Nyhedsanalysen
Riis og Rushdie
Riis og Rushdie
“Da blev der nemlig ringet til mig fra det rækkehus ovre i Lindevangen, også i Brede, hvor vi havde boet indtil for et par år siden. Den nye ejer fortalte, at de netop, neden for brevsprækken i deres entré, havde fundet en pose, en lille plastikpose, en seks-syv centimeter på hvert led, med noget pulver i og med arabisk skrift. Og da de jo havde læst aviser og set fjernsyn og hørt, at også forlæggere måtte anses for at kunne være i farezonen i denne her Rushdie-sag, ville de lige ringe og give besked om posen, den kunne jo tænkes at være tiltænkt mig. Og så ville de da også godt af med den pose.“ Det var forlæggeren Johannes Riis, der sidst i 80’erne udgav Salman Rushdies De sataniske vers på dansk. Han fortæller om al virakken i et underholdende essay i Dagbladet Information.