Nyhedsanalyse

Kan man finde kærligheden i Google Docs?

Illustration: Midjourney og Føljeton

136 gange om dagen – eller 50.000 gange om året – står du i en situation, hvor der er chance for at møde den, du bliver gift med. Det kan afgøres af en tur i Netto, om du bliver hjemme fra middagen, eller tager den blå skjorte på frem for den hvide. Sandsynligheden er godt nok lille – en milliontedel – og rundt regnet giver det en årlig chance for at støde ind i sin kommende ægtefælle på 5 pct. I hvert fald antaget, at vores adfærd følger statistikkerne.

Den 29-årige amerikanske neuroingeniør Chris Olah arbejder for firmaet AnthropicAI, elsker matematik, og så vil han gerne have børn snart. Men indtil nu har det at finde kærligheden altså vist sig “ret suboptimalt“ – hvilket ovenstående eksempel da også viser, der baserer sig på tal fra en artikel af den irakisk-britiske datajournalist Mona Chalabi.

Derfor har Chris Olah sat sig for at rationalisere kærlighedsjagten og spare sig selv et år med dating. Ikke på datingapps som Tinder, der her i september har 10 års fødselsdag, men ved at udfylde et simpelt Google Docs:

“For nylig har jeg set flere mennesker eksperimentere med offentlige ‘date me‘-dokumenter – jeg synes, at det er et virkelig interessant eksperiment med alternativer, der gør det muligt at lave lange, seriøse datingprofiler,“ skrev han i sidste uge på Twitter i et opslag, der siden har givet ham 54 datingforslag.

Dokumentet er 10 sider langt, men ret ligetil. Først en introduktion med de mest basale informationer: At han er mand, heteroseksuel, 170 cm høj, monogam. Fordelt på underafsnit som ‘fordele og ulemper’ kan man dernæst læse, at han er stolt af sit arbejde, tror på det moralsk rigtige, men også at han har angstproblemer, der får ham til at frygte, om han er god nok, og om hans kommende kæreste forlader ham. Personlighedstræk, der sjældent står på en traditionel datingprofil, og som man ofte skal vente til sjette møde med at finde ud af.

Som Wired – der først fik øje på Olahs idé – skriver, er internettet pludselig blevet fyldt med lignende intiativer, der hyperoptimerer jagten på kærligheden: Som lister over udtalelser fra tidligere kærester, eller onlineformularer, hvor du med et enkelt klik kan booke en tid til en date.

Mikrobryllupper og millihook-ups

Tanken om at sætte kærligheden på formel er i sagens natur ikke meget anderledes end datingapps, som også må siges at øge sandsynligheden for et vellykket møde – omend det måske oftere resulterer i en sen nat end et bryllup. Og så alligevel: I 2017 mødtes 39 pct. af hetereoseksuelle forhold i USA online, og tallet er kun steget både der og herhjemme.

Som Chris Olah skriver på sin blog, kan man også bruge modellen til at regne i andre enheder, som millihook-up’et, hvor den daglige sandsynlighed for et hurtigt knald altså er en tusindedel. Og så kan den, du møder ud på natten, jo også ofte ende med at være den, du i sidste ende siger ja til på rådhuset.

Alligevel er datingdokumentet med sit helt basale udtryk nærmest et modtræk til afhængigheden af algoritmer på diverse datingapps. Det kan godt være, at du stadig er på internettet, men ellers er det bare et helt gammeldags Word-dokument, der lige så godt kunne være skrevet i Windows 95. Som Wired skriver, føles det mere som et opslag i Craigslist (pendanten til Den Blå Avis) end “sex med VR-briller på“.

Hvordan er det så gået for Olah? Han er stadig ikke sikker på, at det er den bedste måde at date på og har angiveligt ikke sat et møde op endnu. Han havde slet ikke tænkt, at det skulle blive så stort eller overvældende, men har, ligesom andre der har kopieret idéen, fundet mindst ti, der kan blive hans nye venner, og sat flere af kontakterne op med hinanden.

Heldigvis er der meget mere end formler og ren kemi til kærlighed: Undersøgelser viser, at dem, vi ender med at gifte os med, sjældent er dem, vi tror, er vores type. Hvis det var så enkelt, at vi kunne reducere tiltrækning til et stykke matematik eller risici for fysiske sygdomme og angst eller de stadig højere skilsmisserater, gjorde vi det nok ikke igen og igen. Og det er måske den bedste formel af dem alle. /Emma Louise Stenholm

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12