Nyhedsanalysen
Se IKKE dette
Det franske politi, Gendarmerie Nationale, har desværre prøvet situationen før, og kunne derfor agere hurtigt og ganske kompetent, i hvert fald udadtil i timerne umiddelbart efter. Da folk straks begyndte at uploade privat-videoer af massakren, kom meddelelsen prompte på Twitter: ”Spred ikke rygter og chokerende billeder”. Af gammelt journalistisk instinkt var der mindst én på Føljetons redaktion, der med egne øjne måtte se indtil flere af disse modbydelige optagelser. Dét var en dårlig idé, og derfor skal politiets henstilling gentages: Lad være med at se disse videoer, der skænder ofrene – og reelt set også kun går terroristernes ærinde. Derfor ingen video-anbefaling i dag. Bare lad være!
…