Hvem er?

Hvem er Stephen Miller

160327103842-donald-trump-melania-trump-tweet-stephen-miller-sotu-00000000-full-169

Hvem?

Stephen Miller er 30 år og Donald Trumps taleskriver og personlige politiske rådgiver. Det er således ham, der skrev den mørke lange tale Trump skød af ved partiets konvent i denne uge og ham, der står bag et par af de mest kontroversielle forslag fra Trump. Officielt har han været en del af Trumps kampagne siden januar, hvor han fra tid til anden begyndte at dukke op som en forsvarer for ham på CNN og FOX News. Med præcise, stramme og kølige argumenter gjorde han det umulige – han gjorde Trump forståelig.

Han skiller sig ud fra de andre folk i Donald Trumps stab ved at være mindre kolerisk, mere kølig og så skulle han efter sigende have en helt særlig og dyb forståelse for, hvor den republikanske politik har bevæget sig hen de senere år.

Selv om det er svært at måle, hvor meget Trump er modtagelig for input fra nogen som helst, er de amerikanske kommentatorer ikke i tvivl om, at Miller spiller den mest afgørende rolle i udformningen af Trumps politik – ud over ham selv, naturligvis.

maxresdefault-1

Hvorfra?

Miller er 30 år, uddannet fra Duke University og er vokset op i Californien i en venstreorienteret jødisk familie. Siden highschool-årene har han været kendt langt ud over sin egen omgangskreds som en ’die hard republican’ og for at optræde i radio-talkshows og skrive lange kronikker i landsdækkende aviser om at sønderbombe Taliban og stoppe indvandringen. Tilbage i 2008 begyndte han at arbejde som presserådgiver for den stærkt konservative senator Jeff Sessions fra Alabama og det forbandt ham med nogle af de mest magtfulde og oprørske tråde i partiet. Med en karriere som spindoktor hos republikanerne på Capitol Hill, var han en af hovedarkitekterne bag den succesfulde indsats for at forpurre en omfattende indvandringsreform i 2013-14, hvilket gjorde ham til en af Washingtons varmeste navne.

Jeff Sessions og Donald Trump indledte en slags politisk makkerskab allerede i 2014 og det var her Miller og Trump første gang mødte hinanden. Det var her, han for første gang fik sat nogle mere sammenhængende ord på Trumps indvandringspolitik. Trump ansatte ham på stedet og har efter sigende gjort ham til en af de få tætte rådgivere, han har, hvilket efter eget udsagn havde været et ønske for Miller gennem en årrække.

”Jeg kan huske, da jeg for nogle år siden første gang begyndte at håbe, at han ville stille op som præsidentkandidat,” sagde Stephen Miller i et interview i Wall Street Journal.

”Den klarhed hvormed han kunne tale om handel og indvandring, og den følelse af, at han alene havde magten til at forstyrre og ’disrupte’ hele det politiske forstørknede system og give det tilbage til amerikanerne, gjorde det tydeligt for mig, at han var den leder, vi havde brug for.”

Unavngivne kilder tæt på Trump siger desuden til avisen, at Miller mere end nogen anden er i stand til at udfordre Trumps argumentation, så den bliver slebet ned til små korte, næsten velargumenterede udsagn.

Han har skrevet næsten alle Trumps nedskrevne taler i løbet af foråret.

maxresdefault

Hvorhen?

Andre politiske rådgivere og taleskrivere taler med beundring og forundring om, hvordan det er lykkedes at få en hånd ind i Trump. Trump er kendt for konstant at bevæge sig uden for manuskriptet, men ifølge Miller selv er tricket at lade ham redigere talerne selv.

”Hans ord har givet håb for så mange, der har ventet på en grund til at håbe,” siger han selv.

”Derfor er ordene også hans egne. Og det er deres styrke.”

Miller ren

Forresten

Har Miller også fungeret som publikumsopvarmer til mange af de store debatter i forårets primærvalg.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12