Nyhedsanalysen
fw - tirsdag
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi på Føljeton har ladet klimaet fylde en hel del den seneste tid. Med rette, for som vi har skrevet gentagne gange, er og bliver klimaforandringerne den vigtigste politiske udfordring, upåagtet hvad politikerne selv måtte sige og mene. Tirsdag – den længe ventede valgdag! – samlede vi af samme grund op på vores gennemgang af partiernes klimapolitik, ligesom Xenia Heiberg Heurlin slog et sidste slag for at stemme grønt i stemmeboksen. Imens så Emma Louise Stenholm i nyhedsanalysen nærmere på, hvad partierne egentlig mener om den danske grænsekontrol, der kan være i strid med EU-reglerne – sådan som vi afslørede i Føljeton sidste weekend.