Jonas Roosens/AFP/Ritzau Scanpix
I Bruxelles kan ingen høre dig skrige, men de kan mærke, når du strejker. Mandag var Belgiens nationale strejkedag (ja, sådan en har de), hvilket markerede begyndelsen på ugelange strejker i landet. Da omkring 70.000 belgiske arbejdere i transportsektoren samlede sig på gaderne for at demonstrere mod de stigende leveomkostninger, stod både togene og tiden pludselig stille i den europæiske hovedstad.
Og der var ingen vej udenom – eller ud. Den belgiske avis De Standaard kunne om formiddagen meddele, at alle flyafgange fra lufthavnen i Bruxelles var aflyst. De ansatte i sikkerhedskontrollen var nemlig gået med ud på de belgiske gader. Senere på ugen vil afgangstavlerne i lufthavnen ligeledes være tomme, når piloterne i Brussels Airlines efter planen strejker.
Det er dog ikke kun i Belgien, at transporttiden bliver forlænget. I flere europæiske lufthavne vil flyene ikke få luft under vingerne de kommende uger. Overenskomstforhandlingerne rundt om bordet i Stockholm er tilsyneladende gået i stå, hvilket har fået 1.000 piloter og flere mekanikere fra SAS til at varsle om en strejke med begyndelse i slutningen af juni. Og denne “luftens arbejdere, foren jer!“-stemning har også spredt sig til de irske og schweiziske lavprisflyselskaber Ryanair og EasyJet.
Sommerferien ligger på lur, og mens den i mange brancher byder på agurketid, solcreme og skoleferie, så er det den travleste tid for dem, der skal hjælpe de ferieramte til Costa del Sol eller Santorini. Securitykøen bliver længere og længere, mens du står helt stille. Foran dig klistrer de blomstrede skjorter sig til dampende kroppe, og du vil jo egentlig bare gerne igennem og ind i flyet, hvor en personlig aircondition blæser dig ind i hovedet. Før man retter sin indignation mod de ansatte for deres “enormt dårlige timing“, kan man dog i stedet hæfte sig ved, at kabinepersonalet i Ryanair ikke får gratis vand under 12 timers flyveture. De må i stedet give 3 euro for en halv liter San Benedetto-flaske.
Putins fagre nye verden
Vladimir Putin blev allerede i sidste uge ramt af forsinkelser. Det var dog ikke strejkende transportmedarbejdere, men en gruppe af hackere, der skabte propper i datatrafikken til et årligt økonomisk topmøde. Den russiske præsident måtte vente i lidt over 100 minutter, før han endelig kunne træde ud på scenen i Skt. Petersborg foran et relativt tom sal.
Tidligere har både Angela Merkel og Emmanuel Macron siddet blandt publikum til mødet, der er kendt som den russiske pendant til det verdensøkonomiske forum i Davos. Fremmødet har dog været faldende siden Ruslands annektering af Krim-halvøen, og i år er afbudslisten kun blevet længere. Så hvem var der egentlig tilbage, når nu de bagerste rækker var tomme? En video fra topmødet viser et medlem af den afghanske Taliban-delegation, der blev lullet i søvn under (eller af) Putins timelange tale.
Topmødet blev afholdt under overskriften “En ny verden med nye muligheder“. Putin præsenterede sin fagre nye verden i en rodet omgang, der både rundede det globale økonomiske system og russisk indenrigspolitik. Han erklærede, at “den unipolare verdens tidsalder“ var overstået og mente, at “den økonomiske blitzkrig mod Rusland ikke har haft nogen udsigt til at lykkes“.
Verden må se noget anderledes ud fra toppen af Kremltårnet. Putins analyse er i hvert fald ikke i overensstemmelse med den, som den russiske centralbankdirektør, Elvira Nabiullina, er kommet med. Hun advarede tidligere på mødet om, at “15 pct. af Ruslands BNP“ er truet af sanktionerne. “Det er klart for alle, at tingene ikke bliver, som de var. De eksterne økonomiske omstændigheder vil være ændret for lang tid – hvis ikke for evigt,“ forudsagde den russiske topøkonom.
Siden begyndelsen af 2020 har Elvira Nabiullina båret figurative brocher til pressekonferencer og vigtige møder, og den russiske befolkning har gættet på den bagvedliggende symbolik. I et interview med russiske medier har hun senere bekræftet, at “brocher er en form for kommunikation, bare på et andet sprog“. Indtil videre har hun været iført en broche af Nevalyashka-dukke, en regnsky, en stork og da antallet af smittede med coronavirus steg valgte hun – meget passende – en bølge. “Jeg kan godt lide at se de forskellige fortolkninger, fordi folk har livlige fantasier. Jeg lægger noget i hvert symbol, men jeg har ikke tænkt mig at forklare det,“ fortalte centralbankdirektøren.
Elvira Nabiullina havde ingen broche på under sin seneste tale. Hun har heller ikke forklaret, hvorfor brocherne er røget tilbage i skuffen lige siden krigens begyndelse. Det er selvfølgelig ikke til at vide, om der ligger en skjult symbolværdi bag dén beslutning, eller om hun bare er løbet tør for brocher, der symboliserer, at det ikke går så godt. En strejke ville måske kunne mærkes bag Kremls høje mure. Men der er der nok flere grunde til at Ruslands borgere og topøkonomer tyer til symboler som grønne sløjfer og brocher frem for strejkens mere direkte sprog. /Emilie Ewald