Nye Borgerlige er antividenskabelige og uansvarlige

Det siger de selv

Klimapolitik handler om, at danskerne skal have ”rigeligt med billig energi til rådighed” og en grøn energiproduktion ”i respekt for naturværdierne”.

Klimapolitik lykkes kun ved at ”inkludere kernekraft i planlægningen”. Partiets klimapolitik baserer sig i høj grad på indførelsen af mindre, decentrale kernekraftværker rundt om i Danmark. Det omfatter ‘små, billige og sikre’ kernekraftværker, der er under udvikling hos bl.a. danske Seaborg Technologies.

Kraftværkerne er ”langt billigere at opføre” og ”er baseret på innovative teknologier såsom brugen af smeltet salt og uran”. Partiet understøtter sin politik ved, at ”FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE, udtaler, at klimamålene er umulige at nå uden kernekraft”.

I sammenligning med andre energiformer er kernekraft den mest sikre og har det laveste antal dødsfald i forhold til mængden af energi produceret, argumenterer Nye Borgerlige. Derudover understreger partiet, at kernekraftaffald ikke længere vil være et problem.

En satsning på primært vind- og solenergi vil have negative konsekvenser for ‘natur, miljø og kulturlandskaber’ som følge af den store mængde areal og materiale, de to energiformer kræver.

Sol- og vindenergi er meget ”usikre energikilder”, og hvis ikke der indføres kernekraft i landet, vil strømmen jævnligt forsvinde efter 2030. Nye Borgerlige vil ikke have flere vindmøller eller solceller.

Elafgiften skal udfases til fordel for en luftforureningsafgift målrettet forbrug af olie, kul og gas.

Der skal satses på højteknologisk landbrug. Partiet er imod enhver potentiel afvikling af landbruget og vil i stedet have afviklet diverse EU-direktiver, der har fokus på naturbeskyttelse.

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer

Der er meget lidt positivt at sige om Ny Borgerliges klimapolitik. Den er antividenskabelig og uansvarlig. Et af de eneste forslag, vi kan komme i tanke om, der er fornuftigt, er et forslag om at standse sandsugning i Danmark. Vi ville lyve, hvis vi sagde, at der var hold i andre dele af deres klimapolitik.

Her har vi at gøre med et parti, der fremlægger den moderne version af klimaskeptisk politik. Partiets antividenskabelige linje er domineret af politik, der peger på umodne teknologiske løsninger. De er de stærkeste fortalere for atomkraft, der ikke vil løse klimakrisen i tide, koste samfundet dyrt, og som igen og igen bliver peget på af danske eksperter som værende hovedløst at tale om i en dansk kontekst. Det trodser Nye Borgerlige og lægger også vindmøller og solceller for had, der ellers er en af de største konsensuspunkter i dansk klimapolitik og i klimavidenskaben.

Vi har her at gøre med et parti, der ikke er med i størstedelen af de klimapolitiske aftaler, der bliver lavet og også står udenfor klimaloven. I deres store ”PLANEN – For et mere borgerligt Danmark” er klima slet ikke nævnt.  Det er tydeligt at se, at partiet ikke vil lave en grøn omstilling i Danmark, og det placerer Nye Borgerlige som det mest fossile parti i Danmark. /Caroline Bessermann og Mette Susgaard

Føljeton vurderer

“Klimapolitik er blevet så mainstream, at der selvfølgelig også er stemmer i at være lodret imod. Nye Borgerliges formand Pernille Vermund satser på, at partiet kan kapre anti-grønne vælgere ved dels at stille sig på tværs af de brede klimaaftaler og dels forsøge at provokere ved at foreslå atomkraft i Danmark. Indtil videre har taktikken skabt mere flygtig medieopmærksomhed end øget vælgeropbakning.“ /Lars Trier Mogensen

Caroline Bessermann og Mette Susgaard er værter på Den Grønne Ungdomsbevægelses podcast Hvem fanden stemmer man på midt i en klimakrise?

Lars Trier Mogensen er politisk redaktør ved Føljeton og er bl.a. også vært for P1-programmet Guld og grønne skove.