Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
Selvom det er godt og vel halvandet år siden, at han forlad præsidentembedet, formår Donald Trump fortsat at stjæle dagsordenen i amerikansk politik. I selvsamme uge, hvor Joe Biden og Demokraterne fik gennemtrumfet en historisk stor klimapakke, var de flestes opmærksomhed i stedet rettet mod Trumps resort Mar-a-Lago i Florida. En FBI-ransagning havde ført til beslaglæggelsen af 11 sæt hemmeligstemplede dokumenter, som Trump angiveligt har taget med sig fra Det Hvide Hus – og dermed brudt op til flere love, herunder den såkaldte Presidential Records Act. Endnu engang lyder ramaskrigene som følge af Trumps evigt kontroversielle præsidentskab. Alt imens det atter bliver understreget, hvor dyb splittelsen er i det amerikanske demokrati.
Efter FBI havde gennemført den opsigtsvækkende ransagning, kunne Wall Street Journal i sidste uge bekræfte, at man havde fundet flere tophemmelige dokumenter i Trumps hjem, herunder dokumenter, som kun må opbevares i sikrede regeringslokaler. I alt blev 20 flyttekasser med dokumenter, fotografier og notesbøger konfiskeret – inklusive en række papirer om Frankrigs præsident Emmanuel Macron, som Donald Trump har haft et relativt anspændt forhold til. I den mere alvorlige ende kunne The Washington Post samtidig afsløre (betalingsmur), at FBI også har ledt efter dokumenter, der indeholder information om atomvåben.
Meget forventligt har responsen fra Donald Trump og hans republikanske støtter været rødglødende. Forsvaret fra den tidligere præsident lyder, at han er i sin gode ret til at frigive hvad end han måtte ønske til offentliggørelse – og at han i øvrigt vil have de beslaglagte dokumenter tilbage. Modsvaret fra juridiske ekspert lyder, at det muligvis har været sandt dengang Trump var præsident. Men at det i hvert fald ikke kan gøres på bagkant og stadig afhænger af de konkrete dokumenter. Imens ønsker kongresmedlemmer fra begge fløje at få kortlagt, hvad der ligger til grund for FBI’s ransagningskendelse. Ligesom debatten raser om, hvorvidt justitsminister Merrick B. Garland har spillet for højt spil ved at tillade ransagningen af Mar-a-Lago.
Frygten er i hvert fald, at sagen blot vil forstærke Trumps årelange påstande om, at der bliver ført en målrettet heksejagt mod ham. Ligesom den opsigtsvækkende ransagning spiller perfekt ind i Trumps langvarige mistænkeliggørelse af det amerikanske efterretningsvæsen, som omvendt er loren ved Trumps lemfældige omgang med fortrolige oplysninger. Ransagningen kan meget vel blive vendepunktet, der fører til en historisk dom mod den tidligere præsident. Men den har også potentialet til at styrke det republikanske baglands forskruede opfattelse af, at Donald Trump er en martyr, der kæmper en heltemodig kamp mod et pilråddent politisk system.
Ikke alle republikanerne er nødvendigvis begejstrede for udviklingen, der også rummer et ildevarslende potentiale for hævnakter fra de mest inkarnerede Trump-proselytter – torsdag forsøgte en bevæbnet gerningsmand eksempelvis at angribe FBI’s kontorer i Cincinatti, ligesom FBI har observeret et øget trusselsniveau mod ordensmagten og regeringsansatte. For et parti, der normalt har brystet sig af at værne om “lov og orden“, er det som sådan ikke en gunstig position at blive sat i. Paradoksalt nok lader ransagningen dog også til at understrege den indflydelse, Donald Trump fortsat udøver på det republikanske parti.
Ifølge en måling fra Morning Consult har Trump ligefrem vundet 10 procentpoint på rivalen til det republikanske primærvalg, Floridas guvernør Ron DeSantis, som følge af skandalesagen. Målingen peger om noget på, at selv ikke en så graverende sag, som at Trump muligvis har stjålet fortrolige statshemmeligheder, nødvendigvis kan få ham ned med nakken. Snarere tværtimod: Desto flere beskyldninger den nuværende regering kan rette mod Donald Trump, desto mere sandsynligt bliver det, at Donald Trump også bliver præsidentkandidat i 2024. /David Dragsted