Grækenland har brug for mere end brandslukning

Kontrasterne står i kø på toppen af Akropolis. Fra Athens allermest guddommelige udsigtspunkt strækker metropolen sig i alle retninger, indrammet af træbeklædte bjergsider. Kniber man øjnene sammen, ligner det næsten, at byen beskyttes af en redningskrans, der sætter sine naturlige grænser for, hvor langt den menneskelige ekspansionstrang kan række. Ikke at det har stoppet den græske hovedstad fra at vokse langt ud over fornuftens grænser.

I en by, hvor der ret beset kun burde være plads til det halve, bor der nu godt fire mio. mennesker – svarende til mere end en tredjedel af hele den græske befolkning. Hævet over larmen og trafikken, virker det næsten endnu mere tydeligt, at der er åndenød i demokratiets vugge. Også på denne udsædvanligt varme dag i slut oktober, hvor svedige turister fægter om kap med deres selfiestænger foran Parthenon, mens termometret konsekvent måler på den gode side af 25 grader celsius.

Det kan være nemt at glemme ombord på Athens svale metrolinjer, men heroppe, under Zeus’ og Athenas åsyn, forstår man om noget, hvorfor Grækenland risikerer at mærke klimaforandringens vrede – og allerede gør det. De seneste års hedebølger har af flere omgange forvandlet den overfyldte hovestad til en trykkedel, alt imens bjergenes redningskrans snarere har fungeret som det modsatte: I flere af forstadsområderne har skovbrande raset, herunder i Penteli, hvis bjerg har leveret marmor til Parthenon og Akropolis’ øvrige bygningsværker.

Skovbrande er ikke ligefrem et nyt fænomen i Grækenland, men de er blevet både voldsommere og mere omfangsrige – også i Attika, hvor hovedstadsområdet ligger. I 2018 blev den lille kystby Mati 30 km øst for Athen opslugt af flammerne, og mere end 100 mennesker dræbt. Sidste år raserede mere end 500 skovbrande hen over hele landet og afbrændte et sammenlagt areal på 121.000 hektar. Særligt hårdt gik det i den forbindelse ud over øen Evia nær Athen, hvor knap 50.000 hektar land gik op i røg. Også under denne sommers voldsomme hedebølger har det græske brandvæsen været sendt på overarbejde.

 

Katastrofens nye dogme

Konsekvenserne af klodens fortsatte opvarmning er kommet for at blive, hvilket sidste år fik den græske regering til at skride til handling. Som reaktion på katastroferne ved bl.a. Mati og Evia oprettede man i september 2021 et spritnyt ministerium for klimakrise og civilbeskyttelse, der fremover skal dæmme op for de mange klimaforårsagede trusler. Cypriotiske Christos Stylianides, der er tidligere EU-kommissær for nødhjælp og krisehåndtering, blev udpeget som ny minister og fik også tildelt et græsk statsborgerskab i processen. Det er nu Stylianides opgave at agere brandslukker, når naturen og det indviklede græske bureaukrati raser.

Jeg møder Christos Stylianides sammen med hans rådgiver Ilias Prevezas i ministeriets kontor, der ligger i et industrikvarter i Marousi i det nordøstlige Athen, lige ved siden af byens velsagtens største shoppingcenter, Golden Hall. Ministeren kommer direkte fra et møde – det er sidst på dagen – men han giver både en coronavenlig fistbump og et stort smil, ligesom Illias oser af overskud. Da vi først har sat os i et større mødelokale, står det da også hurtigt klart, at man har rigeligt med gode budskaber at berette om – i hvert fald når det kommer til selve håndteringen af skovbrandene.

 

 

Ministeriet har siden dets nylige oprettelse lanceret et hav af nye tiltag, der alle har det tilfælles, at de som udgangspunkt er mere proaktive. Umiddelbart med stor succes, da Grækenland denne sommer – nye skovbrande til trods – har ligget under det europæiske gennemsnit for afbrændte landarealer. Både Christos Stylianides og Illias Prevezas forklarer, at krisehåndteringen omkring hedebølger og resulterende skovbrande tidligere har slået fejl i den forstand, at man primært har fokuseret på responsen, efter ilden allerede har taget fat. Det nye dogma, som klimakriseministeriet nu arbejder ud fra, er derfor at være på forkant med katastroferne, og at tilpasse Grækenland til den nye virkelighed, som klodens fortsatte opvarmning vil skabe.

