Nyhedsanalysen

En stigning uden for kategori

People standing on the main stage are reflected in curved mirrors before the start of the second day of the Republican National Convention (RNC), July 19, 2016 at Quicken Loans Arena in Cleveland, Ohio. The Republican Party opened its national convention, kicking off a four-day political jamboree that will anoint billionaire Donald Trump as its presidential nominee. / AFP PHOTO / Robyn Beck

Det er altså en af de rigtig heftige tour-de-france-etaper vi har foran os i dag. En af dem man faktisk godt kan se, selv om man hverken skulle interessere sig for cykler eller Jørgen Leth. Egentlig bør man jo sidde der hele dagen for at kunne optage dramaet helt, men er man lidt doven eller vil man gerne se lidt på solen nu den alligevel er her, kan man sagtens nøjes med den sidste times tid, hvor det over 30 kilometer næsten kun går op og op i en stigning uden for kategori. Det er dér alt det sjove sker. Dér og så til republikanernes konvent, der også er en stigning helt uden for kategori og i virkeligheden en del mere underholdende end Tour de France.

Det foregår i svingstaten Ohio og i nat blev Donald Trump officielt sat ind som partiets præsidentkandidat, så nu kan festen for alvor komme i gang. Tillad os her, med lidt lånt, lidt blåt, lidt nyt og lidt gammelt, at tilbyde dig en lille overflyvning, så du kan følge kampen minut for minut.

Hvordan kan jeg se den?

Du kan finde udmærkede daglige sammendrag på CNN, PBS eller NBC, men hvis du har tid nok kan du følge hele balladen på dette livestream.

Hvad sker det på sådan et konvent?

Officielt skal Donald Trump nomineres til præsidentkandidat og al tvivl om underlige særregler og veto-retter skal fejes af bordet. Nu er det ikke længere et realityshow, en joke eller en ond drøm for republikanerne, nu er det alvor. Konventet er et slags springbræt til at komme godt i gang med selve valgkampen, så der skulle helst være store politiske taler, peptalks, stærke slogans, en præsentation af valgkampens mærkesager og så sød countrymusik uden stop.

Hvem optræder?

Ja, se det er her, hvor konventet som springbræt virker noget usikkert, for det mest interessante er ikke så meget, hvem der taler, men hvem der ikke taler og hvem, der slet ikke dukker op. Trump selv og Trumps familie taler, vicepræsidentkandidat Mike Pence taler, et par andre af de få politiske tilhængere, lobbyister, et par kendisser (det er en overraskelse, hvem det bliver), donorerne plus det løse taler. Men hele det såkaldte politiske establishment har meldt afbud, de fleste der kæmpede med Trump i primærvalget, tidligere præsidenter og selv Ohios egen republikanske guvernør kommer ikke til konventet. Partiet ligger mildt sagt i ruiner.

Hvad bliver de politiske temaer?

Ifølge det politiske magasin Politico, vil Trump forsøge at køre Nixons gamle trick af, og iscenesætte sig selv som lov-og-orden-kandidaten. Det er hans bedste (og måske eneste) chance mod Hillary Clinton, der stadig fører solidt i meningsmålingerne. Derudover vil den berømte mur til Mexico sikkert blive et tema, ligesom Donald Trump nok skal finde på et par emner, som ingen så komme. Det er også selvfølgelig det grundlæggende spor – ”To make America Great Again”, der handler om arbejdspladser og uduelige blødsødne demokrater.

Hvem er så hovednavnene?

Donald Trump

Manden selv, naturligvis. Ham bringer Føljeton i øjeblikket en kritikerskamrost serie med af vores egen Lars Trier Mogensen – velbekomme.

Melania Trump

Trumps kone, der allerede har talt og gjort sig selv uheldigt bemærket ved åbenlyst at plagiere hele passager fra Michelle Obamas tale i 2008. Bortset fra det, skal hun stå garant for familiemennesket Trump, hvis der ellers findes sådan et i ham.

Paul Ryan

Han er såkaldt House Speaker og formand for partiet og vel nok det tungeste politiske kort, der kommer til at træde op. Han talte i nat – en tale, der handlede en hel del mere om demokraters utilstrækkelighed end om republikanerne selv, og som alt i alt forsøgte at dække over, den ruin partiet egentlig er.

Chris Christie

En populær skikkelse i det republikanske partie som Guvernør i New Jersie og personlig ven med Donald Trump. Han talte også i nat – om Trumps fortræffeligheder, men mest af alt om Hillarys forfærdeligheder.

Mike Pence

Taler i aften dansk tid og skal forsøge det umulige: At normalisere dette Trump-cirkus.

Peter Thiel

Sifterene af PayPal og til dels Facebook. Den stærkeste erhvervsmand, der støtter Trump.

Ivanka Trump

Trumps Datter, der ligesom Melania vil forsøge at overbevise salen om at hendes far skam er en allertiders far og en dygtig forretningsmand.

 

Det var lige en overflyvning af det vigtigste, så nu kan du trygt gå på opdagelse i live streams og små reportager fra det dybe internet. Ellers bliv hos os lidt endnu. Her kommer i hvert fald den Daglige Føljeton.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12