Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Med et brag har krigen i Ukraine fundet sin nye kampplads. Den 9. august ramte en række eksplosioner en russisk luftbase på vestkysten af Krimhalvøen i Sortehavet mere end 160 km fra frontlinjen.
Den idylliske udsigt af sandstrande og blå bølger blev forstyrret af mørke røgsøjler og flammende paddehatteskyer fra eksplosionerne, der sårede mindst fem mennesker og ødelagde syv russiske militærfly. Men ifølge Yevgeniy Golovchenko, som forsker i russisk desinformation, var det den russiske propaganda, der måtte tage de hårdeste slag.
Krim betragtes som et ferieparadis af mange russere. I kølvandet på eksplosionerne d. 9. august spredte videoer af grædende russiske turister i klip-klapper og billeder af efterladte solsenge sig på russiske sociale medier så hurtigt og i sådan en grad, at krigen, der i knap et halvt år har udspillet sig tre timers kørsel fra Krim, pludselig er kommet meget tættere på russerne.
“Angrebene på Krim er afgørende, fordi den russiske politiske elite har italesat Krim som et russisk territorium og et af de sikreste steder i Rusland. Det er et derfor et hårdt slag imod den propagandamyte, som russiske medier forsøger at opbygge om Ruslands urørlighed. Det er også – intenderet eller uintenderet – et angreb mod illusionen om, at krigen ikke er en del af russernes hverdag, men ‘bare’ en begrænset militær specialoperation, som et slags kirurgisk indgreb med en pincet,“ fortæller Golovchenko.
“Krim har været forbundet med turisme, afslapning og fritid, og der er mange russiske turister, der tager på badeferie tre timers kørsel fra en af de største krigszoner i Europa siden Anden Verdenskrig og tror, at det er et af de sikreste steder i verden, eller at de slet ikke er en del af en krig, men lige pludselig er de i en krigszone. Og de her billeder cirkulerer rundt på internettet og er med til at forstærke den effekt.“
Krim på en knivsæg
Efter angrebet hævdede Kreml, at det skyldtes en simpel “hændelse“, mens det ukrainske forsvarsministerium på mere tvetydig vis advarede russerne om at “ryge på uautoriserede områder“ – og om at tage på badeferie i Krim. Ukraine har endnu ikke taget direkte ansvar for angrebet, men som Golovchenko udtrykker det, så ville en analogi være, “hvis du spurgte nogen, ja eller nej, og de sagde nej, mens de grinte og nikkede. Deres benægtelse var satire og trolling af russiske myndigheder.“
Det er der ifølge Golovchenko to mulige grunde til: “For det første kan det faktisk være til Ukraines fordel, hvis Putin ikke altid indrømmer, at de her angreb er ukrainske. For hvis han indrømmer, at Krim er truet, kan de risikere en situation, hvor den russiske regering bliver nødt til at finde på et eller andet at eskalere med for ikke at tabe ansigt. En anden overvejelse er at det selvfølgelig ikke er Ukraines opgave at fortælle præcist hvor og hvordan et angreb er blevet udført. Det ville kun gøre det nemmere for russerne at forberede sig på det næste angreb.“
“Ruslands krig i Ukraine startede med annekteringen af Krim og skal derfor også slutte med dens befrielse. Krim er ukrainsk, og vi giver aldrig op,“ meddelte Volodymyr Zelenskij i sin tale samme dag som angrebet d. 9. august og satte handling bag ordene ved at oprette et rådgivende råd for befrielsen af Krim.
Sidste uge ramte flere eksplosioner bl.a. et ammunitionsdepot på halvøen. I weekenden blev den russiske flådes hovedkvarter i havnebyen Sevastopol ramt af et droneangreb. Og dét, der for to uger siden blev afskrevet af de russiske myndigheder, bliver nu beskrevet som “sabotage“ i russiske medier.
“Hvis de her angreb sker hver eneste uge, og man bliver ved med at benægte dem, så risikerer man at svække borgernes tillid til deres informationskilder. Det virker til, at de er ved at bløde op for den her benægtelsesstrategi, nok fordi de godt forstår, at Ukraine kommer til at gentage angrebene. De er altså ved at skifte kurs,“ vurderer Golovchenko. Uden at tage officielt ansvar for hidtidige angreb har Zelenskijs rådgiver Mykhailo Podolyak til The Guardian også udtalt, at der kan komme flere angreb inden for “de næste to eller tre måneder.“
For Putin er det personligt. Den russiske præsident har kaldt Krim “Ruslands hellige land“, og Krim har stor symbolsk betydning i Rusland, fortæller Golovchenko. “Annekteringen af Krim i 2014 var et symbol på russisk styrke, og vigtigst af alt et symbol på at genvinde det som Kreml fremsætter som Ruslands retmæssige plads i verden, som en stormagt, der skal respekteres af resten af verden og kan bestemme, hvad der skal ske i sine nabolande. Krim har også status som en særlig vigtig del russisk historie. Den politiske elite forsøger at knytte en masse historier til halvøen som universel og evig russisk jord. I den offentlige debat i Danmark har vi talt meget om Krims militære og økonomiske betydning, men det er en stor misforståelse af russisk politik. Annekteringen af Krim har hverken gjort Rusland mere sikkert eller rigere. Det der er på spil, er nationalidentiteten, og hvem ‘vi’ som russere er i det 21. århundrede.“
Russernes fede ferier
“Stop med at udstede turistvisum til russere. At besøge Europa er et privilegium, ikke en menneskeret,“ skrev Estlands premierminister, Kaja Kallas på Twitter d. 9. august. I Finland tæt på den russiske grænse må de russiske turister, der stimler sig sammen på Koskisilta-broen for at se et vandkraftværk blive til et vandfald, lytte til tonerne af Ukraines nationalsang. Mens ferieparadiset Krim er ved at krakelere, er der også diskussioner om, hvorvidt den russiske turisme til europæiske lande skal begrænses. Skærpende visumregler for russere er allerede trådt i kraft eller på vej i Estland, Letland, Litauen og Polen. Det sammenfald er ifølge Golovchenko med til at gøre turisme endnu mere afgørende i informationskrigen.
“Når der i Europa er diskussioner om, hvorvidt russiske turister kan tage på ferie i europæiske lande, mens deres styre er i gang med at overtage og udslette ukrainske byer, kan vi se på responsen fra russiske myndigheder og statskontrollerede medier, at det rammer en nerve i modsætning til de økonomiske sanktioner, der i højere grad er blevet affejet,“ fortæller Golovchenko. “Putin og russiske myndigheder har fra starten af invasionen fortalt russerne, at det ikke vil lykkes at afskære Rusland fra omverdenen, men den her diskussion om visum har som minimum gjort nogle i den politiske elite bekymrede. Hvis Ruslands befolkning ikke kan tage på ferie i Europa, så vil det åbenlyse sted være Krim. Men her vil russerne nu blive konfronteret med, at krigen berører dem personligt.“ /Emilie Ewald