Varm luft?

Venstre kan ikke svare på de store spørgsmål

Klimaet er valgkampens vigtigste tema. Og det er ligegyldigt, om politikerne mener noget andet. Partiernes håndtering af klimakrisen bliver det, vi kommer til at huske dem for. Det tør vi godt love.

Frem til valget går Føljeton og Den Grønne Ungdomsbevægelse partiernes klimapolitik efter i sømmene. Er der vilje og viden bag de grønne løfter – eller er det bare varm luft?

I dag: Venstre.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

 

Det siger de selv

Klimapolitik betyder markedsdrevet omstilling.

Der skal investeres 60 mia. i den grønne omstilling. Pengene skal komme fra at sælge statens andel af den danske energivirksomhed Ørsteds havvindmølleforretning. Pengene skal investeres i “kendte løsninger, forskning og ny teknologi“.

Danmarks forureninger fra “fortidens synder“ skal kortlægges med henblik på fremtidigt oprydningsarbejde. Fokus er især på rent drikkevand.

Der skal afsættes en pulje til at styrke biodiversiteten, som bl.a. skal gå til at “inddrage arealer, der ikke i dag indtænkes som natur”. Der skal indsættes fuglekasser, etableres blomsterenge og des lignende.

Rejsning af nye skovarealer for 4 mia. kr. svarende til 300.000 hektar.

De danske havvindmølleparker skal udbygges, og ambitionen er, at der skal produceres min. 40 GW havvind, som skal fungere som EU’s “grønne batteri“.

Elnettet skal udbygges for at kunne imødekomme den nye energistrøm, som resultat af en satsning på Power-to-X-energi samt udbygningen af vindmølleparkerne.

I 2027 skal Danmark være uafhængigt af naturgas. I stedet vil Venstre satse på biogas.

En “grøn håndsrækning“ til boligejerne skal gøre det mere attraktivt at gøre sin bolig klimavenlig. Venstre vil afsætte 8,5 mia. kr. til formålet.

Indførelsen af to ny klimamål. Et globalt klimareduktionsmål for den danske indsats på 90 mio. ton CO2 i 2030 samt et mål om mindst 100.000 grønne job i Danmark.

Dansk landbrug skal bestå i sin nuværende størrelse, og der skal ikke udtages landarealer. Alle landmænd skal have adgang til to “eco schemes“, som bygger på enten biodiversitet eller bæredygtig planteproduktion.

 

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer

Venstre er med i klimaloven, og det ved vi jo på nuværende tidspunkt, at man ikke kan tage for givet for alle partier. Desuden har de identificeret det akutte behov for udbygningen af elnettet, og det er ret væsentligt. Venstre har ligesom Socialdemokratiet meget fokus på den vedvarende energi, og at det skal gå hurtigere. Det er godt, at de satser på de hurtige og effektive vedvarende energikilder som vind og sol i den omstilling, vi står overfor.

 

Venstre bliver holdt fast i fortiden af en stærk landbrugslobby. Derfor er deres klimaplan for en omstilling af landbruget ikkeeksisterende. De nævner kun i flæng umodne teknologier og forskning og gør det helt overordnet som løsning på hele den grønne dagsorden. Men det er hockeystavspolitik og går imod klimavidenskabens klare konklusion, at vi har behov for at skabe hurtige og markante reduktioner i alle samfundets sektorer. Andre af Venstres forslag som en satsning på biogas vil også holde os låst i en intensiv og skadende animalsk produktion. Venstre mangler også at svare på store spørgsmål som eksempelvis transportens omstilling, hvor det nuværende svar om mere opsætning af ladestandere mildest talt er billigt sluppet. Og så skal de tage deres natur og biodiversitetspolitik fra det symbolpolitiske stadie og til noget, der ville kunne vende udviklingen i artnedgangen og naturens tilbagegang. Det handler også om nogle af de 62 pct. af vores land, som landbruget fylder i dag. Sådanne afgørende skridt er Venstre ikke klar til at tage. /Caroline Bessermann og Mette Susgaard

 

Føljeton vurderer

Sidste sommer forsøgte Jakob Ellemann-Jensen at kortslutte klimadebatten: “Den grønne løsning, den er blå,“ lød det fiffigt fra Venstres formand. Han hævder at ville prioritere klimaet over ekstra velfærd. Siden da har han også foreslået at sælge Ørsteds vindmølleforretning, for derved at vinde endnu flere milliarder til at finansiere den grønne omstilling: Det ultimative tech-fix. Til gengæld vil Venstre ikke være med til at træffe beslutninger, der hvor det for alvor virker – og gør ondt på egne vælgere, nemlig landbruget. Og så begynder de mange penge altså at lugte. /Lars Trier Mogensen

 

Caroline Bessermann og Mette Susgaard er værter på Den Grønne Ungdomsbevægelses podcast Hvem fanden stemmer man på midt i en klimakrise?

Lars Trier Mogensen er politisk redaktør ved Føljeton og er bl.a. også vært for P1-programmet Guld og grønne skove.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12