Varm luft?

Dansk Folkeparti mangler mellemregningerne

Klimaet er valgkampens vigtigste tema. Og det er ligegyldigt, om politikerne mener noget andet. Partiernes håndtering af klimakrisen bliver det, vi kommer til at huske dem for. Det tør vi godt love.

Frem til valget går Føljeton og Den Grønne Ungdomsbevægelse partiernes klimapolitik efter i sømmene. Er der vilje og viden bag de grønne løfter – eller er det bare varm luft?

I dag: Dansk Folkeparti.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

 

Det siger de selv

En klimapolitik med “Danmark som foregangsland“ og som vil “levere [landet] videre til generationerne efter os i en renere og bedre stand, end vi fik det overleveret“.

Danmark skal overholde vores internationale forpligtelse til at nedbringe CO2-udledningen, men ifølge partiet må den grønne omstilling ikke ske på bekostning af den økonomiske og teknologiske udvikling.

Klimahandling må ikke medføre energiafgifter, der rammer samfundets svageste. Partiet vil ikke være en del af “den hetz, som visse kredse fører imod hverdagslivets goder“, og deres politik baserer sig på, at den enkelte borger ikke skal have “dårlig samvittighed“, hvis man tager på ferie til “syden“ eller “spiser en rød bøf“.

Elafgiften skal fastsættes på baggrund af “strømmens lave CO2-indhold“, og “fremtidens biler, busser, fly, varmekilder, fødevarer og alt andet skal baseres på klimavenlige teknologier“.

Partiets energipolitik baserer sig på “det frivillige valg“. Varmepumper skal blive det økonomisk “naturlige valg“, og fravalget af fossile brændstoffer skal være borgerens og virksomhedernes egen beslutning, mens en lav elafgift skal drive incitamentet.

Dansk Folkeparti er tilhængere af EU’s kvotehandelssystem (ETS). Partiet ønsker, at ETS skal videreudvikles i EU-regi, systemet også indbefatter landbrug, boliger og transport.

Investeringer i CO2-reduktioner skal gennemføres i andre EU-lande. Partiet foreslår, at investeringer i lande som Bulgarien – der frem mod 2030 skal reducere udledningen med 0 pct. – giver bedre mening end at fokusere på Danmark, der “allerede har plukket de lavthængende frugter“.

Aalborg Portland og tungindustrien skal bestå, og staten skal aktivt hjælpe industrien med at udvikle “grøn“ teknologi.

Dansk landbrug skal opretholdes, som det er nu. Danmark skal arbejde for at blive “verdens spisekammer“ og overtage fødevareproduktion fra andre lande med højere CO2-aftryk.

Der skal stilles et krav til fly- og skibsindustrien om inden for en ti-årig periode at udvikle “alternative brændstofsformer“, mens flyrejser etc. ikke skal begrænses.

Skovrejsning er den “mest effektive form for klimapolitik“ ifølge Dansk Folkeparti. De vil plante mere skov nationalt og internationalt. International skovrejsning skal modskrives i den danske CO2-forpligtelse.

 

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer

Nogle af de ting, der fungerer hos DF er forslag, partiet aldrig har fulgt op på. De har eksempelvis foreslået at se ind i, om man kan gøre offentlig transport gratis i Danmark, og hvordan man ville kunne lave en klimamærkeordning. Sidstnævnte er et forslag, der gør udtryk for en tendens, som gør sig meget gældende hos DF: De forslag, som er fornuftige, er allesammen i småtingsafdelingen. For DF ignorerer desværre de brede linjer og de mest forurenende sektorer. Og ofte forholder det sig også sådan, at for hvert fornuftigt forslag kommer der et tilsvarende modsatrettet uforsvarligt forslag. Heldigvis er de med i klimaloven, så alt håb er ikke ude for partiet endnu.

 

DF var det sidste parti i Folketinget, der fik en klimapolitik (første skrevne udspil kom efter valget i 2019), og det kan man godt mærke. På trods af den kortvarige klimaopvågning har partiet nu lagt sig i slipstrømmen af den generelle borgerlige retning, der handler om outsourcing af ansvar, naiv teknologioptimisme, lange tidshorisonter og en konstant tilbagevenden til alle de ting, den grønne omstilling ikke må røre ved. Vi har også her at gøre med et klimaskeptisk parti, der ikke forholder sig til klimavidenskaben, men har travlt med at bilde folk ind, at klimatosserne bare er ude på at tage deres bøffer for sjov. De regner ikke på, hvilke CO2-reduktioner deres udspil har, og kan ikke svare på, hvordan vi når hverken vores 2025- eller 2030-mål. DF har en klimapolitik, fordi man skal have én, og deres foreslåede løsninger vil mange steder kun forværre klimakrisen yderligere. /Caroline Bessermann og Mette Susgaard

 

Føljeton vurderer

“Dansk Folkeparti vakte opsigt ved at gå med i klimaloven, og siden da har debatten kørt: Er Dansk Folkeparti blevet grønne, eller er klimaloven i virkeligheden så uforpligtende, at selv Morten Messerschmidt kan være med? Valgkampen kunne tyde på det sidste. Så længe Dansk Folkeparti er med i de store klimaforlig er indholdet ikke ligefrem revolutionerende.“ /Lars Trier Mogensen

 

Caroline Bessermann og Mette Susgaard er værter på Den Grønne Ungdomsbevægelses podcast Hvem fanden stemmer man på midt i en klimakrise?

Lars Trier Mogensen er politisk redaktør ved Føljeton og er bl.a. også vært for P1-programmet Guld og grønne skove.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12