Foto: Jonas Lodahl
Han var en af de få, der forudså økonomiens kollaps i 2008 – og nu har han løsningen på klimakrisen. Faktisk står vi selv med redskaberne i den ene hånd, mens vi holder den anden for øjnene. Men det gør Steve Keen ikke. I sin venstre holder han røret for det apparat, der filtrerer luften for corona, men udsynet er stadig frit: Fortsætter vi med langsigtede regnemodeller, cost-benefit-analyser og med at skabe mere og mere privat gæld – for det hele hænger sammen – når vi ikke at redde planeten, før vi er væk herfra.
Den australske professor i økonomi er rejst til Bornholm for at fortælle folk i Finansministeriet og Dansk Industri, at det haster. Og at vi skal lytte mindre til økonomerne. Både fordi vi ikke har tid til det, men også fordi de igen og igen regner forkert, mens de samtidig får mere og mere magt i embedsværket.
“Når jeg læser den her slags, skræmmer det mig, at det overhovedet var offentliggjort. Hvis jeg havde en otteårig, der skrev det her i en skoleopgave, ville jeg rive den i stykker. Jeg ville være for pinlig over, at læreren skulle læse det,“ lød det i et af panelerne til folkemøde på solskinsøen.
Da økonomen William Nordhaus i 2018 vandt nobelprisen i økonomi – som faktisk slet ikke er en nobelpris – blotlagde han alt det, vi har misforstået, mener Keen. Efter beregninger af samfundsnytte og -omkostning konkluderede Nordhaus, at jorden kunne overleve en global opvarmning på mellem tre og fire grader.
Han udelod eller glemte bare de tipping points, som FN’s klimapanel IPCC flere gange har advaret om, og som kan få klimaet til at kollapse allerede i dette århundrede. Og ignorerede samtidig dem, der siden 1970’erne har understreget, at der er grænser for vækst, mens Nordhaus i stedet satte sine egne. Eksempelvis mente han, at omkring 87 pct. af verden ikke ville blive ramt af klimaforandringer – at alt, der sker indendørs, ikke vil blive påvirket.
Men hvordan kunne en nobelprisvinder tage så meget fejl? Ifølge Steve Keen er han bare et af eksemplerne på, hvordan vi hver dag laver grundlæggende forkerte og virkelighedsfjerne antagelser, der ophøjes til videnskab med en så stærk tiltrækningskraft, at vi glemmer, at der findes et alternativ. Det betyder ikke, at alt, økonomer gør, er forkert. Men Steve Keen lægger ikke fingrene imellem: Lad dem gøre det, de er bedst til, men lyt til forskerne, når det kommer til klimaet:
“Vi styrter hovedkulds mod den miljøkatastrofe, som de tror aldrig vil ske.“
Empirisk bullshit
Føljeton møder Steve Keen i Læderstræde i Indre By få dage inden Folkemødet i Allinge. Hans sorte Alienware-computer er ved at crashe, så han downloader sin Minsky-software på vores. Han har udviklet programmet, som alle kan bruge (med en “manual for dummies“), for at anskueliggøre, hvordan penge bliver skabt, og hvad det betyder for økonomien – som han også har beskrevet det i bøgerne Debunking Economics og The New Economics: A Manifesto.
Ifølge Steve Keen er de økonomiske antagelser, som vores klimaforudsigelser baserer sig på, de samme som dem, der udløste finanskrisen i 2008 – også selvom den ikke var noget i forhold til det økologiske kollaps, der lurer. Derfor giver han heller ikke meget for de grønne modeller, som Finansministeriet har indført med projektet GrønREFORM.
For selvom ministeriet er begyndt at udregne miljø, natur- og klimaeffekter af økonomisk aktivitet (og omvendt), baseres regnestykkerne på situationer, hvor man slet ikke har medregnet risikoen for en klimakatastrofe. Og mens de regner og regner, bliver det varmere og varmere udenfor.
