Nyhedsanalysen
To embedspersoner får disciplinære advarsler for deres rolle i instrukssagen
To embedspersoner får disciplinære advarsler for deres rolle i instrukssagen. Ifølge en aktindsigt, som Altinget har fået fra Justitsministeriet, levede den tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet og vicedirektør i Udlændingestyrelsen ikke op til reglerne i tjenestemandsloven, der indebærer, at man “samvittighedsfuldt“ skal overholde de gældende regler for ens stilling, og at man skal vise sig “værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver“.