Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
“Vi vil huske på dem af jer, der måske bliver glemt i valgkampen,“ sagde Mette Frederiksen, da hun udskrev Folketingsvalg d. 5. oktober. “Mennesker med handicap, de allermest udsatte børn, den ensomme ældre, unge i psykiatrien, og dig, der ikke tør gå i vaskekælderen på grund af nogle utilpassede unge, som forpester din hverdag.“
Nogle nævnt, men hurtigt glemt. Det er nemlig svært at fastholde statsministerens og de andre politiske kandidaters opmærksomhed, når de i de kommende uger skal kæmpe om de afgørende mandater.
Derfor giver Føljeton ordet til dem, der ikke er en mærkesag, en ombejlet vælgergruppe eller et emne under partilederdebatterne og stiller spørgsmålet: Hvad burde valget også handle om? /Emilie Ewald
“Mennesker med handicap er ikke kun vores handicap. Derfor vil vi også omtales i den almene debat. Vi vil ikke glemmes. Diskuterer politikerne f.eks. SU, er det oplagt at italesætte, at det også påvirker mennesker med handicap, da nogle af os i dag ikke kan få SU, fordi vi må forlænge vores uddannelse på grund af vores handicap. Eller når det handler om manglen på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren, ville jeg ønske, at manglen på handicaphjælpere også diskuteres. Vi taler meget om, at de stigende priser påvirker dem, der har mindst. Mennesker med handicap rammes hårdt af de stigende priser, da vi har svært ved at reducere vores forbrug af f.eks. el, hvis vi har energikrævende hjælpemidler. Med andre ord kunne mennesker med handicap italesættes i den almene debat og ikke blive gemt væk under gulvtæppet i form af selvstændige vælgermøder, der udelukkende handler om handicapområdet.“
Astrid Siemens Lorenzen, studerende og bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Unge med Handicap
“Man håbede, at vi var kommet videre fra dengang, der blev talt om indvandrerdrenge i S-togene. Nu er de unge i vaskekælderen, desværre, blevet en form for part to. Så var det jo oplagt at gøre det i en vaskekælder. Vores kampagne nævner ikke statsministeren direkte, men billederne taler for sig selv. Jeg har fotograferet drengene, og så fortæller de. Det var vigtigt for os, at de unge drenge får lov til at fortælle deres historie, deres drømme og ambitioner for valget.“
Ronas Korkmaz, Forperson i Mino Ung København og initiativtager til Stemmer fra Vaskekælderen
“Vi fik forskellige fortællinger, også nogen vi ikke selv kunne spejle os i. Minoritetsetniske unge mennesker er ikke en homogen gruppe, vi er forskellige, tænker forskelligt og føler forskelligt, men det var en gennemgående tematik for de unge minoritetsetniske mænd, jeg talte med, at retorikken om dem er utrolig demotiverende, nedladende og fremmedgørende. Der er så mange ting, der er vigtige i det her valg. Sundhed, folkeskolen og psykiatri. Men jeg er først og fremmest bare sygt træt af, at det at angreb på minoriteter skal være en del af en politisk kampagne for at få vælgere. Det kommer altid op, når det er tid til valg. Jeg er træt af, at vi skal være offeret for politikeres vej til magt. De der klichésætninger om, at blive talt med i stedet for om, gælder bare stadig.“
Ewin Newal Akkurt, bestyrelsesmedlem i Mino Ung København
“Hvis man ser, hvordan utryghed er blevet brugt førhen, er det ofte blevet brugt i en sammenhæng, hvor man også taler om dem og os. “De andre“ skaber utryghed for “os“. Og i Danmark har man set, at det skel er mellem majoritetsdanskere og minoritetsdanskere. Jeg synes, at vi burde tale om, hvordan vi bruger ordet tryghed. Alle vil gerne være trygge, men vi bliver nødt til at tilgå det på en helt anden måde end førhen. Vi skal have en fælles forståelse af hinanden, og der bliver man nødt til at tage hensyn på begge sider – også gennem politik.“
Yasemin Huriye Yildirim, næstforperson i Mino Ung København og initiativtager til Stemmer fra Vaskekælderen
“Valget skal også handle om, hvad kulturen kan gøre for os i en periode, hvor rigtig mange bliver nervøse og usikre og har det dårligt. Kulturen kan give adspredelse, plads til refleksion og skabe en fællesskabsfølelse, så vi ikke bare sidder hjemme i vores lille stue og læser om krig og energikrise. Vi oplevede det jo i forbindelse med coronapandemien. Lige pludselig var der en masse ting, der brændte på, og så var der endda en politiker, der sagde, at kulturen ikke var det vigtigste lige nu. Jeg savner, at politikerne forholder sig til at kulturen er en vigtig del af det at komme igennem en krise.“
Allan Aagaard, direktør for Aarhus Teater, der også lægger lokaler til en valgdebat om kulturens betydning i en krisetid
“Jeg tror man skal sammenligne grønlænderes stemmeprocent med valgdeltagelsen til Europa-Parlamentsvalget. Det foregår 3-4.000 km væk, og mange har en følelse af, at de ikke ved, hvad der foregår. Det har været vigtigt for mig at gøre det mere nærværende. Grønland bliver indimellem stadig behandlet stedmoderligt i Folketinget. Vi skal fortsat bekæmpe seksuelle overgreb på børn, se på muligheden for frit sygehusvalg for grønlændere og ligeløn til grønlandske politibetjente. Men man kunne også tale om forsvarsområdet, Arktis’ rolle i klimaforandringer eller de 32 områder, som Danmark har et ansvar for. Jeg har 32 ordførerskaber, og det er rigtig mange emner. Hvis man etablerede et Grønlandsråd, hvor regeringen og Folketingets Grønlandsudvalg mødtes et par gange om året, ville man kunne sikre politisk indflydelse.“
Aaja Chemnitz, Medlem af Folketinget, Inuit Ataqatigiit
“Vi har samlet en masse folk for at lave aktioner rundt i landet, så vi kan komme ud med vores budskaber i forhold til hjemløse og socialt udsatte. Der kom et hjemløseudspil sidste år, men med energikrise og krigen i Ukraine, får man ikke mange lejligheder for de penge, der er blevet afsat. Der er også flere, der bliver ældre, og har brug for et alternativ til plejehjem eller folk, der har brug for andre former for skæve boliger, da ikke alle passer ind i en lejlighed. Så man bliver nødt til at tænke ud af boksen, og det lader politikerne til at have svært ved.“
Henrik Mas, tidligere hjemløs og fungerende forperson i SAND
“Når jeg hører, hvordan snakken går til det her valg, så bliver jeg enormt bange og stresset, for jeg synes overhovedet ikke, at vi taler nok om klima. Jeg føler mig meget magtesløs, fordi jeg ikke kan sætte et kryds d. 1. november. Tippepunkterne tipper i dag, i morgen og i næste uge. Og også de næste fire år, hvor alle dem med stemmeret har valgt, hvem der sidder på magten, og bestemt om Danmark skal være med i kampen for at lave en radikal omstilling for at bevare det klima, vi kender.“
Karla Nagel Bisleth, klimaaktivist på 17 år