Nyhedsanalysen
Psykiatrien løftes med 500 mio. kr. om året
Psykiatrien løftes med 500 mio. kr. om året. Det sker som en del af en tiårsplan for psykiatrien, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag blev enige om. Pengene skal bl.a. nedsætte ventetider og styrke indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser. “Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver en vedholdende indsats over de kommende ti år,“ siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).