Sorte skyer over USA

Det kan godt være, solen skinner udenfor her i Danmark, men der er mørke skyer over USA. Det er uanset, hvem du spørger. Oven på en lille uge med republikanernes nationale konvent og indsættelsen af Donald Trump som partiets præsidentkandidat står det soleklart, at noget ikke er rigtig fat. Ikke at det har så meget med virkeligheden at gøre, men den er som bekendt også en flygtig og lidt bøjelig størrelse.

Efter fire dage med spektakulære taler og underlige indfald trådte hovedpersonen i nat selv frem på scenen og gav den længste tale givet ved republikanernes konvent siden 1970. Den handlede – helt som forventet – mest om Donald Trump selv, og – helt som forventet – om hvordan USA er kørt helt af sporet og den eneste, der kan reetablere orden i kaos, er Mr. Trump. Det var den sorteste tale, han til dato har holdt, og for en stund (en time og et kvarter præcis) havde han ændret sit slogan fra ”Gør USA stor igen” til ”Gør USA bange igen”.  Det var den præcise modsætning til Obamas berømte taler, der handlede om håb, visioner, USA’s stolte historie og en lys fremtid – og i øvrigt meget lidt om Obama. Donald Trump er Barack Obamas fuldkomne modsætning på alle punkter, og som vi muligvis har nævnt et par gange, kan du komme helt tæt på en forståelse af Trump her i Føljeton med Lars Trier Mogensens serie om manden.

Og sådan kan man komme lidt hurtigere frem til de andre mærkværdige, kuldegysende og frydefulde oplevelser, republikanernes konvent har bragt os i den forløbne uge. For eksempel at Trumps rådgiver på veteranområdet Al Baldasaro krævede Hillary Clinton skudt for landsforræderi. At den amerikanske talkshowvært Laura Ingraham holdt en hyldesttale for Trump og afsluttede med et umiskendelig ’heil’. At Trumps kone Melania Trump havde skrevet sin tale af efter Michelle Obama og bagefter opdigtede en fiktiv taleskriver, der så tog hele skylden. At Trumps tidligere modkandidat Ted Cruz nægtede at endorse Donald Trump fra talerstolen og blev buhet ned fra scenen. At den anden tidligere modkandidat Ben Carson mente, at Hillary Clinton var satanist og afsluttede sin tale med det retoriske spørgsmål: ”Er vi villige til at vælge en præsident, hvis rollemodel dyrker lucifer?”At Trumps valg af stemningsmusik er højst mærkværdigt: Hans vicepræsidentkandidat blev præsenteret til Rolling Stones’ ’You Can’t Always Get What You Want’, mens han selv indtog scenen til Queens ’We Are The Champions” – en sang skrevet af en homoseksuel persisk/brite opvokset i Afrika. Og nå ja, så det blotte faktum, at det her rent faktisk sker. At Donald Trump nu (i den helt rigtige virkelighed og uden nogen postmoderne ironi) skal i gang med en præsidentvalgkamp. Aldrig har verden været tættere på et komplet sammenbrud. Det er sorte skyer for hele verden.