“Jeg tror virkelig kraftigt på vurderingen af, at klimaforandringerne desværre kommer hurtigere end vores bekæmpende tiltag. To nøgleord kan derfor beskrive og definere vores formål i det her virkelig krævende felt: afbødning og tilpasning,“ forklarer Christos Stylianides. “Hvad, vi bliver nødt til at gøre for at afbøde virkningerne af klimaforandringerne, er at tænke ud af boksen og på samme tid tilpasse os selv, vores samfund, vores byer og landsbyer, vores infrastruktur, alting. Ellers bliver konsekvenserne og eftervirkningerne mere katastrofale, end vi har forventet.“

 

Vandet i luften

Når det kommer til selve forebyggelsen, har man for første gang i Grækenlands historie – i samarbejde med miljøministeriet – oprettet et skovrydningsprogram med et budget på 100 mio. euro, der har til formål at fjerne brandbar vegetation i skovene forud for sommeren i håbet om at mindske risikoen for, at nye brande opstår.

Tilsvarende har man oprettet nye veje i skovområderne for at lette brandvæsenets adgang, ligesom særlige zoner udpeges, hvor brandmænd skal stå klar til at forhindre ildens spredning til beboelsesområder. Derudover har luftovervågning fået en vigtigere rolle end hidtil. Snarere end at beholde brandslukningsfly på landjorden, indtil der slås alarm, har man dem nu allerede i luften, når der menes at være øget risiko for skovbrande. Dermed kan de omgående kaste vand på et område, hvor ilden pludselig får fat.

“Der er det her mundheld,“ fortæller ministeren: “Du kan kontrollere en skovbrand med bare et lille glas vand inden for de første tre minutter. Du kan kontrollere en skovbrand med en gallon vand [ca. 4,5 liter, red.] inden for de første syv-otte minutter. Og så kan du ikke længere kontrollere noget. Bortset fra gennem luftovervågning, gennem tidlige advarselssystemer, gennem omgående respons.“

For at lette den omgående respons, har ministeriet også haft fokus på at klarlægge nogle af de kommandoveje, der tidligere har skabt forvirring i nødberedskabet. Illias Prevezas forklarer, at man hidtil i Grækenland har stået i den lidt aparte situation, at skovmyndighederne ikke har været i direkte kontakt med brandvæsenet, hvilket selvsagt har været ret uhensigtsmæssig for bekæmpelsen af skovbrande.

Nye samarbejder er derfor blevet oprettet i landets forskellige regioner, der har til formål at tydeliggøre, hvem der har ansvar for hvad. Også helt nede på lokalplan har man været i dialog med de relevante myndigheder, så eksempelvis borgmestre, skovtjenester, brandfolk og politi er afstemt med hinanden, og så unødigt bureaukrati ikke ender med at agere bremseklods. Eksempelvis forpligter en ny lov lokalmyndighederne til at rydde særlige marker uden ejere, der vurderes til at give en øget brandrisiko. Der har været rigeligt at rette op på, forstår man mellem linjerne.

 

Lovens lange tilløb

Som det mest ikoniske bygningsværk på Akropolis er Parthenon noget nær det ultimative billede på det antikke Grækenland – og en hel del mere til, hvis man spørger en lille, bombastisk tavle, der hænger længere nede ad klippeskråningen: “Akropolis og dets omkringliggende arkæologiske områder, hjertet af det antikke Athen, er stedet, hvor de allermest essentielle aspekter af den europæiske identitet opstod: Demokrati, filosofi, teater, videnskab, kunst. Den optræder på EU’s liste over europæiske kulturarvssteder på grund af den vigtige rolle, den har spillet i Europas kultur og historie. EUROPA BEGYNDER HER!“

Ret beset virker versalerne overflødige, når man med Parthenon har nogle så iøjnefaldende søjler at læne sig op ad. Ja, det er lige før, at ordene helt fjerner fokus fra de historiske attraktioner. I de højere luftlag begynder tankerne at vandre hen over horisonten og ud over afgrunden: Hvis byggestenene blev lagt her, hvor vil det hele så ikke ende? Enten er det heden eller de græske muser, der taler, men med øjnene fæstnet på en kran, der står midt inde i Parthenon – der stadig er ved at blive restaureret – virker det svært ikke at begræde menneskets byggetrang. Selvsamme sted, hvor visdommens gudinde Athena engang blev hyldet og tilbedt, står nu et stykke tungt maskineri. Er der overhovedet noget at sige til, at det er gået så vidt med klimaforandringerne?

