Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde, men det er alligevel, hvad blå blok ser ud til at have gjort. Tirsdag besluttede regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre at give statsminister Mette Frederiksen (S) og tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) en næse hver for deres håndtering af Minksagen. Samtidig har det røde flertal også besluttet, at der ikke er grundlag for en rigsretssag mod statsministeren. Selvom støttepartiernes politikere har understreget, at Mette Frederiksens næse (ikke den, hun har siddende i hovedet) er relativt stor, og at Mogens Jensens (heller ikke den, han har siddende i hovedet) er både stor og grum, ser det altså ud til at blive en billig omgang for Socialdemokratiet.
Imens hiver den imploderede blå blok sig i sit sparsomme hår. “Sjældent har en opposition fået så relativt lidt ud af så stor en krise i en siddende regering. De har i fællesskab gjort det til et succeskriterium at få rejst en sag ved Rigsretten mod statsministeren, og i dag må de konstatere, at det slag er tabt,“ som Jakob Nielsen rigtigt beskriver det hos Altinget. Samtidig – og det er måske det største problem – har de stirret sig så blinde på denne ene minkredningsplanke, at de endnu ikke har formået at præsentere noget, der kunne ligne et samlet borgerligt projekt. Det afspejler sig tydeligt i den seneste meningsmåling, som vel at mærke kom efter Minkkommissionens rapport. Indtil Inger Støjberg rigtig får mobiliseret Danmarksdemokraterne, er der foreløbigt kun en hård kerne af vælgere tilbage, som spår blokken nogen stor fremtid frem mod det valg, der jo altså nok kommer til efteråret.
Mussestille Støjberg
Som i en sidste krampetrækning kræver oppositionspartierne nu en uvildig advokatundersøgelse, der skal vurdere om der alligevel er grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen. Selv Konservative og Venstre påkalder sig i ramme alvor retsstatens overlevelse, når de beskriver vigtigheden af en sådan. De synes fuldstændig at have glemt, at de selv sad med deres NemID-underskrifter fremme, da et borgerforslag tilbage i april foreslog en rigsret – vel at mærke længe før nogen kommission havde haft lejlighed til at konkludere på retsgrundlaget. At det virkelig skulle være retsstatsprincipperne, der trykkede, er altså svært at forestille sig. Det rettighedsmartyrium, som blå blok har kastet sig ud i, virker ikke bare som en vælgermæssig dødssejler, det klinger også hult.
Skulle man alligevel være af den opfattelse, at strategien virker, behøver man bare se på, hvem der ikke har tilsluttet sig grædekoret. Alle martyrers moder Inger Støjberg har brugt dagene efter kommissionsrapportens udgivelse på at sige så lidt som muligt om netop minksagen. I stedet har hun takket for sine mange vælgererklæringer og set rigsretsslaget udspille sig på afstand. Som den fremragende folkehvisker, hun er, lader hun til at være klar over, at der kun er plads til ét offer ad gangen. Det offer skal, hvis det står til hende, ikke hedde “retsstaten“ men Inger Støjberg. Brænder hun alt sit retfærdighedskrudt af nu, vil der ikke være mere tilbage, når valgkampen begynder. Hendes projekt er ikke blåt, det er orange. Derfor skal de øvrige borgerlige partier nok ikke regne med meget opbakning til deres eget martyrium den kommende tid.
Støjbergs kalkule ser ud til at være helt rigtig. I førnævnte katastrofale meningsmåling er der nemlig ét ‘parti’, som stormer fremad: Kategorien “Øvrige“ har lige nu 10,1 pct. af danskernes stemmer. Tilslutningen til den har ikke været så stor siden 2007 – lige inden Liberal Alliance stormede ind i Folketinget. /Asta Kongsted