Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vores tidsforståelse er stadig ikke helt den samme efter coronas altopslugende, sorte hul, men det er nu et år siden, at herrernes fodbold-EM løb af stablen, og den kollektive fodboldeufori tilsyneladende greb hele landet. Hvis ikke det havde været for det internationale fodboldforbund Fifa’s himmelråbende korruption og foragt for menneskerettighederne, havde vi allerede denne sommer kunnet genfinde klaphattene til VM. Hele den slutrunde bliver imidlertid en bizar vinter-omgang i Qatar – og hvad gør man så? Jamen, man lader da klaphatten blive fremme alligevel, for om lidt er der faktisk EM igen – kvindernes EM. En på mange måder mere ærlig turnering, der ikke har tusindvis af migrantarbejderes liv på samvittigheden.
Tidligere på ugen kunne landstræner Lars Søndergaard præsentere den danske EM-trup, og fredag spiller kvinderne deres første landskamp i Parken nogensinde – en opvarmningskamp mod Brasilien, inden selve turneringen begynder i England d. 6. juli. Der er med andre ord al mulig grund til at kridte banen op som sofaekspert og forberede de sproglige husmandsfinter allerede nu, så de sidder lige i skabet til slutrunden. Og bare rolig(an): Skulle det knibe på den front, har Føljeton nok engang samlet en håndfuld nøglesætninger, som kan bringe dig sikkert igennem den kommende tids fodboldfeber. Dine sportfanatiske venner vil slet ikke vide, hvad der rammer dem.
Når England møder Østrig i åbningskampen:
“Hvad tænker du om Leah Williamson som ny anfører for England? Jeg må personligt sige, at det er mærkeligt ikke at se Steph Houghton med armbindet“ (nik indforstået, uanset svaret fra din samtalepartner – det er vigtigt at foregive, at det ikke er første gang, du ser kvindefodbold).
“Østrig bliver nødt til at lukke ned for Lauren Hemp, hvis de skal have en chance. Hun er jo dødbringende på venstre flanke.“
“Manuela Zinsberger? Hun burde hedde Zenberger!“ (råbes første gang den østrigske keeper roligt griber bolden efter et hjørnespark).
“Ja ja, England får da helt sikkert et løft af et være på hjemmebane, men man må også bare sige, at Sarina Wiegma har gjort vidundere som træner for det hold. De er jo som forvandlede fra 2017.“
“Det kan godt være, hun hedder Lucy Bronze, men hendes indlæg kan blive guld værd“ (gentages hver gang, højrebacken får bolden på Østrigs banehalvdel – og endnu oftere, hvis du er kommentator på DR).
Når Danmark møder Tyskland:
“Dzsenifer Marozsan har altså et særligt blik for spillet. Ja, jeg vil faktisk mene, at hun er lidt undervurderet“ (udbrydes første gang den tyske midtbanespiller laver en kort førstegangsaflevering).
“Det bliver en giftig kamp, det her. Tænk bare på, hvor opsatte Martina Voss-Tecklenburgs tropper må være på at hævne nederlaget til Danmark ved sidste EM – for slet ikke at tale om hvor gode Oberdorf, Scüller og Bühl er.“
“Okay, vi kan lige så godt tage tyren ved hornene: Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor Lars Søndergaard har valgt at inkludere Nadia Nadim i truppen. Altså, det kan godt være, at hun ‘er valgt på det sportslige’, men hvor meget uro skaber hendes ambassadørskab for VM i Qatar ikke lige? Havde det dog bare været en aprilsnar, dengang hun kaldte hele den forpulede slyngelturnering for “the greatest show on earth“. Så du, da Ekstra Bladet spurgte hende om de døde migrantarbejdere, og hun bare sagde, at det da er “pissenederen og ærgerligt“ – for efterfølgende at fremhæve alle de gode ting, VM kan føre med sig? Magen til kynisme skal man lede længere efter. Ja, hvordan kan Nadim overhovedet få sig selv til at støtte et regime, der kunne finde på at smide en holdkammerat som Pernille Harder i fængsel for hendes seksuelle orientering? For slet ikke at tale om den bovlamme forklaring om, at Nadia Nadim ikke er blevet ambassadør for pengenes skyld. Hvorfor gør hun det så? Nu vi er i gang, skal DBU og herrelandsholdet i øvrigt også have høvl for ikke bare at boykotte den slutrunde. Måske er vi faktisk dark horse til at vinde hele lortet, men netop af den grund havde det da sendt et suverænt stærkt budskab, hvis vi var blevet væk. Det evige argument om, at vi kan skabe bedre forhold i Qatar gennem deltagelse og dialog er det forhåbentlig kun de allermest naive, der køber. Nej, man må virkelig græmmes over den blåstempling, Danmar- MÅÅÅÅÅL!“ (siges umiddelbart inden Nadia Nadim uundgåeligt scorer til 1-0).
Når Belgien møder Island (det er her, du virkelig kan sætte dig i respekt som kvindefodbolds-connaisseur):
“Om jeg fatter, at Uefa har valgt at placere kampen på Manchester City’s Academy Stadium. Hvilket signal sender det ikke lige, at kvindefodbolden stadig henvises til et glorificeret træningsstadion, selv til EM? Hvorfor ikke spille på et ikonisk stadion som St. James’ Park?“
“Island skal ikke have for mange dødbolde. Og da slet ikke indkast, når nu de har Sveindís Jane Jónsdóttir!“
“Vidste du, at Tessa Wullaert har scoret 15 mål i 8 kampe i VM-kvalifikationen? Hun bliver afgørende for Belgien i dag.“
Når Frankrig møder Italien:
“Frankrig ser farlige ud som altid, men man kan også godt frygte, at de får kappet hovedet af tidligt i turneringen. Måske bringer det egentlig uheld, at deres bedste angriber hedder Marie-Antoinette?“
“Jeg kunne altså godt unde Cristiana Girelli og Barbara Bonansea en sejr. Mon ikke det her bliver en af deres sidste slutrunder for Italien?“
Når Danmark møder Spanien:
“Bevares, spanierne er forhåndsfavoritter, men vi har Pernille Harder!“
“Det bliver spændende at se, om vi kan drille deres defensiv, for Maria Pilar Leon og Irene Paredes er godt nok nogle stærke midtstoppere.“
“Jeg kan allerede se overskrifterne for mig: Sofie Svava svæver den i kassen!“ (hviskes forventningsfuldt, når Danmark får et frispark tæt på feltet).
“Utroligt, at Sara Thrige kan blive ved med at løbe sådan. Kom så Danmark!“
“Ja, det er desværre derfor, Alexia Putellas er favorit til at vinde Ballon d’Or“ (siges godt slukøret, når den spanske stjernespiller scorer sit fjerde mål i kampen).
/David Dragsted