Nyhedsanalysen
Bestanden af vilde dyr er faldet med næsten 70 pct. siden 1970
Bestanden af vilde dyr er faldet med næsten 70 pct. siden 1970. Det viser den nyeste såkaldte ‘Living Planet Report’ fra WWF Verdensnaturfonden og Zoological Society of London. Ifølge rapportens 89 forfattere er det gennemsnitlige fald på 69 pct., mens størrelsen på de vilde dyrebestande i Latinamerika og Caribien er faldet med 94 pct. på 48 år. Resultaterne bygger på en analyse af 32.000 dyrebestande og 5.230 arter henover hele verden.