 

 

Tidligere i år fik Grækenland sin første klimalov, der forpligter landet til at overholde målsætningerne fra Parisaftalen og opnå CO2-neutralitet i 2050. Et stort skridt for grækerne, omend flere miljøorganisationer som Greenpeace og WWF i en fælles erklæring har kritiseret loven for at være for uambitiøs, ligesom delmålet om at udfase kul inden 2028 er blevet sat ud af kurs af energikrisen og krigen i Ukraine. Christos Stylianides bemærker, at arbejdet for at gøre Grækenland grønnere er en “løbende proces“, alt imens Illias Prevezas supplerer med et udglattende billede:

“Ingen atlet lægger ud med at sætte en verdensrekord i første løb, han træner og træner, og måske sætter han så en verdensrekord. Det er også tilgangen her. Kunne klimaloven være mere ambitiøs? På papiret, ja. Men ville en mere ambitiøs lov kunne blive implementeret? Det er jeg ikke sikker på. Vi prøver altid at finde balancen mellem, hvad vi ønsker at gøre, og hvad der i praksis kan lade sig gøre. Man bliver nødt til at være pragmatisk.“

 

Europæisk brandslukning

Når det kommer til at finde løsninger på klimakrisens meget reelle konsekvenser, lægger ministeren og hans rådgiver imidlertid ikke skjul på, at Grækenland har mange gode idéer at byde ind med i det europæiske samarbejde. For som Illias Prevezas også udtrykker det, har grækerne erfaringer med det hele:

“Grækenland er et særligt smukt land, men prisen for dets skønhed er sårbarheden over for naturkatastrofer. Sammen med Italien er vi et af de medlemslande i EU, der oplever alle former for naturkatastrofer. Vi har jordskælv, brande, oversvømmelser, hedebølger og vulkaner. Vi dækker alle katastrofetyper. Derfor er opgaven at se, hvordan vi kan styrke landets overlevelsesevne og tilpasningskapaciteter over for klimaforandringerne.“

Det europæiske samarbejde er tydeligvis noget, der ligger Christos Stylianides meget på sinde. Med tanke på hans fortid som EU-kommissær, og at han bl.a. var initiativtager til RescEU – et EU-organ, der har til formål at beskytte borgere mod diverse katastrofer, herunder skovbrande – er det ikke videre overraskende. I forbifarten får han også lige nævnt, at han i øvrigt elsker Danmark, og at den danske EU-kommissær Margrethe Vestager er en “kær kollega“ og en “vidunderlig person“.

Ud over, at Grækenland selv har nedsat en ny kommandoenhed bestående af særligt trænede brandfolk fra militæret, der kan bekæmpe ild med ild, har man fra klimakriseministeriets side samtidig øget indsatsen for at udveksle brandfolk og erfaringer på tværs af Europa. Grækenland spiller en fremtrædende rolle i RescEU’s arbejde og har i år bl.a. sendt assistance til Frankrig, Portugal og Albanien, ligesom man selv har modtaget hjælp fra en række EU-lande. Derudover har landet deltaget i et pilotprojekt, hvor man har “byttet“ brandmænd med andre nationer, så eksempelvis tyske redningsarbejdere har kunnet lære tips og tricks fra deres græske kollegaer og vice versa.

I forbindelse med dette års “State of the Union“-tale (der kom på bagkanten af heftige skovbrande i bl.a. Tjekkiet, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Portugal), understregede formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen da også, at situationen var alarmerende, og at RescEU bør styrkes yderligere – hvortil Grækenland kommer til at spille en naturlig nøglerolle med tanke på Christos Stylianides’ tidligere erfaring. Det er heldigvis en rolle, grækerne glædeligt tager på sig, med diverse forslag om, at man eksempelvis kunne udvide pilotprojektet, så Grækenland og andre sydeuropæiske lande fremover sender brandfolk og redningsarbejdere til de nordiske lande om vinteren for at hjælpe med oversvømmelser, mens de nordiske lande kan levere brandfolk under sommerens skovbrande.

“Intet land kan møde klimaforandringerne alene, uanset hvor stort eller teknologisk avanceret det er. Se bare på Californien, der er den rigeste stat i USA, og som samtidig er et teknologicentrum. De har kameraer, censorer, Google, skyen og satellitter. Og hvert år har de brande. Hvilket betyder, at der er brug for samarbejde. Vi føler ikke, at EU er nødt til at gøre mere for Grækenland, men at EU er nødt til at gøre mere for EU. Grækenland har – sammen med Portugal og Frankrig – ekspertisen, når det kommer til skovbrande, og vi er villige til at dele ud af den viden, samarbejde, koordinere og lære nye ting, for vi mener – og det forudsiger videnskaben også – at klimaforandringerne allerede er foran os. Så for at indhente udviklingen bliver vi nødt til at slå os sammen,“ fortæller Illias Prevezas ivrigt.

