Nyhedsanalysen
FE-chef er sigtet for samtaler med journalister og familie
FE-chef er sigtet for samtaler med journalister og familie. Det skriver Berlingske. Det har hidtil været hemmeligt, hvorfor chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er hjemsendt for læk af statshemmeligheder. Otte forhold handler ifølge avisen om samtaler på tomandshånd – herunder med moderen – hvorfor juraeksperter kalder grundlaget spinkelt. ”Ud fra den målestok føler jeg mig temmelig sikker på, at størsteparten af den danske embedsstand på et tidspunkt har overtrådt deres tavshedspligt,” lyder det fra professor Lasse Lund Madsen.