Foto: Ritzau / Scanpix
Det virker altid en smule fordækt, når åbenlyse tabere hævder at have vundet en moralsk sejr. Særligt når den moralske sejr tilmed kun lige akkurat balancerer på en knivsæg. Men Demokraterne i USA kan faktisk ånde lettet op her efter tirsdagens dramatiske midtvejsvalg i USA.
Demokraterne klarede sig opsigtsvækkende meget bedre, end nogen realistisk set kunne have forventet, og Republikanerne mislykkedes samtidig med at få mobiliseret den vrede vælgerbølge, som ellers skulle have løftet Donald Trump frem til at kunne annoncere sit kandidatur til præsidentvalget i 2024.
Mens de sidste stemmer til Senatsvalget stadig er ved at blive fintalt i de sidste tre udslagsgivende delstater, Arizona, Georgia og Nevada, tegner der sig et samlet billede, som kan give et tidligt håb om, at rygterne om det amerikanske demokratis død er stærkt overdrevne.
I udgangspunktet havde Demokraterne dårlige odds. Siden 1934 har præsidentens parti – altså lige nu Joe Bidens parti, Demokraterne – i gennemsnit mistet 28 pladser i Repræsentanternes Hus og fire pladser i Senatet ved midtvejsvalgene, der fast ligger midt mellem præsidentvalgene. Og så slemt er det på ingen måde gået, og så tilmed i en tid med buldrende inflation.
Status er, at Demokraterne på den ene side ‘kun’ står til at miste syv pladser i i Repræsentanternes Hus, men dermed også flertallet, og på den anden side ventes at holde status quo i Senatet, og dermed bevarer et teknisk flertal i kraft af den særlige stemme til vicepræsident Kamala Harris.
Sammenlignet med den historiske tendens står Demokraterne således relativt styrkede, skønt bestemt ikke særligt stærke. Reelt vil præsident Joe Biden være blokeret for at kunne føre sin egen politik i de kommende to år, og det kan hovedsageligt ramme klimapolitikken, hvor Republikanerne nu vil kunne stoppe ethvert skridt mod mindre fossil forurening.
Den globale effekt af det amerikanske midtvejsvalg vil ikke kunne undgå at bremse de i forvejen forsinkede og halvhjertede forsøg på at leve op til Parisaftalen, og alene den lille mandatforskydning i Repræsentanternes Hus vil også give både Kinas præsident Xi Jinping og Indiens premierminister Narendra Modi et nyt påskud for at forsinke bæredygtige løsninger.
Det realpolitiske tilbageslag på klimafronten skal bestemt ikke undervurderes, men alligevel er der tre strømninger, som det er værd at hæfte sig ved, ganske enkelt fordi de kan få betydning langt uden for USA. Ikke mindst fordi de tre strømninger også ser ud til at kunne bremse Donald Trumps slet skjulte ambitioner om at ville genvinde præsidentmagten om to år.
Højrepopulismen er aftagende: Flere af Trumps kandidater tabte. Mest iøjnefaldende lykkedes det ikke for tv-lægen Mehmet Oz at fastholde Republikanernes senatssæde i delstaten Pennsylvania. Selvom eks-præsidenten havde satset på at forvandle svingstaten til Trumpland, formåede den ultimative arbejderrist, 53-årige John Fetterman, at vinde mandatet over til Demokraterne. Iklædt tunge hættetrøjer og en rå fremtoning, der næsten ville være for klichéfyldt til en Bruce Springsteen-video, blev det afsløret, at vælgerflertallet foretrækker den ægte vare – og ikke blot rigmænd, der på forloren vis forsøger at iscenesætte sig som folkelige. Hvis Demokraterne tør appellere direkte til arbejdervælgere, som John Fetterman gør, har trumpisterne ikke en chance.
Yngre vælgere er progressive: Førstegangsvælgerne, også kendt som Generation Z, mødte rent faktisk op på valgstederne, og stemte – på Demokraterne. Efter dystre prognoser om, at de yngre generationer ikke længere gider at gøre brug af deres demokratiske stemmeret, og i øvrigt er uengagerede eller ignorante, tjekkede de helt unge voksne for alvor ind. Anført af digitalt-drevne organisationer som ‘Voters of Tomorrow’ lykkedes det at løfte valgdeltagelsen betydeligt blandt unge, og samtidig havde Demokraterne held til at gøre abortdebatten til den afgørende mobiliseringskraft. Efter den amerikanske højesteret underkendte den føderale ret til abort, er kvinders ret til egen krop blevet ét af de mest udslagsgivende spørgsmål – og altså en faktor, som både fik unge til at stemme og til at stemme på progressive kandidater.
Demokratiet er stadig robust: Midtvejsvalget blev udlagt som en folkeafstemning om det amerikanske demokrati, og i så fald vidner resultatet om et overvældende ja. Selv om vrede og frustrerede trumpister – helt uden for det politiske etablissement – fortsat forsøger at betvivle valgresultaterne og i det hele taget så mistillid, er det generelle mønster nu, at det altdominerende vælgerflertal fra højre til venstre accepterer udfaldet og besinder sig på, at magten kan skifte, frem og tilbage. Selv Trump-støtten Mehmet Oz i Pennsylvania var hurtig til at erkende sit nederlag. Og det er i sandhed nye tider på højrefløjen.
Kombinationen af en tydelig tilbagegang for de mest yderligtgående kandidater, en større valgdeltagelse blandt unge og en generel accept af de demokratiske institutioner giver væsentligt dårligere vækstbetingelser for Donald Trump. Han har på forhånd annonceret, at han på tirsdag vil komme med en “very big announcement“, og det har været ventet, at han tilmed ville have realistiske chancer for at blive genvalgt. Hidtil. Ugens midtvejsvalg har skubbet Trump langt tilbage på spillepladen. Han er simpelthen blevet ramt af virkeligheden, en virkelighed, hvor vælgerne ikke længere er til fals for det samme bluffnummer. /Lars Trier Mogensen