Greg Baker/AFP/Ritzau Scanpix
Det er ikke nyt; der har i årevis været forlydender om, at Kinas myndigheder – det vil sige det kinesiske kommunistparti – begår overgreb mod uighurerne i Xinjiang-provinsen. Ordet “forlydender“ er i virkeligheden alt for vagt (det er “overgreb“ sådan set også). Frie medier verden over har bragt interviews med uighurer, som har mistet kontakten med familiemedlemmer, eller som selv er blevet tilbageholdt og har tilbragt tid i myndighedernes såkaldte genopdragelseslejre, som adskillige før- og efter-satellitbilleder har dokumenteret eksisterer. Det har det kinesiske styre sådan set ikke afvist. Forklaringer herfra lyder, at man såmænd bare gerne ville ekstremisme og terror til livs.
I maj i år kunne en række internationale medier offentliggøre et enormt sæt data, som anonyme hackere havde overdraget til den tyske antropolog og aktivist Adrian Zenz. Filerne stammede computerne hos Xinjiangs politi og indeholdt tusindvis fotografier af tilbageholdte borgere tilbage til 2018 samt et detaljeret skyd-for-at-dræbe-manual i tilfælde af flugtforsøg. Der er således ikke noget at rafle om.
I dag foreligger der også en længe ventet rapport om forholdene i Xinjiang fra Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR). Den blev udgivet sent onsdag aften – ifølge The Guardian blot 11 minutter inden chileneren Michelle Bachelet stoppede på posten som FN’s højkommissær for menneskerettigheder – fordi Kina i sidste øjeblik havde leveret et massivt svar, tre gange så langt (122 sider) som FN-rapporten, der indeholdt navne og billeder af enkeltindivider, som OHCHR skulle nå at anonymisere.
Højkommissariatets rapport dokumenterer gennem bl.a. en lang række interviews, hvad der allerede har været fremme, men det er alligevel artig læsning, for den giver et indblik i den kinesiske stats totalitære tankesæt. Det er som taget ud af en dårlig film. Styret er hundeangst for enhver form for folkelig opsætsighed, og da der angiveligt tidligere har været optræk til noget, der minder om modstand, har Xinjiangs myndigheder ifølge rapporten forbudt “ekstremistiske… ideer“, “tanker“, “aktiviteter“, “beklædning“, “symboler“, “tegn“ og “indhold“ uden dog at komme nærmere ind på, hvad der for dem ligger i begrebet “ekstremistisk“. Det åbner for en ladeport af muligheder for at tilbageholde provinsens borgere.
Overgreb og brud på menneskerettighederne
Det menes, at myndighederne i de forløbne fem år har sendt omkring en million uighurer og andre minoriteter i genopdragelseslejre. OHCHR har interviewet 26 personer, som har siddet fængslet i disse lejre. Nogle har været der et par måneder, andre op til 18 måneder. Fælles for dem er, at de ikke har haft adgang til en advokat, og at de ikke har fået at vide, hvor længe de var tilbageholdt. Halvdelen af de interviewede fortæller, at de lejlighedsvis har kunnet få besøg eller telefonsamtaler med pårørende, men kun under nidkær overvågning. Den anden halvdel havde ingen kontakt med deres pårørende, og ofte vidste deres familie ikke, hvor de var.
En del af de interviewede fortæller, at de oplevede at blive “dømt“, mens de var tilbageholdt i en genopdragelseslejr. Nogle oplevede at blive ført “for retten“ i store grupper, og her kunne de så selv “vælge“ deres “forbrydelse“ på en liste bestående af lidt over 70 muligheder. To tredjedele af de 26 personer siger, at de er blevet udsat for en “torturlignende“ behandling (sådan noget som at blive banket, få kastet vand i ansigtet under afhøring, blive tvunget til at sidde helt stille i længere tid).
Med FN’s rapport bør det blive en smule nemmere for det internationale samfund at lægge pres på Kina for at leve op til et mindstemål af internationale menneskerettigheder. Men det kinesiske styre lever godt nok i en anden verden. Prøv at bladre styrets 122 sider lange svar igennem. FN-rapporten afvises som lang smædekampagne mod Kina, og som styret skriver i konklusionen: “Fakta vejer tungere end ord, og sandheden skal man ikke manipulere med. Xinjiangs anti-terror- og afradikaliserings-indsats har afstedkommet bemærkelsesværdige resultater.“
Bemærkelsesværdigt – sikke et ord. /Oliver Stilling