Kan SF gøre røde roser grønne?

Det siger de selv

Klimapolitik skal være mere ambitiøs, og naturen skal have sin egen lov.

Danmark skal være CO2-neutralt fra 2040.

Fossile brændstoffer skal udfases – kul inden 2025, olie inden 2030 og naturgas før 2035.

Der skal indføres et forbud mod køb af benzin- og dieselbiler, kørselsafgifter på last- og varebiler samt indførelsen af en flyafgift.

Der skal rejses nye skovarealer, som skal være med til at suge CO2 ud af atmosfæren.

En ny biodiversitetslov, der skal sikre mere vild og urørt natur landet over samt skal havnaturen i større fokus, og kysterne skal beskyttes.

En fordobling af økologisk landbrug inden 2030, og et juridisk ansvar for brug af pesticider skal placeres hos hver enkelt landmand.

Strammere regulering af brug af plastprodukter.

Bæredygtigt fiskeri skal modstandsdygtiges ved bl.a. at afvikle brugen af trawlfiskeri med bundslæbende redskaber, og der skal indføres et forbud mod opdræt af fisk i de indre danske farvande.

Bedre dyrevelfærd skal sikres ved at bl.a. løse problemer med høstmaskiner, der dræber og lemlæster dyr.

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer

SF har en række tiltag, der får dem med i gruppen af førende partier på klimapolitikken sammen med de andre støttepartier, Alternativet og Frie Grønne. Her taler vi eksempelvis om CO2-neutralitet i 2040, en bindende naturlov med 30 pct. af Danmarks areal som beskyttet natur og udfasningsplanen for fossile brændsler. SF går ud og forpligter sig på ting, som deres tætte samarbejdspartner Socialdemokratiet aldrig ville turde forpligte sig på, og er dermed med til at trække rød politik i en grønnere retning.

SF’s klimapolitik kan på nogle områder virke ret selektiv håndplukket og får ikke altid alle nuancerne med. I relation til de andre grønnere partier er SF’s politik ikke så bred og strukturel, som man finder det hos eksempelvis Alternativet og Enhedslisten. Desuden har vi de sidste tre år haft virkelig svært ved at se, SF’s grønne politik holde stand i forhandlingslokalerne. De er gået med på samtlige af regeringens utilstrækkelige grønne aftaler og har ofte ikke rykket udspilsteksten særlig meget, før den er blevet til aftaletekst. De har forsvaret alle aftaler og har haft svært ved at anerkende, at de både er langt fra klimavidenskabens anbefalinger og SF’s egen politik. Den her valgkamp har gjort det tydeligt, at SF er mere grønne i valgkampen end de er, når først de er valgt ind. Lad os håbe, at det kun har gjort sig gældende i forrige valgperiode og ikke vil gøre det i den næste. /Caroline Bessermann og Mette Susgaard

Føljeton vurderer

Det er bestemt ikke tilfældigt, at SF er medlem af Det Europæiske Grønne Parti (EGP), altså sammenslutningen af grønne partier i Europa. Helt fra sin stiftelse har SF været en parlamentarisk paraply for folkelige bevægelser, ikke mindst miljøbevægelsen. Og i dag er det da også stadig naturen, der dominerer SF’s grønne dagsorden. Dansk klimapolitik ville imidlertid heller aldrig været rykket så hurtigt i en retorisk mere ambitiøs retning, hvis folkesocialisterne ikke havde trukket Socialdemokratiet med. /Lars Trier Mogensen

Caroline Bessermann og Mette Susgaard er værter på Den Grønne Ungdomsbevægelses podcast Hvem fanden stemmer man på midt i en klimakrise?

Lars Trier Mogensen er politisk redaktør ved Føljeton og er bl.a. også vært for P1-programmet Guld og grønne skove.