Nyhedsanalysen
fw - onsdag
Onsdag var der ikke andet for end at skrive om gaslækket fra de to Nord Stream-rørledninger. Ingen ved tilsyneladende, hvem der står bag de mystiske eksplosioner. Til gengæld har man fået øje på en anden, der muligvis også leger med statens sikkerhed. Det er en tidligere chauffør for Statsministeriet, der er tiltalt for “grov forsømmelse og skødesløshed“, fordi han har brugt ministerbilen til romantiske stævnemøder – og samleje på Mette Frederiksens bagsæde. Kan der være tale om et stille oprør mod ministerchaufførernes efter sigende dårlige arbejdsvilkår? Det spekulerede Emma Louise Stenholm på, mens vi venter på en forklaring på de eksploderede gasrør.
I analysen var der premiere (!) på Feuilletons – Føljetons europæiske Doppelgänger – nye reportageserie. Her rejser vi rundt i Europa for undersøge, hvordan vi opnår målet om at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050. I første afsnit tager Astrid Plum dig med til Nederlandene, hvor problemerne er vandrette og løsningerne lodrette. Voksende vandstand truer nemlig med at synke den lave nation, mens landbruget stiger til vejrs med vertical farming.