fw - torsdag

Torsdag var det minsandten blevet tid til endnu mere Søren Pape. For ikke nok med, at Pape nu gerne vil være statsminister, så har han også gjort det utænkelige, og faktisk sagt hvad han mener. I Konservatives nye skatteudspil lægger Pape i hvert fald ikke skjul på, at han stræber efter en større omfordelingsøvelse, hvor samfundstoppen belønnes og folk i bunden straffes. Som Lars Trier Mogensen skrev i en nyhedsanalyse, er det opsigtsvækkende sager:

“Søren Pape er pludselig konservativ, så det gør noget. I modsætning til forbilledet Poul Schlüter – som ganske pludselig blev statsminister i 1982, og som berømt udtalte: ‘jeg er ikke så konservativ, at det gør noget’ – har De Konservatives nuværende formand valgt at tone mere rent flag. I ugens løb har han ikke alene annonceret sit kandidatur til statsministerposten, men også nok så opsigtsvækkende præsenteret et sjældent set blåt og borgerligt valgoplæg.“

Når det kommer til at være en konservativ høg, kan de færreste dog slå USA’s gamle vicepræsident Dick Cheney. Ham skrev Oliver Stilling om i en ‘Kære læser’ (vidste du eksempelvis, at Cheney har haft hjerteanfald i både 1978, 1984, 1988, 2000 og 2010?). Anledningen var imidlertid glædelig: Dick Cheneys ældste datter, Liz Cheney, har som den tilsyneladende eneste republikaner vurderet, at der må være en nedre moralsk grænse, når det kommer til Donald Trump. Af samme grund vil hun nu gøre alt for at forhindre, at Trump bliver genvalgt som præsident i 2024 – koste hvad det vil.