KD er endt ud i generisk højrefløjspolitik

Det siger de selv

Klimapolitik er erhvervspolitik, teknologiske løsninger og et fokus på genoprette naturen.

Kernekraft som energiform skal ikke udelukkes. Ifølge partiet er kernekraft en mulighed, “såfremt markedet vil“. MSR-teknologi [små atomkraftværker, der kører på saltudvinding, red.] skal godkendes af EU.

Den grønne omstilling skal være “teknologineutral og markedsdrevet“. Markedet skal selv kunne bestemme, hvordan det bedst vil omstille sig. Staten skal investere i forskning på området, men virksomhederne skal selv afgøre, hvilke teknologier de kan bruge.

Der skal investeres yderligere 25 mia. i klimafonden, der allerede udgør 25 mia. Af de yderligere 25 mia., skal 10 mia. gå til forskning og uddannelse på højeste niveau.

Indførelsen af en CO2-afgift, der påvirker både virksomheder og den enkelte borger, men som gøre det fordelagtigt for alle at bevæge sig i en “grønnere“ retning.

At man bruger landbrugsreformen til at afskaffe generationsskifteskatten.

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer

Ifølge partiet selv skyr de ikke væk fra skatter og afgifter. Det lyder lovende, for de kunne lyde som en forsigtig hensigtserklæring om, at man vil sikre at forureneren skal betale for sin udledning. Et sted har de lavet nedslag, hvor de har sagt at bilafgifter skal indrettes efter bilens klimabelastning. Andet mere konkret ved vi dog ikke. De vil også sikre, at alle produkter og produktioner er bæredygtige, flere naturområder og rent drikkevand. Lyder også lækkert, men er desværre heller ikke beskrevet særlig konkret.

Kristendemokraterne er gået fra en Isabella Arendt, der talte dunder for klimakrisen her og nu til at blive et parti med en generisk højrefløjsklimapolitik. Det drejer sig om fluffy hensigtserklæringer om teknologi og markedet. Nu taler de om atomkraft, som igen og igen bliver afkræftet af eksperter som værende en løsning, der ville kunne afhjælpe klimakrisen i tide og uden unødvendige omkostninger. Kristendemokraterne afviser en CO2-afgift på landbruget, og de har ikke selv spillet ud med noget konkret inden og under valget, der ville kunne flytte omstillingen mærkbart de næste par afgørende år. /Caroline Bessermann og Mette Susgaard

Føljeton vurderer

Hvis Kristendemokraterne atter skulle komme i Folketinget, vil partiet næppe blokere for selv vidtgående klima- og naturtiltag. Og på den måde – men altså kun indirekte – kan Kristendemokraterne kaldes for “centrum-grønt“. Ingen skal dog forvente, at partiet med rødder i Vestjylland ligefrem presser på, for helt andre mærkesager betragtes i bogstaveligste forstand som mere hellige. /Lars Trier Mogensen

Caroline Bessermann og Mette Susgaard er værter på Den Grønne Ungdomsbevægelses podcast Hvem fanden stemmer man på midt i en klimakrise?

Lars Trier Mogensen er politisk redaktør ved Føljeton og er bl.a. også vært for P1-programmet Guld og grønne skove.