Kære læser

I kø for dronningen

Marko Djurica/Reuters

Selvom afstanden mellem rig og fattig allerede bliver større dag for dag, er den britiske befolkning for tiden mere opdelt end sædvanligt: Der er dem, der ligger i kø, og dem, der følger med fra vinduet med enten fascination eller undren.

Køen til at se Dronning Elizabeth II’s begravelse har de seneste dage snoet sig op på næsten otte kilometer, og de ventende keder sig ikke. Langt de fleste hygger sig med spil og tæpper, snakker med fremmede i køen og er i det hele taget ligeglade med, om de skal vente fem eller femten timer for at komme ind i Westminster Hall.

Søndag måtte politiet se sig nødsaget til helt at stoppe med at lukke flere ind. Køen er længere, end da Prinsesse Diana blev begravet, og sikkerheden er på samme måde større end nogensinde. Politiet er forberedt på alt fra terror til protester, der er blevet sat en 35 km lang beskyttelsesmur op og finskytter ligger på lur, hvis nogen skulle finde på at skabe kaos i ordenen.

Selvom hundredvis af mennesker i køen dagligt har haft brug for en læge, er der dog foreløbigt ro på. Briterne er kendt for deres afholdne køkultur, det er en måde at vise respekt og lydighed, at signalere, at dronningen er værd at vente på. Og der er helt faste regler i det lille mikrokosmos: Ingen forlommer, overhold dit nummer, giv ikke dit armbånd til andre.

Det kan vel dårligt overraske, at dronningen skaber så stor genklang i befolkningen. Hun er den længst regerende monark i Storbritannien, og kun få mennesker har set alt det, Dronning Elizabeth II har. Hun kom på tronen som 25-årig, blev født efter en krig og døde midt i en ny. Nogle oplever endda, at de seneste års skandaler om sønnen Prince Andrew og Harry og Meghans fuckfinger til kongehuset har bragt royalisterne tættere på den almindelige brite. Og så alligevel.

Mens regeringen deler gratis tæpper ud til de “frysende“ i den 11 grader varme nat, undrer kritikere sig over, hvorfor man ikke også bruger penge på de hjemløse, der hver dag lider i gaden (det vil man så pludselig også). Ligesom da Kong Charles III forleden holdt sørgeoptog i Cardiff, og en person spurgte, om ikke skatteydernes penge kunne være brugt bedre end på kongens optog til 100 mio. pund, når folk har svært ved bare at overleve. Charles sukker, kigger væk og går videre til at give hånd til de næste i rækken.

Ikke vores konge

Man forstår egentlig godt spørgsmålene, når man ser på, hvordan kongehuset gennem tiden har kigget væk og ikke har ønsket at undskylde for fortidens erobringer. Eksempelvis har det sydafrikanske politiske parti The Economic Freedom Fighters udtalt, at de ikke vil sørge over dronningen, fordi det minder dem om en “meget tragisk periode i det her land og i Afrikas historie“.

Eller som antropolog Jason Hickel skriver på Twitter: “Hvis bare britiske medier afsatte bare en brøkdel af deres dækning af kongefamilien til at mindes de mange millioner mennesker, der blev ofre for imperialistiske forbrydelser, som blev begået under deres regeringstid og i deres navn, ville samfundet og vores historieforståelse blive dramatisk forbedret.“

Det kan virke mærkeligt at kritisere kongehuset midt i en tid, hvor landet er i fælles sorg. Men selv den nye premierminister Liz Truss’ kontor holder fast i, at man selv i sørgeperioder bør beholde retten til at protestere. For uanset, om man er for eller imod kongehuset, må det som minimum være muligt at spørge, hvad der skal komme efter. Særligt når nu dronningen er død.

Ordene fra regeringen kommer, fordi flere allerede er blevet arresteret under en ny lov, der giver politiet flere beføjelser til at gribe ind i situationer med “generende adfærd“. En er blevet tilbageholdt for at stå med et skilt, hvor der står ‘ikke vores konge’, mens andre er lagt i håndjern for at spørge, hvem der egentlig valgte Charles til posten.

Som juraprofessor Steve Peers siger til CNN, er der med sådan en lov tale om lidt af en glidebane. Pludselig kan politiet slå ned på alt, der ikke lige passer ind, fordi det simpelthen er lidt for irriterende, at de står i gaden og råber højt. Og det er nemt at finde i en otte kilometer lang kø af mennesker, der elsker dronningen:

“På samme måde kan man sige, at enhver, der holder et skilt op med teksten ‘Vi elsker dronningen’ er seriøst irriterende for dem, der ikke kan lide monarkiet. Hvor ender det?“ /Emma Louise Stenholm

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12