Den grimme lugt af instrumentalisering

Den grimme lugt af instrumentalisering

“Så snart forskningen har et formål er den ikke fri. Det sagde man allerede i Antikken. Hvis man giver søgningen efter ny viden et formål udover sig selv, bliver man en sofist. Så kan man mene hvad som helst. Så kunne vi alle sammen være advokater,“ siger lektor i videnskabshistorie Aksel Haaning til Alexander Rich Henningsen fra Atlas. Det er i det hele taget en fremragende tekst om, hvordan universitetet mistede sin uskyld og blev til uddannelsesfabrik og dermed konkurrencestatens fodsoldat: “Hjertet i vidensøkonomiens vækstmotor, om man vil.“