget behændigt forsøger eksempelvis premierminister Elisabeth Borne at drage paralleller mellem NUPES og Rassemblement National som ekstreme kræfter på yderfløjene, i håb om at dæmoniseringen vil få de vaklende vælgere på bedre tanker. En strategi, der dog også kan vise sig at give bagslag: Eftersom der netop er tale om en bred venstrefløjskoalition, kan NUPES ikke nødvendigvis siges at være så ekstrem, som Macron-lejren gerne vil gøre den til. Kritikken kan derfor hurtigt komme til at lyde for skinger.

Hvilket egentlig også bringer os til det allermest opsigtsvækkende ved søndagens valg: At stadigt flere vælgere synes fuldkommen ligeglade med, hvilken tone debatten overhovedet tager – for de lytter end ikke efter. Blot 47,5 pct. af vælgerne fandt vej til stemmeurnerne, hvilket er en ny negativ rekord i valgdeltagelse. Ret beset kan sejrsherren derfor dårligt siges at være hverken NUPES eller Ensemble! – nej, vinderne er alle de franskmænd, der fundamentalt har mistet tilliden til det repræsentative demokrati. Uanset hvilken koalition, der kan juble på søndag, kræver det meget, meget mere end en god valgfest, hvis der atter skal skabes samling i Frankrig. /David Dragsted