Foto: Oleksandr Gimanov/ AFP/Scanpix
Efter at Ruslands præsident Vladimir Putin indledte sin angrebskrig mod Ukraine om morgenen d. 24. februar, har operahuset i Odessa ikke haft nogen forestillinger på plakaten. Det har ikke givet mening at fortsætte, som om intet var hændt, mens voldsomme kampe rasede andre steder i landet. Den ukrainske havneby, kendt som Sortehavets Perle, er ikke sluppet for russiske missilangreb – et helt Wikipedia-opslag er dedikeret alene til det emne. Men byen er dog ikke blevet jævnet med jorden, som det eksempelvis er tilfældet med havnebyen Mariupol – måske fordi Putin ved, at Odessa har symbolværdi for nationalistiske russere, der tænker med længsel på det sovjetiske imperium og drømmer om et stor-Rusland.
Fredag aften i sidste uge genåbnede det gamle operahus for første gang siden invasionen. Journalisten og klummeskribenten Roger Cohen var på pletten. Hans reportage fra aftenen i The New York Times er lidt rodet, men han kan fortælle, at teatret var en tredjedel fyldt på grund af sikkerhedsrestriktioner, og at operaens chefdirigent Viatjeslav Tjernukho-Volitj førte publikum gennem et program bl.a. bestående af en duet fra Romeo og Julie, arier fra Tosca og Turandot og musik af den Odessa-fødte komponist Kostantin Dankevytj.
Fotografierne, der hører til, er taget af den franske fotograf Laetitia Vançon, og de er til gengæld ret fantastiske. Ja, det er jo sådan set ‘bare’ fotodokumentation, men omstændighederne taget i betragtning er det nærliggende, at man synker en lille klump, mens man kigger på dem.
Det første foto er taget ved aftentide uden for operahuset, hvis indgange er beskyttet af sandsække. På det næste billede står der en ung soldat klædt i militærtøj fra top til tå. Han bærer hverken hjelm eller våben, men til gengæld holder han en buket blomster. Skal han i operaen med sin kæreste? Sin mor? Et break fra krigens gru.
På et tredje billede ser man et ældre ægtepar indenfor. De har lyst og sommerligt tøj på; hun i kjole og han med sixpence. I baggrunden anes noget ornamenteret interiør, som måske er operahusets lobby. Parret er ved at gennemgå et sikkerhedstjek. Der er ingen bomber eller skydevåben i håndtaske. I baggrunden ude til højre anes en pensionist, som bærer briller med snor. Hans hænder er uden for billedet, men mon ikke han har foldet dem på ryggen, som erfarne kulturforbrugere har for vane, når de er ude for at opleve noget?
Reportagens sidste foto viser publikum, måske efter forestillingens afslutning. Der klappes. Nogle af klapsalverne ligner stående ovationer. Man kan godt se, at salen ikke er fyldt helt op, men det gør ikke noget. Billedteksten citerer Odessas borgmester, Gennadij Trukhanov: “Det er vigtigt at vise, at Odessa er i live, at Ukraine er i live.“
Det er det, kultur kan. Putin kan smadre Ukraines byer og infrastruktur, men han vil aldrig kunne erobre en befolkning, som har mod og hjerte til at trodse invasionsstyrkerne. Eller som Roger Cohen formulerer det: Bruge “civilisationen som skjold mod barbariet, som Moskva har iværksat“.
Putin skal væk med magt
En afslutning på krigen har desværre lange udsigter. Den britiske finansavis Financial Times bragte søndag et stort interview med den tidligere oligark Mikhail Khodorkovskij, som Putin-styret i 2003 sendte i spjældet, hvor han sad i ti år, indtil han blev benådet af det russiske parlament, Dumaen. I dag lever han i eksil og er en skarp iagttager af det russiske samfund og kritiker af Ruslands præsident. Han er overbevist om, at Putin har indledt en krig, som han vil ende med at tabe. Det kan godt være, at den russiske befolkning lider af Stockholm-syndromet i forhold til Putin, siger Khodorkovskij, men han finder det alligevel påfaldende, at Putin ikke har forsøgt at mobilisere en folkelig opbakning, inden han gik ind Ukraine. Det ser han som et tegn på Putins skrøbelighed.
“Hvis han var totalt overbevist om, at det russiske samfund er en monolit, ville han have hvervet disse mennesker for længe siden.“ Og, siger han videre: “Et regimeskifte i dagens Rusland kan kun komme med magt. Det kunne være fra Putin entourage, det kunne fra hæren, det kunne være samfundet […] [Ukraines præsident, red.] Zelenskij var ikke bange for sin befolkning, da han udleverede våben. Hvis Putin udleverede 40.000 AK-47’er i Moskva, ville han ikke være der i morgen.“ /Oliver Stilling