Foto: Venstre
“Find fem fejl,“ er der en på Twitter, som kalder fotoet. Vi taler om en slags gruppebillede, som formentlig er blevet taget i en ruf med en telefon af en pressemedarbejder i Venstre. Men snapshottet er så ladet med symbolik, at det er svært at lade det ligge – endsige glemme det, hvis man først har set det. You cannot unsee it: Seks glade partiforpersoner, alle fra det sted på det politiske spektrum, som vi stadig kalder blå blok, til trods for at flere af de her personer repræsenterer det sorteste sorte – på udlændingeområdet og på klimaområdet, men først og fremmest moralsk.
For bordenden sidder Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Hans smil plejer at være mere listigt og underspillet, men her træder seks tænder i overmunden tydeligt frem. Han er egentlig en god fyr af en Venstre-mand at være. I betragtning af hvad det er for et selskab han sidder i, burde smilet være mere stivnet, men det er det ikke.
Det må være situationen. Her sidder han rankt for enden af bordet med begge hænder på bordpladen og ligner ham, de andre på billedet ville skulle referere til, hvis de kunne finde sammen om en regering. Der er et element af noget egentlig ganske menneskeligt “se mig, far!“ over hans fremtoning. Ellemann-Jensen er ikke en af “de fem fejl“, men det er så afgjort en fejl, at han indtager en rolle i dette selskab.
Helt ude til venstre har vi Alex Vanopslagh, Liberal Alliances formand, som synes at være kommet oven på igen efter sagen om sit brud på boligreglerne for folketingsmedlemmer. Hans store tandsmil (ni synlige i overmunden, fem i undermunden) må hænge sammen med de mange penge, som nyrige, liberale pengemænd hælder i dyre, dårlige tv-reklamer for Liberal Alliance. Sandheden er nok, at løbet er kørt for partiet, selvom den seneste måling giver dem en lille fremgang.
På den anden side af bordet, som er dækket op med glas og kaffekopper og et par af designeren Erik Baggers lidt irriterende formelle uformelle Rosendahl Grand Cru-kaffekander i rustfrit stål, sidder Inger Støjberg, den tidligere tugthusfange som ingen ville have noget med at gøre, lige indtil målingerne viste, at hendes parti, Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg, har godt fat i en gruppe danskere, som føler, at der mangler én i dansk politik, som “siger tingene, som de er“, og fejlagtigt hører Støjbergs retorik som “redelig snak“ og ikke det, det er: rendyrket populisme. Støjberg sidder der bag sin tomme Cola Zero-plasticflaske og smiler, fordi hun er tilbage i det gode selskab.
Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, sidder mellem Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen. Hendes smil er behersket. Det er, som om hun ved, at Nye Borgerlige er det nye borgerlige ligegyldige parti. If you’re in for the racism, så kan du lige så godt søge over til Danmarksdemokraterne. Hvis du er der pga. liberalismen, så kan du lige så godt stemme på Liberal Alliance.
På den anden side af Ellemann har vi Morten Messerschmidt. Her har vi et klassisk anstrengt grin. Engang var han Dansk Folkepartis guldfugl, nu er han manden, der lukker og slukker, og lige på den anden side venter muligvis en betinget fængselsdom, når retssagen mod ham om svindel med EU-midler og dokumentfalsk skal gå om fra midt i november og en måned frem. Sikke en deroute. Man kan sige meget godt om indbildningskraft, men gad vide, hvornår virkeligheden indfinder sig.
Til sidst er der Søren Pape Poulsen, nyskilt og valgkampsklar. Sigende for hans person og indsigt ler han lige det lidt for meget. Jamen, sidder vi ikke bare og hygger sammen? Hvis du gerne ville være statsministerkandidat, skulle du nok have sat dig for bordenden, Pape. Du har ingen principper ud over noget med Gud, konge og fædreland, og hvis du har, så sælger du gerne ud af dem, hvis det kan gøre dig til statsminister, for det har folk fortalt dig, at du kan blive. Klimaet siger dig heller ikke noget. Jo mindre, der er er at grine ad, jo højere synes du at le. Rigtige konservative finder det sgu en lille smule cringe.
En borgerlig leder glimrer ved sit fravær. Hvor er Moderaternes Lars Løkke Rasmussen? Manden, der vil magten for enhver pris, er for snu til at sidde med om bordet. Sikke en forsamling. /Oliver Stilling