lllustration: Midjourney og Føljeton
Da p-pillen kom til Danmark i 1960’erne blev den i seksualoplysningsbogen Kærlighedens ABZ beskrevet som “næsten det ideelle middel“. Læg mærke til ordet næsten. P-pillen blev hyldet for at give kvinder kontrol over egen krop, men den var heller ikke perfekt. For selvom p-pillen resulterede i seksuel frigørelse, kom den også med øget risiko for fx blodpropper, manglende sexlyst og depression.
P-pillen blev hurtigt det mest populære præventionsmiddel blandt danskerne, og allerede i 1970’erne rundede den 350.000 brugere. I dag er populariteten vendt til skepsis. Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af danske p-pilleforbrugere er faldet med 40 pct. på ti år. P-pillen er i ’bad standing’ efter flere års dårlig presse, hvor p-pillens medfølgende risici for nedtrykthed og depression har været i fokus. Her har det været fremme, at ca. 12 pct. af alle kvinder på p-piller får depression eller udviser depressive symptomer.
Mens p-pillen er sat i bakgear, er der imidlertid ikke kommet mindre behov for prævention. Det giver derfor god mening, at et andet præventionsmiddel som konsekvens træder på speederen. Og det er bl.a. hormonspiralen, der løber med den tjans. Fra 2011 og ti år frem er antallet af personer, der indløser en recept på en hormonspiral steget 132 pct., og i 2021 drejede det sig om ca. 63.000 personer.
Der er klare fordele ved hormonspiralen. De mest åbenlyse er, at man slipper for at tage en pille hver dag, samt at hormonspiralen ikke øger risikoen for blodpropper, som p-pillen gør. Hormonspiralen bliver ofte fremhævet som en prævention, der virker lokalt – og det er netop den lokale effekt, som hormonspiralen også bliver solgt på.
Men virker den nu også lokalt? På den ene side ja: Spiralen lægges i livmoderen, hvilket gør slimhinden tynd, så et æg ikke sætter sig fast. På den anden side nej: Hormonspiralen har, ligesom p-pillen, bivirkninger, der mærkes uden for livmoderen. Ifølge et omfattende studie fra 2016 med data fra over én mio. danskere, påvirker hormonspiralen ens risiko for depression lige så meget som p-pillen gør. Dermed gælder det, der fældede p-pillen, reelt også for hormonspiralen. Men hvorfor er hormonspiralen så gået fri?
Hormonspiralen flyver under radaren
Mens p-pillen stadig er det mest brugte præventionsmiddel i Danmark og derfor er løbet med det meste af medieomtalen, er hormonspiralen ikke på samme måde omdiskuteret. Da forskningsprojektet fra 2016 blev udgivet, var medieopmærksomheden især rettet mod p-pillen, selvom studiet beskæftigede sig med samtlige former for hormonprævention og deres sammenhæng med depression.
“Der var enorm meget medieopmærksomhed, da studiet kom frem dengang. Der var virkelig mange kvinder, der meldte ud, at de for en gangs skyld følte sig hørt, og at der var nogle, der satte tal og bevis på, at de havde følt sig påvirket på deres humør af deres p-piller. Fokus på det tidspunkt var meget på den almindelige p-pille, fordi den er så alment brugt,“ fortæller en af forskerne bag studiet, Charlotte Wessel Skovlund, der også forsker i epidemiologi og har beskæftiget sig med gynækologi og obstetrik. Som resultat fløj hormonspiralen under radaren.
Siden studiet blev udgivet, har to lavdosis hormonspiraler vundet indpas på markedet. De har derfor ikke været en del af forskningen. Speciallæge i gynækologi Lisbeth Eriksen har taget de to hormonspiraler til sig i sin praksis og fortæller, at hun stort set aldrig udskriver den højdosishormonspiral, som forskningen tog udgangspunkt i. Hun forklarer, at det ikke er til at sige, om lavdosishormonspiralerne kun virker lokalt, da de undersøgelser endnu ikke er lavet.
