Blandede røgsignaler

På tysk er “Kohle“ slang for penge. Det er også et sprog, som Rusland forstår og taler flydende. Landets fossilindustri er en af de største i verden; Rusland er den førende eksportør af gas, indehaver af den næststørste kulreserve og den sjettestørste oliereserve – og rublerne fosser ind. Ifølge Det Internationale Energiagentur udgjorde de samlede indtægter herfra 45 pct. af Ruslands føderale budget i 2021. Af samme grund inkluderede EU i april en embargo mod kul i deres femte sanktionspakke mod Rusland, ligesom unionen i begyndelsen af denne måned besluttede sig for at gradvist stoppe for køb af russisk rå- og raffineret olie.

“Det bliver ikke nemt. Nogle medlemsstater er stærkt afhængige af russisk olie (…) Derfor vil vi udfase de russiske leverancer af råolie inden for seks måneder og raffinerede produkter inden årets udgang. På den måde maksimerer vi presset på Rusland, samtidig med at vi minimerer de afledte konsekvenser for os selv og vores partnere i verden,“ udtalte forperson for EU-Kommissionen Ursula Von der Leyen eksempelvis, da hun foreslog den sjette sanktionspakke.

Den europæiske afhængighed af russisk energi står dog tilsyneladende stadig i vejen for, at man kan sende tydelige signaler til Kreml. Et nyt studie udarbejdet af Centre for Research on Energy and Clean Air viser, at selvom Ruslands eksportindtægter fra kul, olie og gas har været faldende siden marts måned, så er de fortsat rekordhøje. I løbet af krigens første 100 dage har Rusland tjent mere end 93 mia. euro på landets eksport af fossile brændstoffer. Det betyder ifølge Centre for Research on Energy and Clean Airs analyse, at indtægterne fra eksporten fortsat overstiger de foreløbige russiske omkostninger ved krigen i Ukraine.

Kold tyrker

Da Sverige og Finland sendte deres officielle ansøgninger om medlemskab til Nato, anlagde Tyrkiet til gengæld en meget klar kommunikationsstrategi. Ankara har nemlig opstillet fem benhårde betingelser for, at de to lande kan blive indlemmet i forsvarsalliancen: Ophør af politisk støtte til terrorisme, ophævelse af sanktioner og embargo på våbeneksport, ophør af “terrorfinansiering“ og udlevering af personer, Tyrkiet anser for at være terrorister.

Sveriges og Finlands våbenembargo blev besluttet efter tyrkiske styrkers intervention i det nordlige Syrien i 2019, og præsident Recep Tayyip Erdoğan har flere gange brokket sig over, at den svenske Rigsdag “huser terrorister“ eller i hvert fald medlemmer, som har bånd til Kurdistans Arbejderparti PKK, der er på Tyrkiets, EU’s og USA’s terrorliste.

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg har tidligere udtalt, at både Sverige og Finland vil blive modtaget “med åbne arme“ i forsvarsalliancen. Han håbede tilmed i begyndelsen af juni, at vores nordiske naboer vil være med i klubben, når Nato mødes til et topmøde i Madrid i slutningen af måneden.

Stoltenberg har dog bidt sin varme velkomst i sig igen. På et pressemøde med Finlands præsident Sauli Niinistö i mandags betegnede han de tyrkiske indvendinger som “legitime bekymringer“. Dagen efter drog han over grænsen til Sverige, hvor statsminister Magdalena Andersson på et pressemøde forsøgte at imødekomme de tyrkiske krav ved at fortælle, at Sverige har strammet lovgivningen mod terrorisme løbende over de seneste år, og at en ny lovgivning, der træder i kraft 1. juli, vil styrke indsatsen mod terrorisme. Men det er ikke til at vide, om det er nok for Tyrkiet, der har kastet et røgslør ud over processen.

Pavens bekendelser

Til paveafstemning i Vatikanpaladset indikerer sort røg en mislykket afstemning, mens hvid røg betyder, at en ny pave er blevet valgt. Det er efterhånden noget tid siden, at Pave Frans slap igennem dette brogede ritual, men nu er han til gengæld ude og puste ild på flammerne i samtalen om krigen i Ukraine.

“Vi bliver nødt til at bevæge os væk fra det typiske Rødhættemønster, hvor Rødhætte er den gode, og ulven er den onde,“ sagde paven i et interview med La Civiltà Cattolica, der blev foretaget sidste måned og udkom tirsdag. Da samtalen faldt på Nato, erklærede han, at “de ikke forstår, at russerne er imperiale og ikke kan have nogen fremmed magt i nærheden af dem. Vi ser ikke hele det drama, der udspiller sig bag denne krig, som måske på en eller anden måde enten blev fremprovokeret eller i hvert fald ikke forhindret.“

Selvom en kritik af Nato kan være relevant, holder den vist overhovedet ikke som en undskyldning for Ruslands imperialistiske aggression og dominans. Pave Frans meddelte dog også, at han håber på at se den russisk-ortodokse kirkes overhoved, Kirill (som han tidligere har kaldt “Putins alterdreng“) til et interreligiøst arrangement i Kasakhstan til september. Det kunne jo passende være pavens anledning til at rette op på sin tvetydige kommunikation og give Putin klar besked. /Emilie Ewald