Hos Frie Grønne har protesten taget over

Det siger de selv

Klimapolitik kræver en “omfattende grøn omstilling af samtlige samfundets sektorer“, og hele Frie Grønnes partiprogram har indtænkt klimahandling.

Indførelsen af en ny klimalov, der skal medregne ikke kun Danmarks nationale CO2-udledning, men ligeledes landets internationale CO2-udledende produktion. Inden 2030 skal der ske en reduktion af samtlige CO2-udledninger, Danmark kan holdes ansvarlig for, på 100 pct.

De “negative udladninger“, som fangst og lagring af CO2 giver, skal fratrækkes og være adskilt fra at indgå i de ‘egentlige reduktioner’ i klimaregnskabet. Partiet tror ikke på ‘utopiske tech-fix’ og mener ikke, at vi skal bero os på CO2-fangst-teknologier.

Aalborg Portland skal lukkes, og partiet vil generelt reducere antallet af klimabelastende virksomheder, som fx svineproduktionen.

Animalsk madproduktion skal reduceres med 95 pct. frem mod 2030. Denne reduktion skal ske på baggrund af en afprøvet nederlandsk model, og de gældende landmænd skal kompenseres.

Der skal indføres et klimabudget, hvor al dansk klimapolitik indberettes – et af partiets “virkelige mål“. For at nå Parisaftalens mål er Danmarks “klimabudget“ i 2023 på 230 mio. tons CO2, Frie Grønne foreslår, at der indføres en regulerende klimapolitik, der sørger for, at dette ikke overskrides.

Der skal udarbejdes en “national handlingsplan for bæredygtig produktion og forbrug“, hvis formål er at sikre, at Danmark “minimerer“ sit ressourceniveau, så det er “bæredygtigt i global sammenhæng“.

Landbruget skal halveres til fordel for beskyttet natur, og der skal indføres en “biodiversitetslov“.

En omfattende mobilitetsplan med bilfri weekender og en ambition om, at der i 2030 kun må være 500.000 biler i hele landet, 100 pct. elektrificeret transport, fokus på togtrafik og indførelsen af en feministisk mobilitetsplan for at sikre, at “transportsystemet er for alle“.

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer

Frie Grønne leverer politik, der lever op til FN’s klimapanels akutte opfordring til at skabe hurtige, omfattende og drastiske reduktioner i alle sektorer af samfundet. Med 150 forslag når de vidt omkring i vores samfund med de problematikker, der skal løses for at skabe en grøn omstilling. Mange af forslagene er vidtrækkende og har manglet i en dansk kontekst for klimapolitik, og det er enormt inspirerende at se et parti gå til klimapolitikken på en holistisk måde, der både indeholder, hvad vi skal væk fra, og hvad vi træder ind i.

Frie Grønne har så mange forslag på bordet, at man kan have svært ved at se, hvordan vi skal bevæge os fra vision til politisk implementering. Det er heller ikke klargjort, i hvilken prioriteret rækkefølge Frie Grønne vil begynde deres politiske arbejde, skulle de blive valgt ind. Partiet har svært ved at forene den idealistiske vision med det nuværende politiske system. Hvordan kommer man fra i dag og ud til Frie Grønnes virkelighed? I mange af partiets forslag har man også sprunget en del mellemregninger over, hvilket gør, at en del forslag ikke bare kan virke som en fjern utopi. Hvis man også skal tro Frie Grønnes kompromisløshed, er det også usikkert, hvor meget af den her politik, der vil se dagens lys på Christiansborg. Protesten har taget lidt over. /Caroline Bessermann og Mette Susgaard

Føljeton vurderer

“Blandt græsrødderne i Frie Grønne findes fortsat klimaaktivister, som ser det lille udbryderparti som allermest vidtgående i klimapolitikken. Men frontfiguren Sikandar Siddique har hidtil fokuseret sin offentlige indsats på en etnisk minoritetsprofil, og realpolitisk er det samtidig uhyre svært at se, hvilken forskel Frie Grønne ville kunne gøre på klimaområdet, selv hvis de skulle komme i Folketinget.“ /Lars Trier Mogensen

Caroline Bessermann og Mette Susgaard er værter på Den Grønne Ungdomsbevægelses podcast Hvem fanden stemmer man på midt i en klimakrise?

Lars Trier Mogensen er politisk redaktør ved Føljeton og er bl.a. også vært for P1-programmet Guld og grønne skove.