Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vi skal ikke helt kunne sige, præcis hvornår den danske herrelandsholdstræner Kasper Hjulmand blev en slags national guru udi spørgsmål, der også rækker langt ud over fodboldens banehalvdel. EM i 2021 var utvivlsomt et vendepunkt, det samme var Hjulmands efterfølgende turné rundt omkring i det danske land, hvor han både agerede hovedtaler på regeringens lidt mystiske konference om Danmarks fremtid og sågar også stak snuden forbi topmødet ‘Mulighedernes Land’ hos Dansk Industri.
Med Ga-Jol-æskeværdige vendinger såsom, at ”succes er at gøre det rigtige”, har han tryllebundet både erhvervslivet og befolkningen, der tilsyneladende ikke kan få nok af landstrænerens snusfornuftige selvhjælpsfinter. Ja, man skulle næsten tro, at han indgik i en slags terapeutisk babusjkadukke med Svend Brinkmann, hvor pointerne bliver stadig mere indlysende for hvert lag, man piller fra.
Nu er han så på pletten igen, Kasper Hjulmand, med en iøjnefaldende bredside mod de sociale medier. Tidligere på ugen lagde træneren i hvert fald ikke fingrene imellem, da snakken på et pressemøde faldt på hadbeskeder på SoMe: ”Det er et kæmpe problem for os alle sammen, at de sociale medier smadrer vores liv. Vi skulle bare lukke hele banden ned,” udtalte Hjulmand, inden han foreslog at lave en lovgivning mod de sociale mediers algoritmer, der er skyld i ”afhængighed, ensomhed og alle mulige andre ting”. Ja, landstræneren fik om noget understreget, at det her ikke er et spørgsmål, han har tænkt sig at skyde til hjørne. Fremtiden vil faktisk dømme os for vores digitale naivitet:
”Jeg tror personligt, at vi om ti år kigger tilbage og spørger os selv: Lod vi virkelig vores børn og unge løbe rundt og opleve det der […] Det er ikke godt for noget. Det er ubehageligt. Det er også, fordi vi refererer til det hele tiden og bruger det som en virkelighed.”
Har Kasper Hjulmand mon en pointe? Skal Facebook og kompagni have det røde kort for virkelighedsforvrængelse? Mavefornemmelsen siger ja, og spørger man de mere folkeforførende politikere er det jo ofte nok i sig selv. Som Avisen Danmark torsdag påpegede, kan energikrisens skarpe lys dog også give anledning til en hel anden kritik rettet mod techgiganterne: Deres datacentre sluger uforholdsmæssigt meget strøm i Danmark, og eksempelvis Meta – som selskabet bag Facebook nu hedder – har altså ikke umiddelbart tænkt sig at skrue ned for forbruget.
Strømslugeren Facebook
”Vores tjenester er særligt relevante netop nu – ikke mindst for dem, der har brug for at holde kontakten med pårørende og for de mange mindre virksomheder, der er afhængig af at kunne holde kontakt med deres kunder for at komme tilbage oven på coronanedlukningerne,” udtaler Carsten Sørensen, chef for Facebooks datacenter i Odense, således lidt kryptisk til Avisen Danmark, efter mediet har spurgt, hvordan man vil tackle energikrisen hos Meta.
Det er ellers ikke i småtingsafdelingen, hvad de danske datacentre opført af bl.a. Facebook og Google forbruger. Ifølge tal fra Energistyrelsen forventes det, at datacentrene vil sluge 14 pct. af Danmarks samlede elforbrug i 2030, alt imens Metas nuværende datacenter i Odense sammen med det planlagte center i Esbjerg årligt vil bruge strøm svarende til 1.734.375 gennemsnitsdanskeres forbrug. Selv uden Kasper Hjulmands algoritmekritik kan det altså godt virke lidt svært at stå på mål for. Eller som Avisens Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, udtrykker det:
”Sidste år så vi, at strømmen forsvandt juleaften i Fredericia, da juleanden skulle i ovnen. Det samme kan nemt ske i år, og så vil nogle kigge vredt ud på Googles store datacenter uden for Fredericia, hvor serverne bare hamrer løs, mens samfundet mangler strøm. Datacentrene skal øve sig i at forklare, hvorfor de er så vigtige at holde kørende for fuld skrue, når alle andre prøver at spare.”
Nej, strøm er ikke længere bare strøm, det er nu også et spørgsmål om nødvendighed og moral – hvilket det, set i et klimaperspektiv, vel egentlig altid burde have været. Et af de steder, hvor dilemmaet for alvor også kan mærkes, er ifølge paraplyorganisationen FødevareDanmark sjovt nok i fødevarebranchen, hvor særlige krav om korrekte temperaturer i kølediske og deslige gør det svært at spare på energien.
Torsdag meddelte Danish Crown eksempelvis, at man er nødsaget til at fyre 350 medarbejdere som følge af de høje omkostninger til både foder og energi. Og spørger man direktør i FødevareDanmark Torsten Buhl er gode råd efterhånden dyre: ”Regeringen opfordrer til at spare på strømmen, men det kan vores virksomheder ikke”. Til TV2 påpeger Buhl i samme ombæring, at regeringens foreslåede løsning, hvor de ekstraordinære elregninger kan betales på afdrag, heller ikke er nogen redning. Det vil i hvert fald ikke være hensigtsmæssigt for små og mellemstore virksomheder at gældsætte sig i en tid, hvor de allerede er sårbare.
Kollerups klaphat
Noget kunne da i hvert fald også tyde på, at låneordningen ikke bliver den øjeblikkelige redningskrans, regeringen ellers har udlagt den som. I Politiken kan man her til morgen læse (betalingsmur), hvordan det ifølge energiselskaberne vil kræve flere måneder, førend en konkret afdragningsordning kan være på plads. Ja, i bedste fald skal man nok frem til nytår, inden man kan have en holdbar løsning klar.
”Problemet er, at regeringen har foreslået en meget teknisk løsning, hvor vi skal regne på, hvordan de nuværende betalinger ser ud sammenlignet med 2021 for hver kunde. Det kan vores systemer ikke i dag, og der vil gå fire til seks måneder, før det kan lade sig gøre. Derfor er jeg bange for, at vi kommer for sent,” forklarer direktør for energi- og teleselskabet Norlys’ energiforretning Mads Brøgger til avisen.
At tid rent faktisk er noget, energiselskaberne også har brug for, er dog ikke umiddelbart noget, der berører erhvervsminister Simon Kollerup (S). Spørger man ham, kan vi nemlig ikke vente på sådanne teknikaliteter: ”Jeg har forståelse og respekt for, at der skal ske et it-udviklingsarbejde i de enkelte selskaber, men jeg vil også gøre opmærksom på, at vi står i en akut energikrise, hvor regningerne tårner sig op. Derfor skal vi alle sammen gøre, hvad vi kan, for at få indefrysningsordningen i gang inden den egentlige vintersæson.”
Vi forestiller os, at Simon Kollerup næsten må have været en af dem, der har klappet allerhøjest, da Kasper Hjulmand på konferencen om Danmarks fremtid kom frem til pointen om, at succes jo er at gøre det rigtige. Det skal blive spændende at se, om der mon kan nå at blive råd til strøm i de danske stuer, når landstræneren til vinter skal guide sit hold til en VM-sejr. Om ikke andet har Simon Kollerup da i hvert fald forstået, at det åbenbart handler om at tro blindt på projektet – uanset hvad virkeligheden på grønsværen så ellers siger. /David Dragsted