Charlotte Wessel Skovlund erkender, at lavdosisspiraler sandsynligvis vil have en mindre effekt på risikoen for depression, men at det i hendes øjne er naivt at tro, at de ikke øger risikoen for depression og uddyber, “du kan ikke komme hormoner ind i kroppen og så forvente, at det ikke kommer rundt i systemet“.
Man skal da heller ikke spejde længere end til indlægssedlerne for at finde ud af, at nedtrykthed/depression står listet som en almindelig bivirkning, der forekommer hos op til 1 ud af 10 behandlede ved begge lavdosisspiraler. Andre systemiske effekter, som effekter uden for livmoderen kaldes, er nedsat sexlyst, migræne og hårtab.
Patienter efterspørger spiralen
Selvom hormonspiralen dermed ikke er uden problemer, bliver den fortsat mere populær. Men hvorfor?
Charlotte Wessel Skovlund oplever, at gynækologerne ser hormonspiralen som ufarlig. Og da hormonspiralen ikke giver øget risiko for blodpropper, betragter de dens virkning som lokal. Hos forperson for Danske Fødsels- og Kvindelægers Organisation, Henrik Lajer, er forklaringen en anden. Snarere end at gynækologerne i stigende grad er begyndt at anbefale hormonspiralen fremfor p-pillen, erfarer han, at det nærmere er patienterne, der er begyndt at efterspørge dem.
Selvom lægerne bør orientere om bivirkningerne og i øvrigt gøre status med patienten efter et par måneder, så er beslutningen ofte truffet, inden folk træder ind på lægeværelset, forklarer Henrik Lajer. Det kan derfor være et problem, hvis patienternes egen information ikke er fyldestgørende.
På trods af at vi i dag har let adgang til oplysninger om præventionsmidler fx via internettet, er den information, vi selv indsamler, ikke altid helt præcis. En undersøgelse fra Sex og Samfund fra 2020 viser fx, at hver femte unge tror, at en spiral beskytter mod sexsygdomme. Clara Blicher Winther, der har været med til at udarbejde undersøgelsen og er projektleder hos Sex og Samfund, fortæller, at unge i høj grad beslutter sig for præventionsform ud fra, hvad de er blevet præsenteret for, og hvad de har hørt:
“Vores undersøgelse viser, at de unge primært bruger hinanden til at snakke om sex og prævention. Frem for fx at tale med sundhedsprofessionelle, er det i stedet mund til mund og i samtale med venner, at de deler viden om prævention og snakker med hinanden om, hvad de skal vælge.“
Clara Blicher Winther forklarer, at det ifølge Sex og Samfunds undersøgelse særligt er de negative historier, der cirkulerer blandt de unge. Det kan bl.a. være derfor, at vi ser et fald for p-piller, hvor der har været meget fokus på de negative bivirkninger både i pressen og blandt unge. Henrik Lajer påpeger da også, at hormonspiralens påvirkning af humøret ikke har haft lige så meget pressedækning som p-pillens:
“Pressens dækning af de her ting kan betyde rigtig meget både i den ene og den anden retning for, hvad kvinder vælger.“ På den måde er det sandsynligvis mere pga. p-pillens dårlige ry, end hormonspiralens gode, at vi ser et stigende antal hormonspiralbrugere.
Hormonspiralens negative bivirkninger ændrer dog ikke på, at der stadig er behov for prævention. Folk, der har en livmoder, må vælge det alternativ, som de opfatter som det mindst onde i forhold til at blive gravid. Den seksuelle frigørelse kom med en pris, og det er den pris, man skal balancere, når valget af præventionsmiddel tages. Det vigtige her er bare, at man er bevidst om, hvad den pris faktisk indebærer.
Ved man som hormonspiralbruger fx ikke, at ens depression kan være en bivirkning fra spiralen, så får man måske heller ikke spiralen fjernet. Ansvaret for den information ligger hos medierne, hos patienterne og i allerhøjeste grad hos lægerne. Og mens p-pillen i 60’erne blev beskrevet som “næsten det ideelle“, må vi i dag erkende, at det ideelle stadig ikke findes. /Xenia Heiberg Heurlin
Xenia er Føljetons nye universitetspraktikant.