Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix
Man kender godt lidt typen. Vennen, som konstant krumspringer ind og ud af forhold, og måned efter måned introducerer dig til vedkommendes nye partnere, der aldrig helt kunne leve op til den, der kom før – men som lover guld og grønne skove. At de er bedre, at de nok skal fikse det hele. Selvom talen er genbrugt, kan man til sidst godt komme til at tro på det. Men som det nu engang er med folk, som hele tiden er på vej videre, er det nok noget lidt mere grundlæggende, der er galt.
Storbritannien kunne i går mandag præsentere verden for sin nye kæreste, øhm, premierminister, der markerer den tredje af slagsen på blot syv uger. I denne omgang hedder han Rishi Sunak, er 42 år og stinkende rig – eller som man ville sige det i det populære engelske datingprogram Love Island: “A hot new bombshell has entered the villa.“
Efter en kort flirten med eksen Boris Johnson, der – som britisk Twitter morede sig over – endelig kunne finde ud af at “trække sig ud“, stod det klokken fem minutter i lukketid klart, at Sunaks modstander Penny Mordaunt ikke havde kunnet samle de fornødne 100 stemmer bag sig. Og med en opfordring til sine konservative partifæller, om at de kunne “forene sig eller dø“, kan Sunak senere i dag træde ind i 10 Downing Street. Formentlig i Prada-sko.
“Vi får at se“
Efter en tumultarisk, kortlevet sensommerflirt med Liz Truss, var det konservative parti klar til at gå tilbage til den ved nærmere omtanke mere tiltrækkende Sunak, der lover stabilitet – og selvfølgelig også, at han nok skal fikse den kuldsejlede britiske økonomi. Men trods en meget nylig fortid som landets finansminister, synes der ikke meget tillid fra briterne til, at den nye premierminister kan forstå, hvad dem, der lever med inflationens hårdeste konsekvenser, rent faktisk har brug for.
At Sunak, der selv kommer fra en indvandrerbaggrund med indiske forældre, bliver den første PoC [person of color, red.], som kommer til at indtage landets højeste embede, er uomgængeligt historisk i et land, hvor den britisk-indiske befolkning udgør den største etniske gruppe næstefter hvide briter. Men trods signifikansen i, at den gamle kolonimagt har fået en britisk-indisk premierminister, der er praktiserende hindu, er det ikke det, der optager den britiske befolkning.
Nej, det er tværtimod det, at han er dobbelt så rig som kongen af England, de har det med at kere sig om. Og når man ser det her klip af ham, der ikke engang kan finde ud af at bruge et kreditkort – eller videoen af en 21-årig Sunak, der udtaler, at han ikke har nogen venner fra arbejderklassen – kan man godt forstå briternes bekymring: “Han kan umuligt vide, hvordan normale mennesker lever – arbejderklassen. Vi får at se, hvad han kan gøre for os,“ udtalte ejeren af en frugt- og grøntsagsstand Samuel Shan til The New York Times.
Sunak lover, at han forbliver trofast overfor briterne – i hvert fald de næste to år, indtil at der skal udskrives rigtigt valg, og umiddelbart ser det ud til, at Storbritanniens nye sweetheart fortsætter i sin for-forgængers fodspor som loyal Brexiteer.
Trods sin egen baggrund lovede Sunak i august, at han går ind for en strammere udlændingepolitik og støtter planen om at deportere asylansøgere til Rwanda – og ja, så har han også afvist at udelukke, at Storbritannien vil trække sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Hvor længe Storbritannien rent faktisk holder med Sunak på posten, vil tiden vise. Men noget tyder på, at hele skylden for det britiske punds kollaps ikke kun kan tillægges Liz Truss og hendes “trickle-down-strategi“, men at blikket derimod også må vendes mod Bank of England – hvorfor Sunaks snak om stabilitet kan ende med at være tomme løfter snarere end realiteter. Selv har han i hvert fald råd til at komme helskindet ud af krisen. /Astrid Plum