Løsningen, mener Keen, er i stedet at forstå bank- og pengesystemet. Vi skal gøre op med tanken om, at al offentlig gæld er dårlig gæld, men samtidig se med langt større alvor på den private gæld, hvis vi vil undgå både boligbobler og en overophedet klode:
“Der er for meget privat gæld, og alt, den har skabt, er boligbobler. Det er her, mainstreamøkonomer fuldstændig misforstår det finansielle system. Du bliver fortalt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem gæld og aktivpriser. Det er deres teori, men empirisk er det bullshit. Hvis husholdningsgælden stiger, stiger huspriserne. Det er ligetil, og det er tydeligt i data,“ forklarer Keen.
“Hvis du vil undgå boligbobler, må du reducere husholdningsgælden, men ikke på en måde, der tilgodeser spekulanter frem for dem, der sparer penge op. Det er muligt at fjerne al den gæld, der er skabt af private bankkreditter og i stedet omdanne den til statsgaranterede penge.“
Kulpenge og klimakroner
Men hvad gør vi så, bliver Keen spurgt igen og igen. Og han mener, at det aldrig må være de fattigste, der betaler prisen – hvorfor en forkert indført CO2-skat kan føre til sociale opstande, som vi har set det med de Gule Veste i Frankrig. Selv arbejder han i øjeblikket på sin idé om det, han kalder en carbon coin – en digital centralbankvaluta, der med klimakreditter skal give de rigeste incitament til at omfordele penge til de mindre bemidlede.
Den danske Nationalbank har foreløbigt afvist at indføre en e-krone, men flere lande har allerede implementeret dem eller påbegyndt forskningen: “En digital centralbankvaluta kunne blive indført nu, fordi centralbankerne allerede synes, at digitale valuta er interessant. Ja, selv den fjollede idé, at de vil droppe kontanter, var en af grundene til, at de besluttede at undersøge kryptovaluta,“ siger Keen.
“Men min idé ville aldrig blive accepteret i dag, fordi folk endnu ikke har indset, hvor meget det haster. Først når de tænker ’Hold da kæft, vi skal dø’, forstår de det. Anden Verdenskrig er en fantastisk analogi. Folk i Storbritannien tog ikke Hitler seriøst, før de så deres militær stå over for tilintetgørelse i Dunkirk.“
“Min bekymring er, hvad der vil ske, hvis vi ikke har strukturerne på plads til at kontrollere vores forbrug. Hvis et land en dag bliver udslettet på grund af klimaforandringer, vil vi være i så stort kaos, at der måske ikke ville blive udviklet noget system i tide til at forhindre, at samfundet bryder sammen. Har man allerede et system på plads, kan man overveje at gentænke det til eksempelvis at rationere kulstofforbruget.“
Arabisk forår i Europa
Argumentet om, at vi ikke bør bekymre os så meget om den offentlige gæld gælder også, når vi snakker om inflation. Som vi tidligere har beskrevet i Føljeton, har centralbanken i Storbritannien ligesom i Danmark antydet, at det er de svageste, der skal betale prisen.
“Hvis det sker, får vi et arabisk forår i Vesten. De fattigste har ikke længere råd til elektricitet til at opvarme deres huse. For at have et tåleligt samfund er man nødt til at sørge for at sikre et minimumsniveau af energi til alle. Det betyder reel statslig forsyning. Der, hvor vi er lige nu, er et mess,“ siger Keen og understreger, at inflationen er endnu et sted, mainstreamøkonomerne tager fejl.
“Konventionel teori siger, at når efterspørgslen stiger, stiger prisen. Og det er forkert. Udbudsomkostningerne falder faktisk, når produktionen stiger. Denne inflation er derfor næsten uundgåelig. Det, den i virkeligheden betyder, er, at varer og tjenesteydelser, som middelklassen og de fattige tidligere havde råd til, ikke længere vil være til at betale.“
“Priserne stiger, og det betyder, at de mennesker fra middelklassen og de fattige ikke vil have råd til det, de havde råd til før. Højere renter og det at begrænse statens udgifter vil kun gøre det hele værre. På en måde vil jeg sige, at vi bliver nødt til at leve med inflationen. Og at den eneste måde, man faktisk kan bekæmpe den, er at yde social støtte.“ /Emma Louise Stenholm