“Nøgleordet nu er modstandsdygtighed,“ tilføjer Stylianides. Man kan høre næsten høre den råbende, usynlige skrift fra ministeriets vægge: BEGYND HER, EUROPA!

 

Vent med skåltalerne

Athens Akademi, Grækenlands højeste forskningsinstitution, kunne til forveksling ligne et af hovedstadens antikke mesterværker – og det er ikke tilfældigt. Den billedskønne bygning blev tegnet i 1859 af den danske arkitekt Theophil Hansen med direkte inspiration fra Akropolis’ monumenter. Akademiet bliver af samme grund betragtet som et af de smukkeste eksempler på neoklassisk arkitektur i verden. Christos Zerefos, generalsekretær ved Athens Akademi, er da også hurtig til at glæde sig over Theophil Hansen og den danske forbindelse, da jeg møder ham på hans voluminøse kontor. Lange række af gamle, fornemt indbundne bøger understreger, at man går op i sin historie her på stedet.

Foruden sin rolle som generalsekretær, er Christos Zerefos også en af Grækenlands absolut førende klimaforskere. Han er professor emeritus ved afdelingen for geologi og geologisk miljø på Athens universitet, æresprofessor ved fysikafdelingen på Aristoteles-universitetet i Thessaloniki og nuværende leder af forskningscenteret for atmosfærisk fysik og klimatologi på Athens Akademi. Derudover er han klimaudsending for Grækenland, ligesom han har været med til at udfærdige flere af rapporterne fra FN’s klimapanel, IPCC. Som om dét ikke var nok, var det bl.a. også Zerefos’ forskning i ozonlaget, der førte til bandlysningen af chlorfluorcarboner (bedre kendt som freon) ved Montrealaftalen i 1987. Kort fortalt ved Christos Zerefos om nogen, hvad han taler om, når det kommer til klimakrisen og dens konsekvenser.

 

 

“Naturen er meget rig i Grækenland, da den har en meget høj tæthed af biodiversitet per kilometer. Og det hele er truet af de forandringer, vi ser komme, forandringer, som allerede finder sted, og af forandringer, som vi forventer at opleve i de kommende årtier. I første omgang har sårbarheden at gøre med tørke, en langsomt udviklende katastrofe i flere lande, som i sidste ende kan føre til ørkendannelse. Allerede nu har vi store dele af det sydøstlige Peloponnes som er blevet ørkengjort. Og det vil desværre fortsætte,“ begynder Christos Zerefos.

Venligt og metodisk forklarer han, hvordan Grækenlands topografi medfører en lang række udfordringer. De tørkeperioder, man tidligere har set, vil kun blive mere intense. Samtidig vil stigende vandstande erodere landets kystlinjer, hvilket både vil gå udover landbruget og samtidig true med at udviske mange af de berømte sandstrande på de ægæiske og ioniske øer – og dermed ramme turistindustrien. De øgede havtemperaturer vil tiltrække nye rovfisk, der risikerer at blive et problem for fiskeriindustrien. Efter udbruddet af skovbrande vil landets stejle bjergskråninger medføre, at jorden bliver skyllet væk af efterfølgende regnskyl, hvorfor nye planter ikke kan gro – hvilket igen øger risikoen for ørkendannelse. Og ja, så er der selvfølgelig selve skovbrandene og hedebølgerne.

“De kommer med hyppigere frekvens, deres intensivitet øges og deres længde øges. Det er selvfølgelig en dårlig ting. Hedebølgerne er en stor trussel, og jeg tror den bedste måde at komme igennem dem på er at blive hjemme og få masser af væske, da gamle mennesker hurtigere bliver dehydreret end folk på din egen alder.“

Mens Christos Zerefos taler om hedebølgerne, skeler jeg til det indbydende glas isvand, en sekretær har sat på et lille bord mellem os. Da han nævner, hvor vigtigt det er at drikke rigeligt med væske, tænker jeg uvægerligt på den (efter danske efterårsstandarder) brandvarme by, jeg netop har vadet igennem for at komme frem til akademiet. Forsigtigt fjerner jeg mit mundbind og tager glasset op til munden. Zerefos griner en god, dyb latter og siger skål. Kort efter forklarer han, at han tidligere har regnet på, hvad klimaforandringerne kan komme til at koste for Grækenland frem mod 2100: Over 700 mia. euro, svarende til mere end det dobbelte af landets allerede eksorbitante udenlandsgæld. Et andet estimat siger, at prisen på verdensplan vil være godt 130 bio. dollars.

