"Gaza er alene"

Der bor lige knap to mio. mennesker i det 41 km lange og ca. 6-12 km brede landområde, der udgør Gazastriben – hvilket gør det til et af verdens tættest befolkede. Udover at der er decideret pladsmangel, er der mange årsager til, at det er hårdt sted at være bosat. Ifølge Unicef har kun hver tiende beboer adgang til rent drikkevand, og områdets kroniske energikrise resulterer i, at befolkningen kun har adgang til elektricitet i et par timer om dagen.

Den nok vigtigste grunde til, at det er hårdt at bo der, blev vi dog brat mindet om hen over weekenden, da Israel indledte et luftangreb på flere områder i Gazastriben – primært rettet mod højprofilerede medlemmer af gruppen Islamisk Jihad, hvis officielle mål er at tilintetgøre den israelske stat. Angrebet skete ifølge israelsk militær, efter en tilfangetagen leder af Palæstinensisk Islamisk Jihad havde afsløret planer om et forestående terrorangreb.

Fredag blev bombningen besvaret fra palæstinensisk side, og efter tre dages kampe kom der sent søndag aften en let skrøbelig fredsaftale på plads med Egypten som upartisk mediator. Selvom der nu igen er “fred” i området Israel/Palæstina, stod Gazastribens befolkning mandag morgen atter tilbage i murbrokkerne – og sorgen.

“Vi kan ikke klare mere“

“Gaza er alene. Vi startede ikke en kamp med nogen. Vi er civile, der bare gerne vil leve i fred,“ udtalte den palæstinensiske familiefar Wissam Joudehi til det arabiske medie Al Jazeera. Han og familien havde lige købt nyt hus for et par måneder siden. Nyhedsmediet fangede ham øjeblikke efter, han søndag gav bulldozere lov til at rive det ned, for at redningsarbejderne bedre kunne komme til i forsøget på at redde hans naboer.

Af de 44 omkomne palæstinensere er 15 af dem børn, og selvom israelske nyhedsmedier omtaler angrebet som en succes – især for premierminister Yair Lapid – er over halvdelen af de dræbte og tilskadekomne civile. Om tabet af sine to børnebørn på henholdsvis 11 og 5 år udtalte Umm Mohammad al-Nairab: “Hvad havde de gjort for at blive bombet på den her måde? Gaden var fuld af gågængere og børn. Hvor mange familier i Gaza holder mindehøjtidelighed i dag på grund af den igangværende israelske aggression? Vi kan ikke klare mere.“

Det føles langt fra en “succes“. De mange civile drab skyldes ikke kun israelsk militær, men også defekte raketter fra Islamisk Jihad, der i videoer kan ses miste retning og i stedet ramme beboelsesområder. Hvilket også er den fortælling, der dominerer hos særligt det israelske nyhedsmedie The Jerusalem Post. I samme avis kunne man mandag morgen læse, at der “selvfølgelig“ også havde været konsekvenser for Israel. Fx havde beboerne i grænsebyerne op til Gaza været under nedlukning op til angrebet, og efterfølgende havde de været nødt til at søge ly for raketterne i 66 timer. Der er ikke meldt om nogen omkomne fra Israel.

Et friluftsfængsel

Nogle, der om nogen har forsøgt stille sig på fredens side i konflikten, er ret overraskende de amerikanske isproducenter Ben & Jerry. Vi er klar over, at det virker lidt mærkeligt at gå fra weekendens tragiske angreb til skaberne af Chunky Monkey, men i kølvandet på sidste års majkonflikt, der resulterede i 256 dræbte palæstinensere og 13 israelere, var Ben & Jerry’s ét af de firmaer, der valgte at trække deres forretning ud af det besatte palæstinensiske område. En beslutning, der straks resulterede i, at de to mænd – der tilfældigvis begge er jøder – blev beskyldt for antisemitisme.

At årsagen til afbruddet af salget ikke har handlet om antisemitisme, men derimod “at det er muligt at støtte Israel og modsætte sig nogle af deres politikker“, forklarede de, altså mændene Ben og Jerry, i en kronik sidste år. Først og fremmest går Ben & Jerry’s nemlig ind for fred, hvorfor de også refererer til et af deres første sociale initiativer – ispinden “Peace Pop“. Sidstnævnte promoverer ideen om, at én pct. af alle landes nationale sikkerhedsbudgetter bør omdirigeres til fredsdannende initiativer.

Ben og Jerry ejer imidlertid ikke længere Ben & Jerry, hvilket har vist sig at være lidt et problem, når man gerne vil have, at ens firma også lever op til ens politiske overbevisninger. Ben & Jerry’s er i dag ejet af konglomeratet Unilever, som også ejer bl.a. Magnum-isen. Og konglomeratet kan altså ikke helt kan forstå, hvad de to stiftere mener med at stoppe distributionen af is i det besatte Palæstina. Unilever har i hvert fald valgt at reagere på beslutningen om at opløse den 34-årige kontrakt med en israelsk distributør, ved blot at finde sig en anden israelsk distributør.

Det var ikke helt pointen, hvorfor Ben & Jerry nu har hevet Unilever i retten. I købskontrakten sagde konglomeratet nemlig ja til, at Ben & Jerry’s bestyrelse stadig har bestemmelse over brandets sociale arbejde. Siden det nu åbenbart ikke længere er tilfældet, kom Ben og Jerry mandag med det argument, at Unilever har forbrudt sig mod aftalen, og at det underminerer brandets sociale arbejde.

Hvorfor ville en virksomhed som Ben & Jerry’s egentlig ikke have lyst til at være til stede i Israel? Filosof og aktivist Noam Chomsky har måske opsummeret det bedst: “Det er næsten umuligt at forstå. Gaza er to mio. mennesker, der lever i et friluftsfængsel under konstante angreb. Israel, der er den besættende magt, hvilket er anerkendt verden rundt – med undtagelse af Israel selv – har pålagt [Gaza, red.] virkeligt voldsomme sanktioner. Lige siden palæstinenserne begik den fejl at afholde det første frie valg i den arabiske verden.“

At ismændene nu ihærdigt forsøger at leve op til deres “Peace Pop“ ved at hive deres forretning ud af det besatte Palæstina, må siges at være et eksempel til efterlevelse. For som Ben og Jerry også siger, er det faktisk muligt at støtte Israel, og samtidig være kritisk overfor besættelsen af Palæstina. /Astrid Plum