Joe Bidens midtvejskrise

Selvom valgklokker plejer at markere demokratiets festdag, bliver det næppe festligt tirsdag til midtvejsvalget i USA. Det er nemlig første gang, at amerikanerne skal til valg siden præsidentvalget i 2020, der førte til den afgående præsident Donald Trumps konspirationsteori om, at hans valgsejr blev “stjålet“ (i Trump-termer kendt som ‘Den Store Løgn’) samt stormløbet på Kongressen det efterfølgende år. Til dette valg skal det amerikanske demokrati derfor stå sin prøve.

“Demokratiet er på vores allesammens stemmeseddel,“ sagde præsident Joe Biden i sin tale til den amerikanske befolkning den 2. november. Donald Trump ikke på stemmesedlen, men til gengæld spøger han i afkrogene af det amerikanske demokrati, ligesom han gentagne gange har blandet sig i den betændte valgkamp. “Vi har brug for en jordskredssejr, så den radikale venstrefløj ikke kan stjæle vores sejr,“ sagde Trump om det “vigtigste midtvejsvalg i den amerikanske historie“ til vælgerne i Ohio aftenen inden stemmeurnerne åbnede.

Hvem er på stemmesedlen?

Til midtvejsvalget stemmer de amerikanske vælgere om henholdsvis 34 og alle pladser i Kongressens to lovgivende kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. Derudover skal 39 delstater stemme om deres nye guvernør, mens 27 delstater skal finde deres nye Secretary of State.

Lige nu kontrolleres Senatet af Demokraterne, da vicepræsident Kamala Harris har den afgørende stemme. Ligeledes er Repræsentanternes Hus for nuværende under Demokraternes kontrol.

Ifølge FiveThirtyEight står Republikanerne til at overtage flertallet i Repræsentanternes Hus, mens der er dødt løb i Senatet. Hvis demokraterne mister flertallet i et eller begge kamre, vil der komme en såkaldt “divided government“, hvor den siddende præsident vil have meget sværere ved at gennemføre lovgivning.

Valget om delstaternes Secretary of State har til dette valg fået sjældent meget opmærksomhed. Det er nemlig dem, der laver regler for valg, som kan beordre genoptælling af stemmesedler og i sidste ende kan godkende eller afvise et valgresultat. Noget, der pludselig er blevet afgørende, efter det er blevet afsløret, at Donald Trump efter sit nederlag i 2020 ringede rundt til de enkelte delstater for at overbevise dem om at ændre deres valgresultater.

Én af dem, der forsøger at indtage embedet som Secretary of State, er republikaneren Mark Finchem i delstaten Arizona. Han er forhenværende medlem af den højreekstreme organisation Oath Keepers, der sammen med Proud Boys organiserede “demonstrationen“ foran Kongressen den 6. januar. En demonstration, som Finchem i øvrigt selv deltog i.

Det er dog ikke kun i Arizona, at man kan stemme på en såkaldt “valgfornægter“. Faktisk er der kun to stater, hvor der ikke er en valgfornægter at finde på stemmesedlen. Sammenlagt er der 291 republikanske kandidater til midtvejsvalget, der mener, at Den Store Løgn er den store sandhed.

Hvad er på stemmesedlen?

De to partier har på karakteristisk vis talt forbi hinanden i løbet af hele valgkampen. For Demokraterne har demokratiets tilstand og abort stået øverst på dagsordenen, mens Republikanerne er gået til valg på økonomi, inflation og migration. Men udover at finde rundt i en helt masse navne på stemmesedlerne, skal de amerikanske vælgere også forholde sig til lovgivning på nogle helt specifikke områder.

I delstaterne Californien, Michigan og Vermont skal vælgerne forholde sig til, hvorvidt de vil skrive abortrettigheder, der efter omstødelsen af Roe v. Wade blev fjernet fra den føderale lovgivning, ind i staternes egen lovgivning. I Kentucky og Montana skal vælgerne derimod stemme om, hvorvidt de vil skrive abortrettigheder ud af deres staters forfatning.

Fem delstater – Alabama, Louisiana, Oregon, Tennessee og Vermont – skal stemme om, hvorvidt de vil fjerne formuleringer, der tillader slaveri som strafform i fængsler, fra deres forfatninger. Hvis ændringerne bliver stemt igennem, kan det understøtte den voksende indsats for fængselsreformer i USA, hvor omkring 800.000 indsatte arbejder for en meget lav eller ingen løn.

Derudover er demokratiet ikke blot et tema i valgkampen. Det er også på stemmesedlerne i syv stater, hvor vælgerne skal forholde sig til, om valgregler skal skærpes eller lempes.

Hvad handler det egentlig om?

Det kommer nok an på, hvem man spørger. Hvis man spørger den siddende præsident, handler valget om selve demokratiet. Biden har dedikeret flere af sine taler i løbet af valgkampen til den ekstremistiske trussel mod det amerikanske demokrati. Og de amerikanske vælgerne – på begge sider, men formentlig af forskellige årsager – lader til at være enige i, at demokratiet er i fare. Ifølge en meningsmåling fra september mener 67 pct. af alle adspurgte, at det er i fare for at kollapse. Samtidig viser en anden meningsmåling, at mere end 40 pct. af de amerikanske vælgere tror, at en borgerkrig er sandsynlig.

Udfaldet og det efterfølgende forløb af dagens midtvejsvalg vil af samme grund blive afgørende for det amerikanske demokratis fremtid – og afgøre, om det i virkeligheden var begravelsesklokkerne, der ringede i morges. /Emilie Ewald