Nogle er stadig mere lige end andre

Skeletterne rasler i alterskabene rundt omkring i de danske folkekirker. Hver sjette ud af de 549 kvindelige præster, der har besvaret en undersøgelse foretaget af DR, fortæller, at de har oplevet at blive nedgjort på deres arbejdsplads på grund af deres køn. Og ikke nok med det, er folkekirkens forskelsbehandling på baggrund af køn tilmed indskrevet i loven.

En undtagelse fra ligebehandlingsloven fra 1978 gør det nemlig muligt for menighedsrådene at fravælge at indstille kvindelige præster til ansættelse, hvis de af teologiske grunde er imod kvindelige præster. Ifølge Else Marie Wiberg Pedersen, som er lektor i teologi på Aarhus Universitet, kan den undtagelse smitte af på kulturen i folkekirken: “Når man har indskrevet sådan noget i en lov, giver man – uanset om man ønsker det eller ej – en legitimitet til at forskelsbehandle, som rækker ud over det, der ligger i lovens tekst.“

Otte ud af landets 10 biskopper har nu sendt det støvede skelet direkte i skammekrogen. De mener ifølge en rundspørge foretaget af DR, at det ikke længere skal være muligt at diskriminere på baggrund af køn i ansættelsesprocessen og kalder i samme åndedrag bestemmelsen for både “overflødig“ og “forældet“. Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtaler samtidig, at hun vil gå i dialog med biskopperne om en mulig lovændring: “[D]en her diskussion er vigtig, men det er også vigtigt, at vi sørger for at have hele folkekirken med.“

Men selvom biskopperne er trukket i progressive klædedragter, spiller orgelet stadig en helt anden lyd i nogle folkekirker. “Vi synes, at damer er lige så vigtige som mænd, men vi tror på, at Gud har givet os forskellige roller som kvinder og mænd. Og Gud har givet denne rolle til mænd – at de skal være præster,“ forklarer Filip Ambrosen, som er forperson i menighedsrådet i Hasle på Bornholm. Alle er altså lige, må vi forstå, men nogle (mænd) er stadig mere lige end andre.

Filip Ambrosen tyer til en sætning fra Paulus’ første brev til Timotheus i Det Nye Testamente for at forklare sit synspunkt: “En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.“ Det er ikke et argument, vi selv havde benyttet, hvis vi skulle overbevise nogen om… ja, noget som helst. Det er nok meget godt, at de fleste medlemmer af den danske folkekirke ikke nærlæser biblen, og da 58 pct. af de nuværende præster i Danmark er kvinder, lader det heldigvis også til, at der i noget tid har været en erkendelse af, at Guds ord ikke bør tages helt bogstaveligt.

Borgmestrenes bekendelser

Folkekirken er ikke den eneste offentlige instans, hvor det kniber med lighed. En række borgmestre havde i mandagens Berlingske et fælles opråb mod forskelsbehandling af folkevalgte politikere på landets rådhuse. “Det er udtryk for en dobbeltstandard,“ fastslår Martin Damm (V), der er forperson for Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg Kommune. Borgmestrene mener, at reglerne for valgbarhed bør være ens for politikerne på Christiansborg samt kommunal- og regionalpolitikerne. “Det er jo Folketinget, der fastsætter reglerne for kommunalpolitikerne, så de bør da overveje, om det, de pålægger andre, også skal gælde dem selv,“ mener Damm.

Lige nu fungerer det sådan, at hvis et folketingsmedlem begår en lovovertrædelse og efterfølgende bliver erklæret uværdig til at sidde i Folketinget af et politisk flertal, så må vedkommende fortsat genopstille ved næste folketingsvalg. Det er derfor, Inger Støjberg i øjeblikket kan gå og dagdrømme om at blive minister igen. Et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd mister imidlertid deres mandat og må udstå en karensperiode på henholdsvis tre år eller fem år, hvis de dømmes for at bryde loven.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) er dog ikke lige så lydhør som Ane Halsboe-Jørgensen. Han har nemlig ingen planer om at ændre hverken Grundloven eller den kommunale og regionale valglov. Berlingske har til gengæld foretaget deres egen rundspørge blandt Folketingets partier, der var med til at vedtage kommunal- og regionalvalgloven for fem år siden. De er i mellemtiden kommet på andre tanker og mener, at reglerne bør genbesøges.

Tænk sig, at så mange personer på én højhellig dag kan indrømme fortidens fejl og blive (nogenlunde) enige om fremtiden. To medlemmer af ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’ har endda meddelt, at de vil genoverveje det nationale forbud mod tørklæder i grundskolen, som de anbefalede for under en uge siden. “I den her mediestorm tænker man sig lidt om,“ siger Lise Egholm, der sidder i kommissionen og er tidligere skoleleder på en skole på Nørrebro i København. Forhåbentlig kommer Filip Ambrosen også på bedre tanker, når stormvejret rammer Solskinsøen. Og så er der jo kun tilbage at lovfæste, at ingen statsligt ansatte, folkevalgte eller religionsudøvende, er mere lige end andre. /Emilie Ewald