Måske er der alligevel ikke så meget at skåle for.

 

Platons advarsel

De græske filosoffer havde af gode grunde ikke det store at sige om menneskeskabte klimaforandringer, sådan som de nu tænkte mere end 2.000 år før, industrialiseringen tog fart. Og dog: Christos Zerefos bemærker, at Platon – som i øvrigt også grundlagde det første akademi i Athen – på et tidspunkt nærmer sig, idet han begræder, at man har fældet træerne i Hymettus-bjergene for at bygge skibe i krigen mod perserne. Man tør dårligt nok tænke på, hvad Platon ville have sagt til vores nutidige rovdrift på naturen. Måske ligger der dog et meget godt billede gemt i krigsskibene: Lige så livsgivende træerne er, lige så dødbringende kan vi mennesker gøre dem.

Zerefos har selv oplevet skovbrande på nært hold af flere omgange. Han bor i Penteli og måtte i 2009 flygte fra sit hjem, da hans schæferhund vækkede ham klokken tre om natten. “Vi så, hvordan der var et rødt lys uden for vores balkon. Ilden var der. Du skulle have set den, det var så… Ubarmhjertigt. Vi undslap med det samme,“ forklarer han, tilsyneladende mere opmuntret end betuttet over den gamle nærdødsoplevelse.

Også i denne sommersæson måtte Zerefos og hans familie forlade deres hjem, da en advarsel tikkede ind på telefonen om en nærmende skovbrand. Huset blev reddet, men facaden skulle males, og haven blev ødelagt – en dyr affære, griner han. Imens tænker jeg tilbage på, hvordan man i klimakriseministeriet netop havde fremhævet Penteli som et af de bedste eksempler på, at man er kommet mere på forkant af katastrofen. Godt 90.000 mennesker fik i sommer en livsvigtig besked om, at de skulle forlade deres hjem. Man evakuerede, forklarede Christos Stylianides, simpelthen i god tid, før branden kom – med det resultat at der hverken var nogle sårede eller døde.

 

Grønne besparelser

Med tanke på, at Christos Zerefos i en rapport udgivet hos den græske centralbank har beregnet, at man mellem 2071 og 2100 vil have hele 40 ekstra dage, hvor der er en meget høj risiko for skovbrande hen over det østlige Grækenland, er det da altid noget, at advarselssystemerne bliver bedre. Men som Zerefos også bemærker, er der faktisk ikke råd til andet, end at man også tackler klimaforandringerne direkte.

Fokuserer man primært på at tilpasse sig klimaforandringerne – uden samtidig at reducere drivhusgasudledningerne drastisk – vil det komme til at koste den græske økonomi små 600 mia. euro frem mod århundredeskiftet. Forsøger man derimod at afbøde klimakrisen ved også at skære i udledningerne for at holde den globale opvarmning under de famøse to grader celsius, kan skaden begrænses til godt 400 mia. euro. Det er altså ikke bare et nødvendigt moralsk imperativ at blive så grønne, vi overhovedet kan være. Det er også økonomisk snusfornuft.

“Hvad vi ser nu er, at klimaforandringerne er en konstant udviklende proces. For at stoppe den bliver vi nødt til at ændre brændstof. Vi kan ikke afhænge af karbon og afbrændingen af den. Vi har brug for alternative energikilder, og vi har dem. Grækenland har faktisk dem alle: Solenergi, vindenergi, geotermisk energi. Vindstabiliteten i Det Ægæiske Hav er eksempelvis forbløffende,“ fortæller Christos Zerefos. Han påpeger endvidere, at man faktisk har lavet beregninger for, hvordan Grækenlands 13 forskellige regioner bedst kan tilpasse sig og indsendt resultaterne til både klimakriseministeriet og miljøministeriet. Også her er der rigeligt med stof til eftertanke:

“Det er ret imponerende, hvor sårbare alle vores regioner er. Den samme slags analyser burde laves for hele Europa. Nogle områder er mere sårbare sammenlignet med andre. Men vi er alle udsatte for Zeus, der smider med torden og regn.“ Set i det lys giver det god mening, at Zerefos i en af sine rapporter vælger at citere en gammel hoftanke hos den græske læge Hippokrates: “Κάλλιον το προλαµβάνειν ή το θεραπεύειν.“ Eller – skulle det knibe med det græske – “det er bedre at forebygge end at behandle“. For når det kommer til klimaforandringerne, er det i dén grad et budskab, der bør vække genklang i Grækenland – og i resten af verden. /David Dragsted

 

Artikelserien udgives med tilskud fra Europa-Nævnet.