Iraqi President Saddam Hussein fires shots into the air during a military parade in Baghdad, Iraq December 31, 2000. Picture taken Deember 31, 2000. REUTERS/Faleh Kheiber/File Photo
‘Vogt dem for efterligninger’. Sådan lød titlen på en live-LP, som fritidsbandet Starfuckers med blandt andre Kim Larsen og Stig Møller udgav i 1978.
Der er noget om snakken; det betaler sig at være lidt på vagt over for kopier. For eksempel når en kristen forlystelsespark i delstaten Kentucky præsenterer sin ny hovedattraktion – en 155 meter lang, 25 meter bred og 15 meter høj skibsagtig trækonstruktion til 600 millioner kroner – som ”en tro kopi af Noas Ark”.
Religiøs vildfarelse kan vi for så vidt godt leve med, så længe den er uskadelig. Værre er det, når en seriøs efterretningstjeneste, i dette tilfælde britiske MI6, leverer vigtigt bevismateriale, som viser sig bare at være kopieret fra manuskriptet til en amerikansk thriller med Sean Connery og Nicholas Cage. Det er i hvert fald en af de mange kritisable ting ved Storbritanniens deltagelse i Irakkrigen, som er omtalt i den britiske undersøgelseskomités såkaldte Chilcot-rapport.
I september 2002 rapporterede MI6, at Saddam Hussein lå inde med store lagre af nervegas. Ifølge MI6 blev nervegasserne opbevaret i nogle særlige hule glaskugler. Chilcot-rapporten har klarlagt, at det relativt hurtigt stod klart hos MI6, at det ikke kunne være rigtigt, for i virkelighedens verden opbevarer man ikke kemisk ammunition i glas. Det gør man til gengæld i et par scener i filmen The Rock fra 1996.
Med andre ord må der have været så stort et pres på efterretningsvæsenet for at levere bevismateriale, at nogen i skyndingen har set sig nødsaget til at låne noget fakta fra en halvdårlig Hollywood-frembringelse.
Urovækkende er vel det rette ord. Det bliver sværere og sværere at stole på nogen eller noget. Noas Ark er så langt at foretrække.