Illustration: Midjourney og Føljeton
Danish Crown lovede guld og grønne grise, da de i 2021 smækkede lyserøde klistermærker på deres produkter for at forsikre forbrugere om, at deres svinekød var klimakontrolleret, og at “dansk gris er mere klimavenlig, end du tror“. Det optimistiske budskab var ifølge Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening falsk markedsføring, og de stævnede derfor fødevaregiganten for at greenwashe grisene.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri er netop gået ind i det, der ifølge advokaten Marc Malmbak Stounberg er Danmarks første klimaretssag. Og de toneangivende brancheorganisationer stiller sig på Danish Crowns side af retssalen (betalingsmur).
Med retssagen, der uanset udfaldet vil give klarhed om, hvordan virksomheder må bruge klima- og miljøargumenter i deres markedsføring, skriver Danmark sig ind i den stigende tendens om at føre retssager på klimaets vegne. Ifølge forskning fra London School of Economics’ Grantham Research Institute on Climate Change and the Environment er antallet af klimarelaterede sagsanlæg mere end fordoblet verden over siden 2015, og omkring en fjerdedel af de 2.002 registrerede anklager er blevet anlagt inden for de to seneste år.
Ifølge Annemette Fallentin Nyborg, som skriver ph.d. om klimaretssager, var det blot et spørgsmål om tid, før den grønne hammer også blev taget i brug i Danmark: “Det lader til, at klimabevægelsen har været interesseret i at føre retssager, men har ventet på den rette sag. Sagen om greenwashing er blevet den første, fordi der var nok retlig interesse til, at den kunne passe ind i det danske retssystems krav,“ siger hun til Føljeton.
Det danske søgsmål er, ligesom flere af de seneste to års sagsanlæg rettet mod stater for manglende handling, desuden inspireret af en skelsættende højesteretsdom fra 2019 i Nederlandene, der forpligtede den nederlandske regering til at mindske CO2-udledninger for at beskytte sin befolknings ret til privat- og familieliv.
“Den sag startede en lavine af sager. Både fordi, at man med den fandt ud af at det kunne lade sig gøre, og fordi advokaterne, der førte sagen, rådgiver ngo’er i andre lande om, hvordan de kan føre retssager. Sagen viste, at det er en legitim måde, som ikke kræver en revolution af det eksisterende system, og da domstolene er en meget anerkendt institution i demokratiet, kan sagerne have kæmpestor gennemslagskraft,“ siger Annemette Fallentin Nyborg.
Fordi klimabevægelsen bruger markedsføringsloven, vurderer hun dog ikke, at sagen vil komme til at danne retlig præcedens uden for greenwashing-området: “Man skal dog ikke undervurdere dens effekt inden for dens område. Markedsføring er virkelig vigtigt. Der er nogen, der drager sammenligninger mellem retliggørelsen af klimabelastende forbrugsvarer, og det der blev gjort med cigaretter for mange år siden.“
Der står ikke grundvand i grundloven
Der er blevet ført retssager på klimaets vegne siden 1980’erne, og idéen om at beskytte natur og miljø i loven er ikke ny. I forbindelse med Brundtlandrapporten, der udkom i 1987 og introducerede et nyt begreb for bæredygtighed, fik natur og miljø plads i bl.a. den norske forfatning.
Den grønne bestemmelse har Norges nationale afdeling af Greenpeace brugt til at sagsøge regeringen for dens planer om nye olieboringer i Barentshavet. 149 lande har skrevet miljø-, natur- og klimabeskyttelse ind i deres forfatning. Danmarks Naturfredningsforening, Grundfos og Ungeklimarådet har også foreslået, at bøgetræerne og grundvandet skal skrives ind i den danske grundlov.
Men selv uden grundlovsændring vurderer Annemette Fallentin Nyborg, at der vil komme flere retssager på klimaets vegne i Danmark: “En grundlovsbestemmelse ville være et sindssygt stærkt middel. Det er kronjuvelen af retssystemet. Så det er ekstra stærkt, hvis klima bliver en del af grundloven. Men der er en masse indgangsvinkler til retten. Både gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor man i disse år er i gang med at finde ud af, hvor langt den egentlig går i forhold til at beskytte individer mod klimaskade.“
FN’s klimapanel (IPCC) identificerede i deres seneste rapport fra april 2022 klimasagsanlæg som en af de væsentlige redskaber, der har indflydelse på “resultatet og ambitionerne for klimapolitikken“.
“Hvis det gik godt med at reducere udledninger, ville vi nok ikke se de mange retssager. Men vi overskrider og kommer tættere og tættere på afgørende vippepunkter for klimaet. Der er ikke sammenhæng mellem, hvad der bør leveres politisk, og hvad der bliver leveret politisk for at nå klimamålene. Derfor er klimaaktivisterne blevet mere aktive,“ forklarer Annemette Fallentin Nyborg.
Fra dommedag til domstolen
Det er ikke kun aktivister, der går rettens vej. En række politiske ledere fra stater i Stillehavet – inklusiv Australien og New Zealand – blev på et møde i Pacific Islands Forum i juli måned enige om at føre deres kamp for klimaretfærdighed hele vejen til verdens højeste domstol. Efter mødet i den mellemstatslige organisation for lande i Oceanien, der blev afholdt i Fiji, erklærede de politiske ledere fra Stillehavslandene en klimanødsituation, der “truer eksistensgrundlaget, sikkerheden og velfærden af dets folk og økosystemer“, som det fremgår af “den seneste videnskab og de daglige levede virkeligheder i Stillehavssamfundene“.
Vanuatu, der består af omkring 80 øer, har i over et år stået i spidsen for en kampagne med formålet om at få Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) til at udarbejde en juridisk erklæring eller en rådgivende udtalelse om landes forpligtelser til at beskytte “nuværende og fremtidige generationer“ mod konsekvenserne af klimaforandringer.
“Det er det mest spændende, der sker inden for klimaretssager lige nu, fordi det kan have en stor effekt,“ siger Maria Antonia Tigre, der er advokat og forsker ved Columbia University, til Føljeton. For selvom en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol ikke er juridisk bindende, har den nemlig både juridisk vægt og moralsk autoritet. Hvordan Stillehavsnationerne vil formulere deres spørgsmål til Den Internationale Domstol er dog stadig uvist. De vil eksempelvis få svært ved at finde opbakning hos en majoritet af verdens stater, hvis de nævner tab og skade forårsaget af klimaforandringer. Som Maria Antonia Tigre forklarer det:
“Domstolen er stadig meget traditionel, men med FN’s tiltag ved den seneste generalforsamling om retten til et sundt miljø virker det internationale samfund klar til at forholde sig til det. Og hvis udtalelsen kommer igennem, vil domstole verden over skulle forholde sig til den.“ /Emilie Ewald